Eksperter: Akutpakke afværger ikke personalekrise i sundhedsvæsenet
Regeringen åbner nu for krigskassen efter stadig større pres fra støttepartierne. Landets pressede hospitaler vil sandsynligvis få et endnu ukendt milliardbeløb i en coronavinterpakke som en del af næste års finanslov. Men en akutpakke afværger ikke personalekrisen, mener eksperter.
Godt nok er hospitalerne presset over flere patienter med covid-19 og akutte sygdomme - og presset over, at især sygeplejersker ikke har ønsket at tage ekstravagter i samme omfang som normalt i kølvandet på regeringens indgreb i sommerens ti uger lange strejke. Men det aktuelle pres på sundhedsvæsenet skyldes i mindre grad corona og utilfredse sygeplejersker og i højere grad en generel mangel på arbejdskraft.
”I virkeligheden står vi nu i den situation, vi har talt om og advaret om i alle de år, jeg har beskæftiget mig med sundhedsvæsenet. Det er det demografiske pres, der er begyndt, og det bliver kun værre de næste 10 år," siger Mickael Bech, som er forsknings- og analysechef i Vive, til Altinget.
Selv et stort lønløft vil eksempelvis ikke besætte de cirka 5.000 sygeplejerskestillinger, som i øjeblikket står ledige, slår han fast.
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg er enig i, at en akutpakke ikke vil løse de strukturelle problemer. Behovet for sundhedspersonale er nemlig så stort, at det ikke kan dækkes af de kommende ungdomsårgange. Det ville kræve, at en uforholdsmæssigt stor andel af de unge skulle arbejde i sundheds- og plejesektoren.
En fremtidssikring af sundhedsvæsenet vil derfor kræve hård prioritering, mener de - ikke kun af politikerne, men også af Sundhedsstyrelsen og de faglige selskaber. For ofte medfører det et øget ressourceforbrug, når en indsats forbedres en lille smule:
Tags: akutpakken


