Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Gode nyheder for svært lungesyge - med en anelse malurt i bægeret

Skrevet af Jette Marinus den . Skrevet i Nyheder.

Medicinrådet anbefaler nu, at lægemidlet Ofev (nintedanib) kan anvendes som standardbehandling af interstitiel lungesygdom med progredierende fibrose, PF-ILS. Dermed er det blevet lettere at hjælpe flere patienter med lungefibrose, herunder dem, der har autoimmun gigtsygdom med lungeinvolvering. Derimod blev det til et nej i forhold til at anbefale nintedanib i behandling af patienter med systemisk sklerodermi-associeret interstitiel lungesygdom (SSc-ILS).

Medicinrådet har netop givet sin anbefaling til, at lægemidlet Ofev (nintedanib) kan tages i anvendelse som standardbehandling for endnu en indikation, nemlig interstitiel lungesygdom med progredierende fibrose (PF-ILS). Nintedanib anvendes allerede i dag til behandling af idiopatisk pulmonal fibrose (IPF).

I sin anbefaling skriver Medicinrådet blandt andet:

”Medicinrådet vurderer, at behandlingen forsinker sygdomsudviklingen hos patienter med PF-ILS ved at bevare mere af deres lungefunktion sammenlignet med nuværende standardbehandling. Baseret på evidens og klinisk erfaring fra patienter med en tilsvarende lungefibrosesygdom forventer Medicinrådet, at behandling med nintedanib vil forlænge patienternes overlevelse.”

Nintedanib er det første og eneste lægemiddel, der er indiceret til PF-ILS og hjælper med at reducere yderligere dannelse af arvæv og stivhed i lungerne. Studier har vist, at præparatet bremser faldet i patienternes lungefunktion.

PF-ILS er en samlebetegnelse for progredierende interstitielle lungesygdomme og er en blandet gruppe af forskellige typer af lungefibrose, som f.eks. autoimmune sygdomme som reumatoid artrit, kronisk allergisk alveolitis, asbestose m.fl. Nogle af disse patienter kan nu få nintedanib som standardbehandling efter henvisning til et af de tre højt specialiserede centre i Danmark.

Gode nyheder med en anelse malurt i bægeret

Elisabeth Bendstrup, lærestolsprofessor i lungesygdomme ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet samt overlæge og ph.d. på Afdelingen for Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital, værdsætter Medicinrådets afgørelse:

”Det er en længe imødeset nyhed, vi nu har fået fra Medicinrådet. Anbefalingen betyder, at vi nu kan behandle patienter med interstitiel lungesygdom med progredierende fibrose bedre og mere effektivt.”

Samtidigt med godkendelse af nintedanib som standardbehandling af patienter med interstitiel lungesygdom med progredierende fibrose, PF-ILS, blev det til et nej fra Medicinrådet i forhold til at anbefale nintedanib i behandling af patienter med systemisk sklerodermi-associeret interstitiel lungesygdom (SSc-ILS).

”Det er en ærgerlig beslutning, da SSc-ILD nu er blandt de hyppigste, hvis ikke den hyppigste dødsårsag hos patienter med sklerodermi,” lyder det fra professor Bendstrup, som peger på, at patienter dermed først kan starte behandling, når deres sygdom er progredieret.

”Derfor kan patienterne nå at miste en del lungefunktion og/eller udvikle en del lungefibrose, før behandling kan iværksættes. Studiet focuSSced viste, at mange SSc patienter med tidlig sygdom havde ILS trods normal lungefunktion, og at patienter med normal lungefunktion kan have klinisk betydende ILS. Med andre ord vil det betyde, at patienterne først kan behandles, når deres lungefibrose er mere fremskreden,” pointerer professor Bendstrup.

De mange og lange veje til en diagnose

At stille diagnosen interstitiel lungesygdom er et komplekst forløb. Der er brug for et tværfagligt team af læger med ekspertise inden for lungemedicin, thorax-radiologi, patologi, reumatologi og kardiologi. Behandlingen af lungefibrose, herunder autoimmun gigtsygdom med lungeinvolvering foregår på tre højtspecialiserede centre i hhv. København, Odense og Aarhus.

Selvom der findes tre specialiserede centre i Danmark, viser en ny VIVE-rapport, at mange patienter med autoimmun gigtsygdom og lungefibrose oplever lange og komplekse udredningsforløb.

Diagnoseforsinkelser kan have stor betydning for patienternes sygdomsforløb i form af mistede leveår og nedsat funktionsniveau. Af den grund er det vigtigt at kunne tilbyde den mest effektive behandling hurtigt, efter den rette diagnose er stillet.