Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny sclerose-diagnose kan give mange med forstadier kommunal støtte

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Nyheder.

Der er gode nyheder for folk med forstadier til sclerose. På sclerose-kongressen ECTRIMS 2017 er der nemlig blevet præsenteret nye kritirier for, hvornår man kan få diagnosen sclerose (MS). I nogle tilfælde vil det kunne fremskynde diagnosticeringen af MS med op til to år og vil kunne give adgang til bl.a. kommunal støtte og forsikrings-kompensation.

Den international komite bag de diagnostiske kriterier for MS foreslår på kongressen, at det første formodede sclerose-attak (kaldes CIS) kombineret med fund af såkaldte oligoklonale bånd i en rygmarvsprøve (oligokloni) skal udløse en MS-diagnose. Kriterierne blev sidst revideret i 2010, og som de er nu, kan patienter først få diagnosen MS, når den neurologiske afdeling har dokumenteret mere end et attak.

Nye diagnostiske kriterier kan betyde langt bedre adgang til støtte og kompensation for CIS-patienter, mener ledende overlæge ved Sygehus Lillebælts neurologiske afdeling, Henrik Boye.

De nye kriterier vil i nogle tilfælde også kunne fremskynde diagnosticeringen af MS med op til to år, viste flere cases i præsentationen på kongressen.

Virkelig godt nyt

Forslaget er virkelig godt nyt for CIS-patienter, der i dag befinder sig i en gråzone, mener Henrik Boye. Tidligere diagnose giver nemlig tidligere adgang til hele spektret af MS-behandlinger, men den helt store forskel bliver de socialmedicinske implikationer, siger han.

Mange af CIS-patienter er allerede i medicinsk behandling, men en CIS-diagnose giver ikke samme adgang til kommunal støtte og forsikringskompensation som en MS-diagnose, så her vil MS-diagnosen gøre en forskel.

”Kommunerne og forsikringsselskaberne forstår ikke CIS-diagnosen, og en MS-diagnose vil betyde, at patienterne får adgang til hjælp på en helt anden måde,” siger Henrik Boye.

For eksempel vil patienter med den rette forsikring kunne få udbetalt sum for kritisk sygdom, og hos kommunen kan diagnosen eksempelvis give adgang til vederlagsfri fysioterapi.

Patienternes identitet

”Det kan betyde noget for patienternes identitet at få en rigtig diagnose. Mange patienter finder en gråzonediagnose som CIS utilfredsstillende. Den er svær at forholde sig til, og svært at forklare familie og venner. Jeg plejer at sige til mine CIS-patienter, at jeg mener, at de har sclerose, men det er svært at forstå, når de ikke må få diagnosen,” siger Henrik Boye.

Komiteen har sendt de reviderede kriterier til vurdering, og hvis de bliver publiceret og dermed træder i kraft, vil det stille endnu større krav til neurologernes opmærksomhed på MR-læsning, vurderer Henrik Boye.

”Det er svært, og selv om en radiolog godt kan læse billederne uden at være ekspert i MS, kender han ikke hele det kliniske billede, og derfor skal neurologerne være gode til selv at se, om læsionerne sidder, hvor de skal, og har den form og størrelse, der skal til. Vi er allerede meget opmærksomme på MR-scanningerne, og det bliver ikke mindre vigtigt nu,” siger Henrik Boye.

Tags: ECTRIMS17, Henrik Boye, multipel sclerose, sclerose, CIS