Stor afdækning af risikofaktorer for svær behandlelig depression

For første gang afdækker et nyt stort dansk studie hvilke risikofaktorer, der er forbundet med behandlingsresistent depression.

Det gælder først og fremmest depressionens sværhedsgrad, men også faktorer som tabt tilknytning til arbejdsmarkedet samt angst, søvnløshed, migræne og brug af psykofarmaka.

I studiet, der er offentliggjort i Journal of Affective Disorders, har man fulgt næsten 200.000 danskere med en første hospitalskontakt med depression i årene 1996-2014. De blev fulgt i et år efter diagnosen med henblik på opfyldelse af forskernes fastsatte kriterie for behandlingsresistent depression.

Ikke overraskende er det dem, der har det sværest, som er i størst risiko for at udvikle behandlingsresistent depression. Mindre forventeligt er det måske, at også dette at leve i et parforhold er en risikofaktor, lige som der ses en aldersmæssig faktor, hvor det især er de ældste over 65 år, som udvikler behandlingsresistent depression.

“Jeg håber, at vi med studiet har bidraget med viden, der kan hjælpe til at identificere patienter, som har en større risiko for ikke at få udbytte af standardbehandling mod depression tidligere i forløbet, sådan, at vi kan reducere risikoen for, at de belastes af deres symptomer i en lang periode. For vi ved, at jo længere du går med symptomerne, des mere påvirker det dit liv, din livskvalitet og din mulighed for at forblive på arbejdsmarkedet,” siger Frederikke Gronemann, postdoc, ph.d., i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler og førsteforfatter på studiet.

Klare opmærksomhedspunkter

Forskeren understreger, at studiet har identificeret risikofaktorer, fremfor årsagssammenhænge, og at tilstedeværelsen af disse risikofaktorer ikke er ensbetydende med, at man udvikler behandlingsresistent depression.

Det har dog ikke været muligt at tage højde for alle tænkelige risikofaktorer for behandlingsresistent depression, hvorfor der godt kan være potentielle faktorer, som kunne påvirke risikoen for behandlingsresistent depression og effekten af de andre faktorer.

“Det, man kan bruge vores resultater til, er at have dem som opmærksomhedspunkter, når en patient ikke ser ud til at respondere på førstevalgsbehandling. Og generelt kan man måske også bruge dem til at overveje, om man på et tidligere tidspunkt skal tænke i andre baner i forhold til behandlingsstrategi, eller man skal følge disse patienter tættere end dem, som ikke har andre risikofaktorer,” siger Frederikke Gronemann.

Selvom studiet primært er orienteret mod gruppen af patienter med depression, rummer det alligevel et væsentligt samfundsøkonomisk perspektiv, pointerer hun. For kan man hjælpe disse patienter tidligere, kan man måske øge deres livskvalitet og styrke deres arbejdsmarkedstilknytning, samtidig med at man sparer udgifter til behandling, overførselsindkomster osv.

"Jo længere du går med symptomerne, des mere påvirker det dit liv,
din livskvalitet og din mulighed for at forblive på arbejdsmarkedet,”
siger Frederikke Gronemann.