Fire faktorer spiller ind
Men hvem er mest udsat i forhold til at få et langt covid-19-forløb? Hvilke faktorer spiller ind, når personer oplever svære senfølger efter en covid-19-infektion, og hvordan kan behandle for at forebygge et langt forløb med senfølger?
Det har et hold forskere undersøgt i et studie, der blev offentliggjort i tidsskriftet Cell.
I studiet fulgte forskerne mere end 200 personer i to til tre måneder efter, personerne blev diagnosticeret med smitte. Studiets mål var at undersøge, hvilke faktorer der lå til grund for, at nogen personer oplevede fysiske, neurologiske og kognitive symptomer måneder efter, smitten var blevet konstateret.
Studiet fandt, at følgende fire faktorer kunne identificeres tidligt i en smittet persons covid-19-infektion, der havde en sammenhæng med en øget risiko for et langt forløb med senfølger:
RNA-niveauet i blodet tidligt i infektionsperioden, som er en indikator på mængden af virus.
En anden er tilstedeværelsen af visse autoantistoffer i immunforsvaret. Det vil sige antistoffer, som fejlagtigt angriber væv i kroppen, som man også ser det i de kroniske sygdomme Lupus og rheumatoid artritis.
Den tredje faktor er reaktivering af Epstein-Barr-virus, som rammer mange mennesker, oftest når de er unge, og som optræder ved mononukleose og medfører træthed hos patienten.
Den fjerde og sidste biologiske faktor er type 2 diabetes. Forskerne og andre eksperter har dog ytret, at diabetes er blot en af en række medicinske forhold, der kan øge risikoen for et langt covid-19-forløb.
Fremherskende faktor
Studiets primærgruppe bestod af 209 personer, som var smittet med coronavirus i løbet af 2020 eller i starten af 2021. Af disse personer var mange indlagt, mens nogle var såkaldte outpatients, der ikke var indlagt, men blot har besøgt et hospital. Forskerne foretog blod- og næsetests ved patientens diagnosticering, under den akutte fase af infektionen og to til tre måneder efter infektionen, og disse data blev så parret med data fra 457 raske personer.
Forskerne undersøgte testpersonerne for 20 symptomer, der er relateret til senfølger efter covid-19-smitte, herunder træthed, hjernetåge og åndedrætsbesvær og underbyggede disse med elektroniske sundhedsrapporter for at finde sammenhænge mellem biologiske faktorer og alvorlige senfølger.
Studiet fandt, at 37 procent af patienterne havde oplevet tre eller flere symptomer to til tre måneder efter infektionens indtræden. 24 procent havde oplevet en eller to symptomer, mens 39 procent ikke oplevede nogen symptomer. Patienter med tre eller flere symptomer havde en af de fire førnævnte biologiske faktorer ved diagnosticeringen af smitte.
Af de fire faktorer var den mest fremherskende autoantistofferne, som var til stede i to tredjedele af de lange covid-forløb. Hver af de andre tre faktorer viste sig i en tredjedel af tilfældene, og i nogen patienter var der betydelige overlap mellem faktorerne.
Resultater giver anledning til nye behandlingsformer
En af studiets mest overbevisende konklusioner var, at eftersom mange patienter med høje mængder virus tidligt i forløbet oplevede lange covid-forløb, kunne disse patienter med fordel behandles med antiviral medicin kort tid efter diagnosticeringen af smitten.
At nogen patienter oplevede reaktiveret Epstein-Barr-virus gav ligeledes mening, fordi man har set andre sygdomme reaktivere netop den virus-type, og dette har været forbundet med symptomer som kronisk træthed, hvilket optræder i både lange covid-forløb og i mange sklerose-tilfælde.
I disse tilfælde kan man behandle patienten med enten antiviral medicin eller immunterapi.
Andre af studiets fund var interessante, men kræver yderligere validering. Et af disse er, at man hos mange patienter med vejrtrækningsproblemer fandt et lavt niveau af stress-hormonet kortisol, og at disse patienter kan behandles med kortisol-erstattende terapi.
Et andet fund, der krævede yderligere undersøgelser, omhandlede personer med neurologiske symptomer efter et langt covid-forløb. I disses blod fandt man ofte et højt niveau af proteiner, der er forbundet med forstyrrede døgnrytmer og søvn-/vågningscyklusser.
En patient oplevede muskelsvækkelse, manglende stamina og omtågethed længe efter infektionen, og denne patient havde været smittet to gange med covid. Dette antyder, mener en af forskerne, at patienter med en høj mængde autoantistoffer har et lavere niveau af beskyttende antistoffer mod coronavirus, hvilket kan gøre dem mere sårbare for re-infektion.
Studiet har vist, at de fire biologiske faktorer ofte krydsede og overlappede hinanden, og at der derfor børe være nogle ret ligetil metoder, med hvilke man kan forebygge lange forløb med senfølger.
