Færre lungefunktions-målinger kan betyde flere indlæggelser
I patientforeningen Astma-Allergi Danmark er man urolig for, at faldet i lungefunktions-målinger giver et efterslæb og fører til alvorlig sygdom og endda død. Formanden for DSAM maner til besindighed og deler ikke umiddelbart bekymringen.
At en del at de lungesyge patienter med astma og KOL ikke har fået foretaget tjek af deres lungefunktion, og at potentielle patienter i denne gruppe ikke er blevet opdaget, huer ikke Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark:
”Hvis man har astma, har man brug for at blive kontrolleret fra tid til anden for at se, om sygdommen er velkontrolleret, men sådan en undersøgelse, der omfatter en lungefunktions-måling, har været svær at få under pandemien. Desuden opdager de praktiserende læger heller ikke nye astmatilfælde uden en lungefunktions-undersøgelse, og det er faktisk ret indgribende,” pointerer Anne Holm Hansen og peger på, at nedgangen i målinger af lungefunktion i almen praksis kan føre til flere tilfælde af alvorlig sygdom og skabe et stort efterslæb i behandlingen, når corona-pandemien er ovre.
Også blandt astmapatienterne er der bekymring at spore. Ifølge Anne Holm Hansen har man hos Astma-Allergi Danmark oplevet en markant stigning i antallet af telefonopkald fra astmasyge, der er beklemte ved deres manglende tjek-up hos egen læge.
”De kan mærke symptomerne fra deres astma, fordi den behandling, de får, ikke længere holder deres symptomer nede, og det har naturligvis stor betydning for den enkelte. Netop under en pandemi burde man være ekstra opmærksom på at lave spirometrier for at sikre sig, at patienterne har en god astmakontrol. For skulle de få en corona-infektion oveni, har det betydning, at man er fit-for-fight. Man kan faktisk sige, at det er endnu vigtigere at undersøge folks lungefunktion i denne periode, så de er i den rette behandling - og alligevel ser vi det modsatte,” siger Anne Holm Hansen.
Hun er urolig på sine medlemmers vegne og håber, at DSAM vil sende retningslinjer om lungefunktions-målinger ud til sine medlemmer, så undersøgelserne kan blive genoptaget over hele landet, for direktøren er bange for, at de færre undersøgelser kan resultere i astmapatienter, der bliver dårligere.
”Jeg er bekymret for, at flere får astmaanfald og risikerer at blive rigtigt syge af deres astma med indlæggelser til følge - i værste konsekvens kan man dø af sygdommen. Det er der heldigvis ikke særlig mange, der gør længere, men astma er en alvorlig sygdom - og den skal behandles derefter. Så det har nogle konsekvenser ikke at få behandlet og diagnosticeret sygdommen,” understreger Anne Holm Hansen.
En bekymring, som dog bliver mødt med en vis portion skepsis at Anders Beich, formand for DSAM og praktiserende læge i København:
”Inden vi bliver bekymrede, synes jeg, vi skal finde data, der understøtter, at lungepatienter i almen praksis i en periode skulle være blevet forsømt i en grad, så det har eller får betydning for deres sygelighed eller akutte indlæggelser. Jeg tror det ikke. Til gengæld er det mit indtryk, at opfindsomheden var stor i en almen praksis uden værnemidler eller tests, at hjælpsomheden var der på flere lungeafdelinger i pandemiens start, og vi har flere eksempler på patienter, som har været glade for deres astma-dagbøger, peakflow-målinger hjemme og stillet sig aldeles tilfredse med virtuel kontakt med egen læge,” siger han.
Artiklen blev bragt i maj i Medicinske Tidskrifters magasin til almen praksis
Relateret artikel
