Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forsker: Tid til at se anderledes på ADHD

Skrevet af Berit Andersen den . Skrevet i Nyheder.

Nye forskningsresultater tyder på, at det er tid til at nuancere opfattelsen af ADHD. For en ting er, at sammenhængen mellem ADHD-symptomer og funktionsniveau ikke er enten/eller. En anden er, at børn selv med svære ADHD-træk i nogle situationer klarer sig lige så godt som deres jævnaldrende med mildere eller ingen ADHD-træk.

Konklusionerne stammer fra to studier, hvor danske forskere har set på, hvad varierende grader af ADHD-symptomer betyder funktionsniveau, ligesom de har set på de positive sider ved ADHD. Mere specifikt har de set på ADHD som træk, vi alle mere eller mindre har. Studierne så således på hele spændet af varierende ADHD-træk – fra ingen til meget svære grader – hos skolebørn fra den generelle befolkning.

I det første studie af sammenhængen mellem forskellige sværhedsgrader af ADHD-symptomer og funktionsniveau hos omkring 2.000 børn fra den generelle befolkning når forskerne frem til, at der som ventet er en lineær sammenhæng. Dvs. jo flere symptomer des mere nedsat funktionsniveau. Blot var der ingen steder, hvor de kunne sætte en præcis skillelinje og sige, at når et barn har en bestemt mængde symptomer på ADHD, bliver dets funktion og trivsel væsentligt nedsat. Overgangen er med andre ord glidende.

“Det så også ud til, at der varen lille gruppe af børn med mange symptomer, som fungerer helt fint. Og omvendt, at der var en meget lille gruppe af børn, som ikke har ret mange symptomer på ADHD, men som så ud til at have nedsat funktionsniveau,” fortæller Trine Wigh Arildskov, psykolog og ph.d. ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital og førsteforfatter på de to studier, som var en del af hendes ph.d.-projekt.

Ligelig vurdering af funktion og symptomer

Ifølge hende er det klinisk vigtige budskab her, at man altid bør vurdere funktionsniveauet på lige fod med antallet og sværhedsgraden af symptomer i den diagnostiske udredning af ADHD. For selv om de følges ad og stadig hænger sammen, er det to forskellige ting, som man ikke kan sætte lighedstegn mellem. Og samtidig ser det altså ikke ud til at være et spørgsmål om, at enten er der funktionsnedsættelse, eller også er der ikke. Graden af funktionsnedsættelse ser nemlig ud til gradvist at stige, i takt med at antallet og sværhedsgraden af ADHD-symptomer stiger - uden at der er nogen tydelig skillelinje for eller brat ændring i, hvornår symptomerne belaster funktionsniveauet.

“Vores studie lægger op til en mere dimensionel forståelse af ADHD. Så man kan sige, at det er virkelig vigtigt at se på både på symptomer og på, hvordan barnet bliver påvirket af sine symptomer og fungerer i dagligdagen. For selvom et barn opfylder symptomkriterierne, har det ikke nødvendigvis ADHD diagnostisk set. Diagnosekriterierne kræver nemlig, at symptomerne også skal belaste, hvordan barnet fungerer i dagligdagen,” påpeger Trine Wigh Arildskov.

Hvorvidt disse resultater kan bruges til at ændre måden, man diagnosticerer børn med ADHD på, kan man ikke sige på nuværende tidspunkt - ikke før der er flere forskningsresultater på området, siger hun og håber, at implikationerne i forhold til diagnosekriterierne nu vil blive undersøgt.

ADHD-træk er ikke altid en ulempe

Den anden del af studiet, som ser på de positive sider ved ADHD, tyder på, at børn med moderate og svære ADHD-træk i bestemte miljøer klarer sig lige så godt som deres jævnaldrende med mildere eller ingen ADHD-træk. Ifølge Trine Wigh Arildskov er det første gang, at forskere i et adfærdsstudie som her undersøger evolutionsteorien om ADHD, som foreslår, at ADHD-træk har været – og muligvis stadig er – fordelagtige i situationer, der kræver handlingsparathed, hurtig scanning af omgivelserne samt høj grad af ‘eksplorativ’ adfærd.

I studiet deltog 200 skolebørn med ingen, få, milde, moderate eller svære ADHD-træk i et praktisk eksperiment, hvor hypotesen var, at børnene med moderate ADHD-træk ville klare sig bedre end børnene med lavere eller højere ADHD-træk. Sådan gik det imidlertid ikke. Resultaterne viste, at der ikke var signifikante forskelle på, hvordan børnene med forskellige grader af ADHD-træk klarede sig, hverken før eller efter der blev korrigeret for alder, køn, estimeret IQ, funktionsnedsættelse og neuropsykologisk funktion.

“Overordnet kan man sige, at ADHD-træk ikke så ud til at være en fordel, men at de samtidig heller ikke var en ulempe. Og måske endnu vigtigere, så klarede børnene med selv meget svære grader af ADHD-træk sig i gennemsnit akkurat lige så godt som deres jævnaldrende med mildere eller overhovedet ingen ADHD-træk. Det kunne tyde på, at ADHD-træk ikke er forbundet med vanskeligheder og belastning af funktionen i så at sige alle situationer,” påpeger Trine Wigh Arildskov og ser i studiets resultater basis for en afstigmatisering af ADHD:

“Resultaterne peger i retning af, at man ikke skal stirre sig blind på de vanskeligheder, barnet kan opleve som følge af symptomerne. Man skal også vurdere det enkelte barns styrkesider, så vi på den måde også ser de sammenhænge, hvor barnet klarer sig godt eller eventuelt bedre end andre og dermed får fokus på dets potentiale.”

Hun understreger, at fordi dette studie er det første af sin art, skal der flere til for mere præcist at få identificeret, hvilke situationer det er, at børnene klarer sig bedre i.

Forskergruppen bag de to studier er baseret på  Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital og er anført af Per Hove Thomsen, professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Projektet er bl.a. finansieret af Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.

Tags: ADHD