Men det har Ulrik Lassen, professor og klinikchef for Rigshospitalets onkologiske afdeling – og nu også modtager af DSKO’s pris som Årets Onkolog. Han modtog prisen 18. marts på selskabets årsmøde på Nyborg Strand foran et publikum på 195 kolleger m.v., det højeste antal i over 10 år.
Ulrik Lassen er det tætteste, onkologerne kommer på en superstjerne. Ja, faktisk er han så vellykket og kompetent, at han reelt er et forbillede for hele lægestanden i Danmark. Den eksklusive klub har få medlemmer, når man fraregner de læger, som nu er pensioneret.
Men Ulrik Lassen hører til i den klasse, og det gør han især, fordi han i sjælden grad driver de områder, han kaster sig over. Han er professor i personlig medicin, og få har præget det felt i Danmark mere end Ulrik Lassen. Han er gået all-in og med ret stor personlig risiko har han taget kampen op mod f.eks. sundhedslovens bestemmelser om beskyttelse af data, bestemmelser, som er ødelæggende for den forskning, der er fundamentet under personlig medicin.
Han har været den drivende kraft i den utroligt vellykkede Fase 1 enhed på Rigshospitalet – og han er såmænd stadig af afgørende betydning for projektet, nu blot som klinikchef.
Også i den rolle har han kæmpet gode kampe på vegne af patienterne. Han holder ikke af bureaukratiske afgørelser, fjernt fra patienterne.
Speciallæge som 40-årig
Ulrik Lassens cv er så langt, at man skulle tro, at han for længst har rundet 100 år, men faktisk er han stadig under 60 år – og han er fit, som om han var mere end 10 år yngre.
Han blev født i 1963 og kandidat som 28-årig. Ph.d. syv år efter, og speciallæge som 40-årig. To år efter, i 2005, bidrog han til skabelsen af Fase 1 enheden på Rigshospitalet. Han blev formand for DSKO, og det stod faktisk ikke i kortene al den stund, at han i forvejen arbejdede solen sort. At få plads i kalenderen til også at være formand for et lægefagligt selskab var nærmest grænseoverskridende.
Men han påtog sig formandsskabet, som ovenikøbet rummede en kæmpeudfordring, nemlig at være local chair for ESMO-kongressen, som blev holdt i København i 2016. Det år sluttede han sit formandskab for det lægevidenskabelige selskab. I samme periode var der også arbejdet med kræftplanerne og opbygningen af organisationerne på kræftområdet.
I den fase må Ulrik Lassen have været maksimalt presset. Men opgaven omfattede jo også omverdenen og offentligheden. Han skulle stå til rådighed for pressen, både den danske og den internationale. Ovenikøbet havde han høje faglige ambitioner for begge formandsskaber. Det handlede om personlig medicin, akkurat som det gør i dag, Også på det punkt leverede Ulrik Lassen varen – han tager sin telefon, når pressen ringer.
Lægefagligt hører Ulrik Lassen til i onkologiens verdensklasse. Han har 115 peer reviewed artikler, med et H index på 34, og han er blevet en del af et stærkt internationalt netværk, hvor meget kredser om hans rolle i Fase 1 projektet, men også hans arbejde med personlig medicin.
Barnligt begejstret
Han kan stadig, efter mange år, blive nærmest barnligt begejstret (det mente jeg ikke) for mulighederne i personlig medicin. I sin forelæsning i forbindelse med prisoverrækkelsen sitrer han nærmest over potentialet. Men han bliver også virkelig vred, når Danmark, og velsagtens andre lande, forpasser mulighederne.
For Ulrik Lassen er indsamling af relevante data altafgørende – og han er ikke tilfreds med den danske håndtering: ”I kræftplan 1 indgik det, at vi skal indsamle data for at blive klogere, i Kræftplan II krævede man det, i Kræftplan III ligeså og også i Kræftplan IV. Men intet er sket, og det er stadig sådan, at når vi skal indsamle data i historiske journaler, så skal det ske manuelt.”
Og her mærker man Ulrik Lassens indignation. Han bliver en kriger, civiliseret, ganske vist, men også kritisk. Han trives ikke med løsninger, som ikke er fagligt gennemtænkte og som blokerer vejen for forbedringer af behandlingen af patienter.
Der står stor respekt om Ulrik Lassen. Men han arbejder ikke desto mindre med projekter, som potentielt kan skabe splid. Ulrik Lassen arbejder ofte for nationale løsninger, og det kan i et lille land som Danmark sagtens skabe konflikter. Derfor er det afgørende, at Ulrik Lassen har bred opbakning. Og netop derfor har Ulrik Lassen – bevidst eller ubevidst – investeret sin tid klogt i at skabe sammenhold.
Patienter er i det hele taget omdrejningspunktet for hans arbejde – selvom det er fyldt med protokoller. Som han sagde ved sin forelæsning til prisoverrækkelsen.
”Vi leder ikke efter mennesker til forsøg – vi leder efter forsøg til mennesker.”
Det er typisk Ulrik Lassen.
