Kræver at Sundhedsstyrelsen tager stilling til lykkepiller
Patienter med moderat til svær depression må have klar besked om, hvorvidt de skal fortsætte deres behandling eller ej.
Det skriver formanden for depressionsforeningen, Bodil Kornbek, i et debatindlæg i Politien, hvor hun opfordrer Sundhedsstyrelsen til at reagere på en ny dansk undersøgelse, der viser, at lykkepiller stort set ikke virker.
”I depressionsforeningen hylder vi forskning og byder også den nye undersøgelse velkommen. Passer det, at medicinen skader mere, end den gavner, skal vi selvfølgelig have pillerne taget af markedet.”
"Forskerne bag undersøgelsen konkluderer ret bastant, at effekten af antidepressiv medicin, de såkaldte SSRI’er, er tæt på nul. At bivirkningerne er større end virkningen.
Straks efter er undersøgelsen dog blevet kritiseret af en af de mest erfarne eksperter på området, professor Poul Videbech, der er uenig i flere af konklusionerne. Herunder spørgsmålet om den manglende effekt for de sværest ramte.
I DepressionsForeningen er vi ikke ophøjede eksperter i depressionsbehandling og ser det ikke som vores rolle at afgøre videnskabelige tvister, som når forskere i denne uge diskuterer, hvor vidt antidepressiv medicin virker eller ej. Det mener vi, er Sundhedsstyrelsens opgave," skriver Bodil Kornbek, der pointerer at styrelsen er ansvarlig for de kliniske retningslinjer, som behandlerne skal operere efter og at det er dem foreningen læner sig op ad.
"I depressionsforeningen hylder vi forskning og byder også den nye undersøgelse velkommen. Passer det, at medicinen skader mere, end den gavner, skal vi selvfølgelig have pillerne taget af markedet.
Vi skal sikre, at den enkelte patient får den bedste og mest effektive behandling. Men hvad de ikke har brug for, er usikkerhed og tvivl om deres behandling. Derfor haster det med en afklaring.
Vi håber, at Sundhedsstyrelsen vil være lydhør over for ønsket om at opnå en sådan afklaring," skriver hun.
