Børnene glemmer angsten på Rigshospitalets nye kreative værksted
KREATIVIET. På værkstedet "Smilet" kan syge børn, deres søskende og børn af syge forældre sammen med ansatte børnekunstformidlere blandt andet lave raketter, dukkehuse, fabeldyr, hulemalerier, drømmefangere, superheltekapper, kæmpe store collager, smykker, arkitektoniske bygningskonstruktioner, gipsaftryk, keramik, fotoskole, systue, stop-motion film og street-art.
På Danmarks første kreative værksted på et hospital, Rigshospitalets netop åbnede kunstlaboratorium "Smilet", får børnene mulighed for at være andet end en patient, fortæller én af værkstedets tre børnekunstformidlere, Rikke Tonnesen:
”Vi kan se, at børnene ofte helt glemmer, at de er på hospital, og at de er syge. Her er det ikke deres sygdom, der er i centrum, men deres skabende og kreative sider, som de udfolder. Fra forældrene hører vi, at børnene mange gange også glemmer deres angst. Ligesom at børnenes kreationer kan give muligheder for helt andre samtaler end blot om sygdom børn og forældre imellem,” forklarer Rikke Tonnesen, der uddyber:
”En anden vigtig ting er, at mange af de børn/unge som besøger os i Smilet møder andre i samme situation og spejler sig i hinanden. I Smilet får de følelsen af ikke at være alene, og de opnår følelsen af fællesskab med andre, som forstår dem. Ligesom børnenes kreationer kan give mulighed for helt andre samtaler end blot om sygdom børn og forældre imellem. Også imellem børnene og plejepersonalet, for når børnene kommer fra Smilet og tilbage til deres afdelinger spørger sygeplejersker og medpatienter ind til børnenes kreationer fremfor til sygdommen. En del af børnene er desuden søskende, som ofte bliver lidt glemte i den vanskelige situation som familien til et sygt barn befinder sig i.”
På værkstedet, der er udviklet, indrettet og drevet af SMILfonden, som er en velgørende forening, der støtter børn med alvorlige og kroniske sygdomme på tværs af diagnoser, kan børn og unge op til 18 år således male, tegne, klippe, klistre, modellere, lave collager og lege og skabe med for eksempel perler, piberensere, ispinde, balloner, gips, glas og lys.
”I Smilet får børn og unge på tværs af diagnoser, deres søskende og børn af syge forældre således et frirum og en pause væk fra sygdom, hvor de kan lade op ved at skabe noget selv, sammen med andre børn og unge og/eller deres familie,” fortæller SMILfondens oprindelige stifter og direktør, Sisse Fisker, der fortsætter:
