Sygeplejersker skal betale for strejke indtil 2024
Dansk Sygeplejeråds medlemmer skal betale 125 kroner ekstra månedligt indtil 2024.
Det er prisen for en tom strejkekasse, som nu skal fyldes op efter sommerens ti uger lange strejke blandt sygeplejerskerne, som blev afsluttet med lovindgreb i slutningen af august.
Det er Dansk Sygeplejeråds (DSR) øverste myndighed, Kongressen, som tirsdag på et ekstraordinært møde besluttede, at dets medlemmer fra den 1. oktober og frem til marts 2024 skal betale 125 kroner ekstra hver måned.
Samtidig lovede hovedbestyrelsen kongressen, at DSR´s kredse og hovedkontor vil se på alle andre muligheder for at styrke Garantifonden - fagforeningens strejkekasse, så perioden for strejkekontingent eventuelt kan forkortes.
Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen kalder de 125 kroner for "et godt beløb".
"Vi skal ikke opkræve mere end højest nødvendigt hos medlemmerne. Men vi skal også have en stærk Garantifond. Strejke er vores mulighed for at presse arbejdsgiverne, og samtidig er der jo også muligheden for, at arbejdsgiverne vælger en lockout ved Ok24. I begge tilfælde skal vi kunne støtte vores medlemmer, så de ikke lider økonomisk under en evt. konflikt," siger hun.
Da sygeplejerskerne strejkede forrige gang i 2008, førte det til en efterfølgende fordobling af kontingentet – fra 375 kr. til 750 kr. pr måned de første ni måneder efter konflikten. De næste ca. to år blev der opkrævet 200 kr. pr. måned ekstra til Garantifonden. Altså et væsentligt højere strejkekontingent end det, som nu er vedtaget.
Hovedbestyrelsen havde egentlig foreslået, at nyuddannede sygeplejersker skulle slippe med at betale 25 procent af konfliktkontingentet det første år. Men de studerende i SLS, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, ønskede ikke den favorisering af nyuddannede.
"Det gælder vores fremtidige arbejdsvilkår. Og vi vil gerne være en fuldgyldig del af den kamp," sagde SLS’s formand, Julie Bjerg Jakobsen.