Region sender regning for genbehandling af klagesager til læger
Region Syddanmark sender nu en regning på 450.000 kroner for genbehandling af 50 klagesager fra patienter til Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Region Syddanmark.
PLO – der driver lægevagten i regionen – har nemlig fra 2014 til marts 2021 sløret alle lydoptagelser af telefonsamtaler, der er blevet udleveret til patienter, Patienterstatningen og regionen. Men det måtte de ikke. For patienterstatningen skal have uredigerede optagelser, så de tydeligt kan høre, hvad der bliver sagt af læge og patient, når de skal afgøre, om en patient kan få erstatning. Patienterstatningen vurderede også, at det var vanskeligt at høre potentielt afgørende detaljer på flere af de slørede lydfiler, såsom vejrtrækningsproblemer.
Det har ført til genbehandling af 50 klagesager, fordi de i første omgang var blevet behandlet ved brug af de slørede lydfiler. Ved første behandling af de 50 sager har Patienterstatningen ikke været klar over, at optagelserne var sløret.
PLO´s intention var at beskytte lægerne imod at blive hængt ud i medierne. F.eks. hvis patienter fik fat i lydfilerne fra telefonsamtaler med lægevagten og videregav dem til eksempelvis radio eller TV, hvor lyttere eller seerne ville kunne genkende lægens stemme.
Først i marts 2021 ændrede PLO praksis i forhold til de optagelser, der udleveres ved sagsbehandling. Det skete, efter at praksissen med sløring kom frem i medierne.
Fordi det alene var PLO Syddanmark, der stod for at indføre sløringen, har de en moralsk forpligtelse til også at betale udgiften til genbehandlingen, mener udvalgsformand Bo Libergren (V) efter onsdagens møde i Udvalget for det nære sundhedsvæsen, hvor sagen – og regningen – netop blev drøftet:
Tags: almen praksis
