Forskningsstrategi skal hjælpe læger og kommuner med at indsamle viden
Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en national strategi for forskning, der skal styrke indsatsen i det primære sundhedsvæsen. Den skal pege på, hvor der mangler viden om sundhedsfaglige indsatser tæt på borgeren, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
Den nye strategi anbefaler, at kommende forskning i det primære sundhedsvæsen skal prioritere både sundhedsfremme, tidlig opsporing til behandling, patient- og pårørendeinddragelse, rehabilitering og palliation.
Primærsektoren er et komplekst område at beskæftige sig med, fordi sektoren favner både praktiserende læger og en række sundhedstilbud og -tiltag i kommunerne, forklarer en ekspert på området.
"Der er stor forskel i niveauerne også inden for primær sektor, og især i kommunerne er der mulighed for et løft " forklarer Jens Søndergaard, der er praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitetet. Han har været del af et baggrundspanel i forbindelse med rapporten og desuden bidraget med en række korrigeringer.
Støttefunktioner og ensartede data
Mens der hos almen praksis er en efterhånden lang tradition for kompetent forskning, efterspørger kommunerne støtte til forskningsprocessen og en bedre dialog om forskning med de øvrige aktører.
"Jeg tænker, at det vigtigste er god vilje. Det har kommunerne. Men det tager tid at opbygge forskningskompetencer. Almenmedicinske forskningsenheder har det taget mere end 25 år at nå til det høje niveau, vi er på nu. Men kommunerne er på det rigtige spor," siger Jens Søndergaard.
Strategien anbefaler, at flere kommuner indgår aftaler med forskningsinstitutioner om forskning. Den foreslår også støttefunktioner målrettet kommuner og praksis, som understøtter fx forskningsdesign, dataindsamling og forskningsadministration.
Data om indsatser i det primære sundhedsvæsen er svære at få fat på for forskerne, hvilket også spærrer for forskningsinitiativer. Det gælder ifølge strategien både for kommunerne og hos praksislægerne. Derfor er der behov for at koordinere forskningen mere på tværs af de mange aktører i sundhedsvæsenet, lyder en af strategiens konklusioner.
