Ny etik for praktiserende læger: Patienten skal mærke, at lægen er mere end forretning og måltal
Et etisk og fagligt fællesskab med patienten i centrum. Det er essensen i et oplæg til ny professionsetik, som læge og DSAM-bestyrelsesmedlem Niels Saxtrup har skrevet sammen med to kolleger.
Oplægget skal ses som et bud på lægens grundlæggende virke i verden, og som et værn mod dehumanisering og tingsliggørelse af patienterne.
"Hvis man betragter det at være praktiserende læge som udelukkende at være mekaniker eller værkstedschef, så mister vi en del af målet med at vores virke. Det har der været en fare for lige siden Newton: At anskue alting ud fra, at det kan måles og vejes – og det er grundlæggende årsagen til, at vi nu kommer med et bud på en ny professionsetik, hvor vi slår til lyd for at se patienten som et medmenneske og ikke blot som bærer af en diagnose," siger Niels Saxtrup, som selv er praktiserende læge i Græsted i Nordsjælland og bestyrelsesmedlem i DSAM.
Han er en af medforfatterne og initiativtager til et lille hæfte om en ny professionsetik, som medio marts sendes ud som tillæg med DSAM’s blad Practus og lægges på DSAM’s hjemmeside.
"Samtidigt vil vi skabe en fortælling om, at vi er en profession i stærkt fagligt fællesskab som et alternativ til de triste narrativer om at være læge i almen praksis," fortsætter han.
Hæftet har titlen ”Den praktiserende læge i Danmark – Hvem er vi? Hvad er vores opgave?” Det er to spørgsmål, som mange måske vil tænke er lette at svare på. Men sådan er det ikke, mener Niels Saxtrup og henviser til, at forfatterne er en del af en efteruddannelsesgruppe – Præstøgruppen – der lige siden konflikten mellem regionerne og lægerne i 2013 har tænkt, at der grundlæggende manglede noget væsentlig for hele standen.
”Det, der har manglet, er, at man som profession systematisk afklarer og sætter ord på, hvad der er opgaven i at være praktiserende læge, og hvilket værdigrundlag vi står på. Oplægget er ment som et debatoplæg og ikke en fiks og færdig tekst, som man blindt skal rette sig efter. Snarere tværtimod.”
Vi skal passe på med at miste os selv
Helt fra starten, når man uddanner sig til læge, er der implicit en fortælling om det at være læge:
”Vi har en fortælling med os helt fra lægeskolen, over hospitalsuddannelse og til almen praksis om, at vi har en stærk identitet. Men hvis ikke vi har et konkret sprog at udtrykke os med, er det meget vanskeligt at begrebsliggøre. Da vi var i konflikt, og når vi bliver presset fra for eksempel politisk hold, så har vi svært ved at forklare os, og så mister vi grebet og sigtet med det, vi gør, præcis som i den gamle REM-sang fra 1990’erne Losing my religion, siger Niels Saxtrup og fortsætter:
”Det at miste sig selv kan vi alle risikere som mennesker, men vi skal også være i stand til at rejse os igen. Hvis vi som læger kun ser hverdagsmøllen, der kører med patienter i en lang, uendelig strøm, så vælter læsset, og hvis vi ikke har nogle redskaber til at bygge os selv op igen, hvad gør vi så? I den situation er det vigtigt at have et fælles etisk forståelses- og handlingsgrundlag”.
Professionsetik er afgørende – ikke blot for lægen
For Niels Saxtrup drejer det sig altså om, at lægerne bliver mere selvbevidste, og som samlet stand sætter ord på, hvad det er lægerne er sat i verden for.
”Hvis det hele handler om måltal og algoritmer og virksomhedsdrift, så ligger depersonificeringen og tingsliggørelsen en stor fare, hvor vi kan glemme, at vi er et fællesskab, som tager hånd om den svage – for nu at bruge nogle af de nøgleord, som er i vores udkast. I udkastet slår vi til lyd for, at vi skal møde patienten som et medmenneske med alt, hvad det indebærer – og ikke kun med en diagnose, der i øvrigt ofte er åben for fortolkning.
”Men spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at se det hele menneske, når man er oplært i, at blodprøver fortæller mere end patienten?
”Det er ikke ensbetydende med, at vi altid skal være indfølende. En halsbetændelse skal jo bare kureres, så der behøver vi ikke sidde ned og tale sammen. Men hvis det er alvorlige eller langvarige lidelser, som griber ind i både privatliv og arbejdsliv, og det ser vi jo rigtig meget af, så er det vigtig ikke kun se patofysiologi eller patoanatomi. Her er en del af vores metode at se på mennesket i sin helhed. Vi prøver blot at sætte ord på en praksis, der allerede findes,” forklarer Niels Saxtrup og fortsætter entusiastisk:
”Hvis vi går tilbage til tankerne bag den borgerlige revolution og amerikanske konstitution i slutningen af 1700-tallet, så er forståelsen, at mennesket skal være frit, og ikke mindst, at professionen skal være fri – altså hverken kongen, kirkens eller statens. Lidt mere bibelsk kan man sige, at man ikke kan tjene to herrer på en gang. Den autonomi som små selvstændige enheder i et stort netværk af lægepraksis, der udgør Den praktiserende læge i Danmark, er i sidste ende den bedst mulige sikring af, at lægens dagsorden er patienten i centrum. Og i dagens Danmark har vi en genial konstruktion, hvor der ikke i princippet er andre interesser i lægegerningen end blot at forholde sig til patienten rent professionelt, med ens faglighed og medicinske grundlag. Det er helt afgørende for læge-patientforholdet i Danmark, og det skal vi passe grundigt på fremover.”
Konkret har det betydning for patienten
Bevidsthed og stolthed, mener Niels Saxtrup, er gode begreber, som kan vokse ud af en fælles formuleret professionsetik.For der er, som Luther, engang formulerede det, et kald i det, hvert menneske laver, og det er der stadigt reminiscer af i lægestanden i dag. Ikke at vi skal være tiggermunke. Men vi skal være en del af noget, der er større end os selv. Og det skal patienten kunne mærke, ved at vi sætter patienten i centrum og husker at se på, hvem patienten er, hvilken social baggrund, religion, etnicitet, økonomi osv., den enkelte kommer med”, siger Niels Saxtrup.
I sidste er det dog helt op til den lægerne selv at fylde professionsetikken ud, da der er ikke nogen tvang eller noget, man nødvendigvis skal gøre på en bestemt måde:”Efter offentliggørelsen om en måneds tid, håber vi at få sat gang i en livlig debat, som i sidste ende vil resultere i en fælles hvidbog, som et mere officielt vedtaget dokument,” siger Niels Saxtrup.
Rundspørge: Hvad mener du om oplægget til en ny professionsetik – er der brug for det?
Rygstøtte til vores fag og til en fair fordeling af ressourcerne
Janni Kristensen, praktiserende læge i Sæbygård Lægehus, Sæby
”Ja, en professionsetik er god at have til at forklare og forsvare vores fag og virke med for eksempel overfor politikere og administratorer og specialer, der kan have mange ønsker til os og har svært ved at forstå vores arbejdsmetode. Den kan også give os rygstøtte til at holde fast i en fair fordeling af ressourcerne og den faglige vurdering i forhold til f.eks. forsikringspatienter, der kan have mange ønsker om, hvad de vil have undersøgt og behandlet.
Det er en god baggrund at drøfte dilemmaer i vores fag ud fra - i samtalen med kolleger og ikke mindst i dialogen med uddannelseslæger og de nye unge læger. For hvad vil det sige at være praktiserende læge? Hvem er det, vi er her for? Og hvorfor skal man afveje sine tilbud og ikke bare blindt følge patientens, politikeres eller myndighedernes ønsker og sælge den vare, der ønskes, eller det, der tjenes bedst på?
Vores mission er ikke at være købmænd, men vi skal selvfølgelig bruge vores overenskomst, så økonomien løber rundt, og vi kan udvikle vores klinikker. Og i denne tid, hvor praksisser overtages, og der dannes kædepraksisser, der også drives med økonomisk vinding for øje, er det vigtig at være enige om, hvad vi er sat i verden for, hvad meningen er med vores virke, og hvordan vi udfører det.”
Vigtigt udspil i en kaotisk, omskiftelig tid
Flemming Bro, praktiserende læge og professor i almen medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet
”Ja, der er brug for en professionsetik, for jeg synes, at vi lever i en forvirret og kaotisk tid, hvor alt forandrer sig – inklusiv det, patienterne fejler.
I dag er der mange mennesker, som bliver udsat for et pres fra omgivelserne, og kroppen reagerer med forskellige signaler, samtidig med, at der er krav om, at man som menneske skal fungere optimalt. Og når krop og sind sender signaler, er det ofte ens egen læge, man henvender sig til. Opgaven er så at rede trådene bedst muligt ud med patienten.
Lige netop derfor er det vigtig, at den primære person, man kan gå til, er en fagperson, som står fast forankret i sit job, der ved, hvem de selv er, og hvad for et grundlag man arbejder ud fra. Det er vigtigt, at vi står fast som en fælles institution og som central figur i samfundet – og derfor synes jeg, at der er brug for et udspil om en ny professionsetik.
Jeg synes, at det er alt ære værd, at nogen sætter sig ned og beskriver vores ståsted og hvilket fundament, vi står på.”
Spændende at følge debatten og se, hvor uenighederne er
Malene Lindholmer Nepper, yngre læge i almen praksis i København
”Jeg synes, det er godt, at der kommer et oplæg, og det synes jeg først og fremmest, fordi vi befinder os i en brydningstid med mange nye krav til praktiserende læger. Der kan derfor være behov for zoome ud og undersøge, hvad er det for et ståsted, vi har, og hvor skal vi hen? Og se på, hvad kernen i arbejdet som praktiserende læge er.
Som kommende almen mediciner er professionsetikken også et godt sted at orientere sig om, hvad det er for et fællesskab, jeg er ved at træde ind i. Kan jeg se mig selv i det?
Det kan også blive interessant med den efterfølgende debat og se, hvilke uenigheder, der kan opstå, og hvordan vi, som samlet stand, kan rumme det.
Jeg kan forestille mig flere synspunkter – især omkring det økonomiske aspekt – altså, hvor meget må man være købmand i forhold til alene at handle ud fra det fagligt bedste. Netop der kan der måske opstå uenigheder, tror jeg.
På nuværende tidspunkt, hvor jeg står foran snart at skulle søge hoveduddannelse i almen medicin, hilser jeg oplægget meget velkommen.”