Torsdag ved midnat skulle en landsdækkende sygeplejekonflikt være trådt i kraft, men to dage før er strejken nu udskudt - og bliver måske helt aflyst.
Forligsinstitutionen har nemlig fremsat et mæglingsforslag for sygeplejersker og radiografer, som både Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommuners Landsforening (KL) har sagt ja til.
Sygeplejerskerne forkastede ved en urafstemning i marts - med snævert flertal - den overenskomstaftale, der var blevet forhandlet på plads. 47,3 procent stemte nej og 46,5 procent stemte ja. I alt stemte 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer.
Efter forgæves forhandlinger besluttede Dansk Sygeplejeråd så i april at varsle konflikt for 10 procent af de 80.000 medlemmer ansat i kommuner og regioner. Konsekvensen af konfliktvarslet betød, at sygeplejerskerne fra midnat mellem torsdag d. 20. maj og fredag d. 21. maj ville kunne strejke.
Men med et ja fra alle parter til mæglingsskitsen er den strejke udsat. Eller måske helt aflyst.
Den nye mæglingsskitse fra forligsinstitutionen lægger op til, at sygeplejerskerne skal omfattes af den aftale, de i første omgang stemte nej til. Det betyder godt fem procent mere i lønposen over de kommende tre år.
Til gengæld er der blevet tilføjet et par væsentlige ændringer. Blandt andet at parterne forpligter sig til at se på et nyt introduktionsforløb for nye sygeplejersker, at der skal ses på sygeplejerskernes stillingsstruktur. Også radiograferne tilgodeses i mæglingsforslaget, da det er aftalt, at de radiografer, der har været ansat i sammenlagt fire år, får et pensionsgivende tillæg.
Men for den coronaramte DSR-ormand Grete Christensen, der har klaret forhandlingerne online, er det vigtigste det, som hun kalder for "en milepæl i kampen mod mere end 50 års lønefterslæb".
Med mæglingsforslaget tilslutter Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne i Danske Regioner og KL sig nemlig Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om, at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, så der kan rettes op på mange års uligeløn.
”Vi gik til forhandlingerne med to krav; at få større lønmæssig anerkendelse til sygeplejerskerne i OK21 og med ønsket om at gøre op med mere end 50 års lønefterslæb. Selv om vi kæmpede hårdt ved forhandlingsbordet, har vi ikke fået flere penge til sygeplejerskerne her og nu. Men vi har fået noget, som jeg mener er meget vigtigere: Vi har fået indledt et reelt opgør med sygeplejerskernes og andre af velfærdsprofessionernes lønefterslæb. Og det er en fælles fagbevægelse, som står bag forslaget til regeringen. Det er en milepæl, som har store perspektiver, for aftalen markerer begyndelsen på at få os ud af den trædemølle, vi har trampet rundt i siden 1969 på grund af Tjenestemandsreformen”, siger Grete Christensen.
”Vi kan ikke love, at det her løser hele vores udfordring, men vi har med denne aftale for alvor taget et skridt i retning af at få gennemanalyseret og fokuseret på lønningerne på det offentlige område. Vi har ikke tidligere været så tæt på et opgør med Tjenestemandsreformen og lønindplaceringen i 52 år. Jeg tror på, at vi er bedre stillet med at kæmpe om, hvordan pengene skal bruges, fremfor at kæmpe om, hvorvidt der er et problem," siger hun.
Danske Regioners chefforhandler Anders Kühnau siger, at regionerne kan tilslutte sig forslaget med en komité, der skal se på lønstruktur i den offentlige sektor.
"Vi vil i Danske Regioner naturligvis deltage og bidrage aktivt til sådan et arbejde. I første omgang skal vi jo have forhandlingerne afsluttet forhåbentligt med et ja til mæglingsforslaget," siger han.
Det er nu op til Dansk Sygeplejeråds medlemmer at stemme ja eller nej til mæglingsforslaget.
Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjortmandag 14. juni kort efter klokken 12.
