Danske forskere har fundet opskriften på varigt vægttab

”Det er ny viden, som læger, diætister og fysioterapeuter kan bruge i praksis. Det er den evidens, vi har manglet,” siger professor MSO Signe Torekov ved Biomedicinsk Institut, der har stået i spidsen for studiet.

Sammen med sin forskergruppe og forskergruppen på Hvidovre Hospital har hun i et klinisk lodtræningsforsøg påvist en meget effektiv behandling efter et diæt-induceret vægttab, hvor man kombinerer moderat-til-intensiv motion med fedmemedicin, som hæmmer appetitten (en analog til det appetit-hæmmende hormon GLP-1).

”Problemet er, at man kæmper mod kraftige biologiske processer, når man gennemgår et vægttab. Appetitten øges samtidig med, at energiforbruget nedsættes, og det modarbejder vedligeholdelsen af vægttabet. Vi har et appetitstimulerende hormon, der stiger kraftigt, når vi taber os, samtidig med at niveauet af appetithæmmende hormoner falder kraftigt. Desuden kan et vægttab sætte gang i et tab af muskelmasse, mens kroppen nedsætter energiforbruget. Når fokus i fedmebehandling så har været på, hvordan man taber sig, og ikke hvordan man fastholder et vægttab, er det rigtig svært at gøre noget ved sin situation på længere sigt,” siger Signe Torekov. 

Stor effektivitet ved kombinationsbehandling

I forsøget deltog 215 danskere med et bmi på mellem 32 og 43 og lavt kondital. Først fulgte alle deltagere et otte ugers forløb med en lavkaloriediæt, hvor de tabte sig omtrent 13 kg, hvilket gav væsentlige sundhedsforbedringer med fald i blodsukkerniveau samt blodtryk. 

Derefter blev deltagerne ved lodtrækning inddelt i fire grupper. To af grupperne fik placebomedicin, mens de to andre grupper fik fedmemedicin. Blandt de to placebogrupper skulle én gruppe følge et motionsprogram på minimum 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet eller en kombination af disse om ugen, mens den anden gruppe ikke skulle ændre deres vanlige niveau af fysisk aktivitet. De to grupper, der fik fedmemedicin, blev opdelt på samme måde, i en gruppe med og en gruppe uden motionsprogram.

Alle deltagerne i studiet blev vejet månedligt og modtog kost og diæt-vejledning med fokus på sund vægttab i overensstemmelse med vejledningen fra de danske sundheds- og fødevarestyrelser.

Efter et år viste det sig, at både motionsgruppen alene og fedmemedicinsgruppen alene kunne vedligeholde vægttabet på 13 kg samt bibeholde sundhedsforbedringerne, mens placebogruppen havde taget halvdelen af vægttabet på igen med forværring af alle risikofaktorerne for eksempelvis udvikling af type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

De mest markante forbedringer skete i kombinationsgruppen, der både fulgte motionsprogram og fik fedmemedicin. Her så forskerne et yderligere vægttab, så det samlede vægttab var på omtrent 16 kg over et år. Sundhedsgevinsterne var tilmed dobbelt så gode som ved hver af enkeltbehandlingerne, dvs. med dobbelt så meget tab af fedtmasse, samtidig med at de bevarede muskelmassen, øgede konditallet, sænkede blodsukkeret og højnede livskvaliteten.

”De to grupper med motion øgede både deres kondital, tabte fedtmasse og tog på i muskelmasse. Det kunne tyde på, at det var et sundere vægttab end dem, der kun tabte fedtmasse, men uden at øge kondital. Det er et vigtigt aspekt at fremhæve, da man ikke nødvendigvis får en sundere krop af at tabe sig, hvis man samtidig taber muskelmasse,” siger Signe Torekov.

”Det er rigtig gode nyheder for folkesundheden, at et væsentligt vægttab kan vedligeholdes med fysisk træning i omtrent 115 min om ugen baseret på især cykling ved høj intensitet. Og at man ved at kombinere det med fedmemedicin kan få dobbelt så god effekt som hver af enkeltbehandlingerne.”

Med studiet håber forskerne nu, at personer med svær overvægt sammen med deres behandler kan få en ramme for at vedligeholde vægttabet.

Fundamental livsstilsændring

Signe Torekov påpeger, at mange personer med svær overvægt har forsøgt at tabe sig tidligere, men efterfølgende tager på igen. Det sker, fordi den almindelige vejledning er, at man bliver bedt om at spise sundere og dyrke mere motion.

”Men hvis man ikke følger op på, om folk rent faktisk har støtte til at få trænet, så er det ikke en tilstrækkelig behandling. Derfor fulgte vi også op med deltagerne løbende, for at sikre os at de fik trænet. Det er nødvendigt, for det er hårdt arbejde at vedligeholde et vægttab. Det skal man være klar over. Det er ikke sådan, at når man først har tabt sig, så er man ’kureret’. Den træning og indsats, man lægger i det, skal man formodentlig fortsætte med i mange år,” siger Signe Torekov.

”Derudover viser vores studie, at man har stor risiko for at tage på igen, hvis man ikke har en struktureret behandlingsplan. Det var vel og mærke, selvom der i løbet af et år var 12 individuelle konsultationer med vejning og diætråd i overensstemmelse med de danske myndigheders vejledning om sund vægtvedligeholdelse. Det var ikke nok.”

Hun fortæller, at alle de sundhedsgevinster, placebogruppen med vanlig fysisk aktivitet havde opnået ved vægttabet i otteugers-programmet, var væk efter et år, på trods af hyppige vejninger og diæt og kostvejledning ud fra myndighedernes rådgivning.

Ifølge Signe Torekov understreger det vigtigheden af, at man indgår i et gensidigt feedback-baseret vægtvedligeholdelse program, når man igangsætter et vægttab.

”Derfor er det vigtigt, at der findes et system, der kan støtte mennesker med svær overvægt i at fastholde ændringen. Og det er det, vores studie kan hjælpe med, for nu kan vi sige til lægerne, diætisterne og kommunerne, at dette her faktisk virker, hvis de lægger en struktureret behandlingsplan sammen med borgeren, som de følger op på løbende,” siger hun.

Fakta: Mere om studiet

Efter en otte ugers diæt med lavt kalorieindhold blev deltagerne i et år tilfældigt tildelt en af ​​fire strategier:

1. Et træningsprogram med moderat til kraftig intensitet plus placebo (træningsgruppe)
2. Behandling med liraglutid (3,0 mg pr. dag) plus sædvanlig aktivitet (liraglutidgruppe)
3. Et træningsprogram plus liraglutidbehandling (kombinationsgruppe)
4. Placebo plus sædvanlig aktivitet (placebogruppe)

Efter otte ugers diæt med lavt kalorieindhold havde 195 deltagere et gennemsnitligt fald i kropsvægt på 13,1 kg.

Efter et år førte alle aktive behandlingsstrategier til større vægttab end placebo:

1. Forskel i træningsgruppen -4,1 kg (95% CI, -7,8 til -0,4; P = 0,03)
2. Forskel i liraglutidgruppen, -6,8 kg (95% CI, -10,4 til -3,1; P <0,001)
3. Forskel i kombinationsgruppen −9,5 kg (95% CI, −13,1 til −5,9; P <0,001).

Kombinationsstrategien førte til større vægttab end motion (forskel, -5,4 kg; 95% CI, -9,0 til -1,7; P = 0,004), men ikke liraglutid (-2,7 kg; 95% CI, -6,3 til 0,8; P = 0,13). Med kombinationsstrategien faldt kropsfedtprocenten med 3,9 procentpoint, hvilket var cirka det dobbelte af faldet i træningsgruppen (-1,7 procentpoint; 95% CI, -3,2 til -0,2; P = 0,02) og liraglutidgruppen (-1,9 procentpoint; 95% CI, -3,3 til -0,5; P = 0,009). Kun kombinationsstrategien var forbundet med forbedringer i det glycerede hæmoglobinniveau, insulinfølsomhed og kardiorespiratorisk kondition. Øget hjertefrekvens og cholelithiasis blev observeret oftere i liraglutid-gruppen end i kombinationsgruppen.