Ekspert: En målrettet indsats vil kunne hindre halvdelen af alle selvmord
Forskere har nu identificeret fire grupper af personer, der har en særlig risiko for selvmord. Og kan man løse alle problemerne for disse fire grupper, vil op mod halvdelen af alle selvmord kunne forhindres.
“Der er ingen tvivl om, at der kan gøres mere for flere store højrisikogrupper grupper af selvmordstruede. Nogle af disse modtager kun begrænset hjælp, der vil kunne forhindre selvmord. Og det er der et kæmpestort behov for at få gjort noget ved,” siger Annette Erlangsen, programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse. Hun kalder den manglende indsats paradoksal, fordi det i det selvmordsforebyggende arbejde burde være vores vigtigste opgave at etablere den nødvendige behandling og støtte til de mennesker, der er selvmordstruede.
Der er meget at hente
Hun er medforfatter til studiet - publiceret i The Lancet Psychiatry - der har set på, hvem der er i risiko for at begå selvmord, og som fremhæver fire grupper i højrisiko. Samtidig definerer forskerne den andel af selvmord, der kunne forhindres, hvis det var muligt at reducere de fire gruppers selvmordsrisiko til niveauet i den generelle befolkning.
Den første af de fire højrisikogrupper, der udpeges, består af personer, der før har forsøgt at begå selvmord. De har en selvmordsrate, der er anslået til at være 50-100 gange højere end i baggrundsbefolkningen, og kunne man fjerne over-risikoen i denne gruppe, vil man have reduceret antallet af selvmord i Danmark med syv pct.
Den anden højrisikogruppe består af personer, der udskrives efter psykiatrisk behandling. De har op til 400 gange højere selvmordsrate i den første uge efter udskrivelsen, og 0,7 pct. dør af selvmord inden for det første år. Ved en optimal selvmordsforebyggelse vil denne gruppe bidrage til en samlet reduktion på 25 pct. af alle de selvmord, der begås herhjemme om året.
Den tredje gruppe er personer, der søger hjælp i den psykiatriske akutmodtagelse eller skadestue. Gruppens selvmordsrate inden for 12 måneder efter kontakt til psykiatriske akutmodtagelser er 47 gange højere end for den generelle befolkning. Og her ville den rette hjælp kunne hindre otte pct. af alle selvmord. Den fjerde gruppe i højrisiko for selvmord er personer, som ringer til telefoniske rådgivninger. Her vil man kunne hindre ni pct. af alle selvmord.
Lægger man tallene fra de fire grupper sammen, betyder det, at man i alt ville kunne hindre selvmord hos 49 pct. af alle selvmord i Danmark ved at løse problemerne for disse fire grupper.
“Det er jo et hypotetisk mål, men siger noget om, hvor meget der er at hente, hvis vi faktisk lykkes med at etablere en mere sammenhængende støtte og behandling til disse mennesker,” siger Annette Erlangsen.
Forskerne kalder i studiet den behandling, der tilbydes i dag, for fragmenteret. For den første gruppe viser foreløbige analyser, at under halvdelen af dem, som kommer på skadestuen efter et selvmordsforsøg, henvises til opfølgende behandling i psykiatrien. De får dermed ingen støtte og bliver ikke monitoreret for advarselstegn. De personer, der ringer til en anonym telefonrådgivning, står uden for et formelt henvisningssystem til psykiatrisk behandling, og der mangler muligheder for opfølgning. Støtten slutter så at sige, når røret er lagt på.
Behov for bedre overgange
En af de ting, Annette Erlangsen mener vil kunne hjælpe med at forebygge en stor del selvmord, er bedre overgange i psykiatrien, især omkring udskrivning, foruden at dem, der kommer i skadestuen efter et selvmordsforsøg, skal have en bedre støtte efter endt behandling, for at forhindre det ske igen. Noget andet hun mener vil kunne hjælpe, er etableringen af en professionel telefonlinje som supplement til de telefonlinjer, der er drevet af frivillige.
“Vi ved, at mange opkald til eksempelvis Livslinjen ikke besvares. Derfor er der brug for en udbygning af den slags støtte. Måske i form af en psykiatrisk hotline, hvor det er muligt at få hjælp akut, og hvor der er mulighed for at sende folk videre med det samme til den rette behandling,” siger hun og understreger, at der faktisk er god international evidens for, at opsøgende indsats, håndtering af krisesituationer og støtte til at etablere opfølgende behandling kan reducere selvmordsrisikoen.
Forskerne slutter med at påpege behovet for organisatoriske ændringer, lige som de mener, at psykiatrien systematisk skal registrere og overvåge personerne i de fire risikogrupper for at sikre, at der bliver fulgt op inden for dage efter den første kontakt. Effekten af sådanne organisatoriske ændringer på selvmordsraterne bør evalueres, så “vi ved, om den virker”, skriver de.
Relaterede artikler
Efter år med alt for høje selvmordsrater i Danmark er tiden nu kommet til at få en national handli
I dag kommer Sundhedsstyrelsen med et længe ventet fagligt oplæg til regeringens tiårsplan for psy
Pakkeforløb i psykiatrien efter model fra kræftpakkerne. En ligestilling af psykiatri og somatik -
Tags: psykiatriplan