Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Hjertemedicin øger muligvis den metaboliske sundhed

”Det er ukendt, hvordan hjertemedicinen fungerer på metabolismen, men man kan se, at patienter, der indtager medicinen, forbedrer deres metabolisme," siger Nicolai J. Wewer Albrechtsen.

Hjertemedicin øger muligvis den metaboliske sundhed

Hjertemedicinen Entresto (sucabitril, valsartan) forbedrer patienters metaboliske sundhed. Spørgsmålet er hvordan. Ny dansk forskning finder, at hormonet glukagon kan være en del af forklaringen. Den viden kan i fremtiden føre til en endnu tættere kobling mellem metabolisme og hjertesygdom.

Hjertemedicinen Entresto er hyppigt anvendt i behandlingen af patienter, som har kronisk hjertesvigt. Men Entresto har en uventet sidegevinst: Ud over at forebygge og behandle hjertesvigt, ser Entresto også ud til at forbedre patienternes metaboliske sundhed.  Endnu ved man ikke, hvordan denne forbedring opstår. Ny dansk forskning fokuserer på hormonet glukagon, som ved indtag af hjertemedicinen mere end fordobles i patienternes blod. Forskerne har kunnet påvise, at medicinen har en direkte indflydelse på mængden af glukagon med potentielle gavnlige effekter på protein-metabolismen. Studiet, som i maj blev publiceret i tidsskriftet Oxford Academic, Journal of the Endocrine Society, er udarbejdet af Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Biokemi.

En patientnær betydning

Senior-forfatter bag studiet, lektor og reservelæge på Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Biokemi, Nicolai J. Wewer Albrechtsen fortæller, at studiet kan bidrage til vores forståelse af den tætte kobling mellem metabolisme og hjertesygdomme.

”Det er ukendt, hvordan hjertemedicinen fungerer på metabolismen, men man kan se, at patienter, der indtager medicinen, forbedrer deres metabolismePå den måde bidrager studiet til den samlede forståelse for, hvorfor denne type hjertemedicin kan påvirke metabolismen positivt.”

Forskerne har observeret to primære ting i studie, tilføjer Nicolai J.Wewer Albrechtsen:

”For det første har vi ved brug af massespektrometri kunne påvise, hvordan Entresto direkte påvirker mængden af glukagon i blodet. Det giver os altså en basal indsigt i, hvordan enzymet kan have en positiv effekt på den gruppe patienter, som modtager behandlingen. For det andet har vi nu påvist, at en del af de metabolistiske forbedringer, man har set hos personer med hjertesygdom og type-2 diabetes, kunne skyldes den øgede mængde af hormonet glukagon. Det her er et konkret fund, der meget vel kan komme til at betyde noget for, hvordan man designer kemisk fremstillet glukagon i fremtiden – for eksempel hvor tit man eksempelvis skal indtage medicinen. Det er noget, som har en helt patientnær betydning.”

Et spændende makkerpar

Ifølge Nicolai J. Wewer Albrechtsen så kan den nuværende viden i fremtiden føre til en endnu tættere kobling mellem hjertesygdomme og det metaboliske helbred.

”Vores studie viser, at når hormonet glukagon fordobles påvirkes forskellige funktioner i vores lever gennem proteinet neprilysin. Glukagon og neprilysin er et spændende metabolisk ’makkerpar’, som kan have direkte betydning for de gavnlige effekter af den type hjertemedicinsk behandling.”

Tyvstart på næste skridt

Forskergruppen skal nu undersøge proteinet neprilysin og hormonet glukagon i en række sygdomme. Faktisk har de allerede tyvstartet lidt og har set på overvægtsopererede, fortæller Nicolai J. Wewer Albrechtesen:

”En persons metaboliske profil bliver kraftig påvirket af mængden og funktionen af neprilysin. For eksempel halveres mængden af neprilysin efter overvægtskirurgi, som jo har enorme og langvarige effekter på sundheden og den nedsatte risiko for hjertekarsygdomme. Halveringen af neprilysin kan være en del af forklaringen på, hvorfor overvægtskirurgi også fører til bedre hjertesundhed – og det er derfor også et af de næste spor, vil forfølge i vores forskning, ligesom vi i øvrigt fremover vil undersøge det i forhold til en række metaboliske sygdomme.”

Studiet, som er støttet af Novo Nordisk Fonden, er blevet til i et internationalt samarbejde mellem bl.a. Rigshospitalet, Københavns Universitet og University of Washington. Det er et translationelt studie, som foregår i både celler, mus og mennesker.

 

Del artikler