QALY må ikke forblænde, for de beregnede QALY-estimater er lige så usikre som kliniske data, og det skal Medicinrådet huske, mener patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen.
Medicinrådet har så småt taget QALY i brug som et mål for effekt på livskvalitet i vurderingen af nye lægemidler, men det er vigtigt, at rådet ikke lader sig forblænde af estimaterne, fortæller patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen. For QALY fremstår som meget præcise tal, men disse tallene er forbundet med mindst lige så stor usikkerhed som kliniske data, vurderer Leif Vestergaard Pedersen efter, at Medicinrådet onsdag lyttede til et oplæg om, hvordan QALY bliver beregnet i rådets sekretariat.
Medicinrådet drøftede i forbindelse med oplægget de risici, der er for fejlslutninger ved brugen af QALY, og ifølge Leif Vestergaard Pedersen er det en udbredt holdning i rådet, at det er vigtigt, at man ikke lader sig forblænde af QALY.
”De sundhedsøkonomiske analyser kommer altid til at fremstå som enormt sikre, fordi det er regnet ud med decimaler, men usikkerheden er mindst lige så stor som ved de kliniske data, og derfor er der fortsat en høj grad af skøn i rådets arbejde,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
De kliniske data, der indgår i Medicinrådets vurderinger, bliver klassificeret efter deres kvalitet, men der findes ikke en måde at måle sikkerheden af et QALY-estimat, og derfor kan rådet ikke på samme måde klassificere estimaternes kvalitet.
”Det er vi bevidste om i Medicinrådet, men reelt bliver man altid forblændet af præcise tal, så jeg ved ikke, om usikkerheden ved QALY har den opmærksomhed, den bør have,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
Om QALY
Danske Regioner besluttede i 2019 at tage QALY i brug for at skabe mere gennemsigtighed i rådets beslutninger. Ibrugtagningen blev forsinket af coronaepidemien, men i slutningen af 2021 blev de første vurderinger foretaget, hvor QALY indgår som en del af beslutningsgrundlaget.
QALY-metoden er indført som hjælp til at vurdere, om ny sygehusmedicin skal anbefales som standardbehandling. Den nye metode bruges i flere lande omkring os, heriblandt i England, Norge og Sverige.
QALY blev opfundet i England, hvor man siden 1999 har haft et uafhængigt prioriteringsinstitut, National Institute for Health and Care Exellence (NICE). NICE´s rolle er både at sørge for ensartet kvalitet og behandling i hele England, men også at sikre, at pengene i det engelske sundhedsvæsen bliver brugt på den bedste måde. Og NICE opererer med såkaldt QALY (quality-adjusted life years), som betegner det, vi på dansk kalder kvalitetsjusterede leveår, som er en indikator, der kombinerer dødelighed og helbredsstatus, og hvor levetiden justeres for, om helbredet er mere eller mindre godt.
Metoden bruges herhjemme for bedre at kunne sammenligne effekten af ny medicin på tværs af forskellige sygdomme. QALY står dog ikke alene. Medicinrådet anvender Folketingets syv principper for prioritering af sygehusmedicin, når rådet beslutter, om ny sygehusmedicin skal anbefales. Derudover kan en sygdoms alvorlighed også indgå som parameter ved bedømmelsen.
Desuden er QALY ikke altid velegnet til at vurdere lægemidler til sjældne sygdomme, fordi der kan være begrænset data. Her vil vurderingen i stedet foregå på et mere kvalitativt grundlag, hvor det er den lægefaglige vurdering frem for den statistiske metode, som afgør, om lægemidlet anbefales eller ej.
