Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Lægeforeningen: Regeringens velfærdslov når ikke i mål

Efter længere tids optræk er regeringen på vej med sin stort anlagte velfærdslov, som blev førstebehandlet torsdag.

Forslag om en ny velfærdslov blev præsenteret allerede i valgkampen i 2019. Den har som formål at sætte værn op om velfærdsstaten, og ideen er, at man med lov forpligter landets politikere og fremtidige regeringer til hvert år at tilføre den offentlige sektor et ekstra antal milliarder, som svarer til presset fra flere børn og ældre.

Ved at etablere en politisk pligt til altid at betale regningen for det såkaldt demografiske træk kan vi sikre, at borgerne aldrig vil opleve, at pengene ikke følger med, når udgifterne stiger, lyder ambitionen fra regeringen.

Men Lægeforeningen er ikke begejstret. Hvis loven skal virke efter hensigten på sundhedsområdet, kommer den ikke i mål i sin nuværende form lyder vurderingen fra Lægeforeningens formand. 

”Hvis velfærdsloven skal være en fast bund under sundhedsområdet, skal der både sættes penge af til det stigende antal ældre patienter og til nye teknologier og behandlinger. Det er godt, men desværre ikke nok at sætte penge af til det stigende antal ældre patienter, som der er lagt op til,” understreger Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.

Hun peger på, at der skal også sættes midler af til nye teknologier og behandlinger, der redder og forbedrer liv, men som ofte også er dyre.

”År for år er der stigende udgifter til bedre behandlinger og ny teknologi, som løbende bliver udviklet. Derfor er man ikke i mål ved blot at sætte penge af til demografien, for sundhedsvæsenets udgifter til eksempelvis ny medicin stiger og slår hul i budgetterne. Det er veldokumenteret, at samlet set giver nye behandlingsmetoder og teknologi stigende sundhedsudgifter, ” siger Camilla Rathcke.

Derfor er det ikke en løsning blot at fremskrive sundhedsvæsenets økonomi ud fra, at vi skal tilbyde behandling på det samme niveau som i dag, men nu blot til flere patienter, påpeger Lægeforeningens formand.

”Hvis sundhedsvæsenet om 10 år tilbyder patienterne de samme behandlinger som i dag, vil befolkningen ikke opleve det som et uændret niveau. De vil opleve det som forringet velfærd, og det er et politisk ansvar,” siger Camilla Noelle Rathcke.

Hun lægger vægt på, at nye måder at adressere opgaverne på i sundhedsvæsenet ikke giver ”gevinster”, man kan satse på til at betale for sundhedsvæsenets udgifter.