Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danske Regioner ønsker kortere sagsbehandlingsforløb i Medicinrådet

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Det tager al for lang tid at få nye lægemidler ud til patienterne. Bestyrelsen i Danske Regioner ønsker derfor at forkorte sagsbehandlingstiden i Medicinrådet. Eksterne konsulenter bliver bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan målet kan nås uden at gå på kompromis med grundigheden i vurderingerne af ny medicin.

"Der udvikles hele tiden ny medicin, som kan hjælpe patienterne. De nye lægemidler skal naturligvis tages i brug hurtigt, hvis effekten matcher prisen," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

"Derfor tager vi skridt til, at processerne i Medicinrådet bliver speedet op, uden at vi går på kompromis med de grundige vurderinger, som fagfolk i rådet er garanter for."

Baggrunden for de nye planer er, at det i dag kniber gevaldigt med at overholde sagsbehandlingstiderne for behandlingsvejledninger og vurdering af nye lægemidler. Igen i 2021 oversteg Medicinrådets sagsbehandlingstider de politisk fastsætte grænser for, hvor lang tid, det må tage Medicinrådet at udarbejde en anbefaling af et nyt lægemiddel. Medicinrådet skal vurdere nye lægemidler på 12 uger, hvis dialogen mellem lægemiddelfirmaet og Medicinrådet er startet før 1. januar 2021 og 16 uger i nyere sager. De forlængede tidsrammer skyldes nye metoder og processer for sager, hvor sagen er startet efter 1. januar 2021.

I 2021 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 18 uger og 1 dag for vurderinger, som fulgte metoderne fra før 1. januar 2021. Det ene lægemiddel, der blev vurderet efter de nye metoder, blev vurderet på 159 dage, svarende til 22 uger og 5 dage.

En del af årsagen til de lange sagsbehandlingstider er, at presset på Medicinrådet er stort. Parallelt med beslutningen om at få konsulentbistand har bestyrelsen i Danske Regioner derfor også besluttet, at der i tæt dialog med rådet på den korte bane skal arbejdes videre med en stribe andre initiativer. Tiltagene kommer efter en drøftelse med repræsentanter for industri, læger og patienter.

Bestyrelsen lægger blandt andet op til, at rådet anvender den hurtige fast-track-proces for flere sager end i dag. På den måde kan ensvirkende lægemidler undgå at skulle igennem den samme sagsbehandlingsproces som andre lægemidler.

"Men for at få sat yderligere skub i processerne beder vi altså også eksterne konsulenter om at komme med forslag til at strømline sagsbehandlingsprocessen yderligere," siger Kühnau.

Medicinrådets formænd, Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen, har også tidligere givet udtryk for, at de heller ikke er tilfredse med ikke at kunne holde sagsbehandlingstiden, og Medicinrådet har ytret ønske om at forlænge den maksimale sagsbehandlingstid fra de nuværende 16 til 19 uger. Det synes bestyrelsen i Danske Regioner dog ikke er en god ide.

"16 uger er i international sammenhæng relativ kort sagsbehandlingstid, og vi vil gerne fastholde dén grænse, da hurtig og effektiv behandling er vigtig for patienterne. Desuden vil en forlængelse af sagsbehandlingstiden ikke nødvendigvis løse de problemer, som er blevet påpeget. Derfor får vi nu gransket mulighederne for, hvordan processerne kan optimeres," siger Anders Kühnau.