Børn med overvægt har tegn på diabetes allerede ved skolestart

Studiet viser konkret, at børn med overvægt har generelle og forringede ændringer i blodsukker, blodtryk og kolesterol i blodet allerede fra seksårsalderen. 

Tendens vækker bekymring

Værdierne hos børnene er stadig inden for normalområdet, og de har altså ikke behov for diabetesbehandling, blodtryks- eller kolesterolsænkende medicin, men tendensen hos børnene bør vække bekymring, mener Jens-Christian Holm. Han har nemlig sammen med kollegaer publiceret en række studier, som viser, at senere i barndommen har 50 procent af børnene begyndende eller reel forhøjet blodtryk, 44 procent har søvnapnø, 31 procent har fedtlever, 28 procent har forhøjet kolesterol og 18 procent har prædiabetes. Gennemsnitsalderen blandt børnene i de studier var på 11,5 år. Men man ser altså allerede tegn på overvægtens indflydelse på helbredet meget tidligere.

”Vi kan vise, at meget små børn med overvægt udvikler det, der ligner tegn på forringet helbred allerede ved seksårsalderen. Målet om en normal vækst hos børnene bliver på utallige måder torpederet af overvægten, så børnene får sværere ved at leve et normalt liv.” 

Det er ikke ret kontroversielt, da resultatet i høj grad flugter med, hvad man har set i andre lignende studier, pointerer Sten Madsbad, overlæge og klinisk professor ved Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital. 

”Det er meget velunderbygget, at overvægt hos børn i selv den tidlige skolealder er forbundet med højere blodsukker og blodtryksværdier. Og det viser de også her,” siger han efter at have læst forskningsartiklen. 

Uenighed om overvægt er en sygdom

Jens-Christian Holm oplever, at der er modstand blandt nogle kolleger om at indføre tilbud til børn og unge med overvægt.

”Mange har ikke erkendt, hvor vigtig en sygdom overvægt er. Når overvægt ikke betragtes som en sygdom af sundhedsvæsenet og samfundet, er der ikke nogen overordnet sikring af uddannelse og behandling samt opfølgning,” siger Jens-Christian Holm.

Jens-Christian Holm har været med til at udvikle en model for at hjælpe børn og unge med overvægt og deres forældre – også kaldt Holbæk-modellen. Den er udbredt til 76 kommuner, fortæller han.

”Vi har vist i en række studier, at Holbæk-modellen er i stand til at reducere overvægten. Nogle mener dog, at der ikke er evidens nok, og at vi mangler randomiserede, kontrollerede studier. Men hvorfor ikke blive inspireret af de mange studier, som peger mod, at dette hjælper,” siger Jens-Christian Holm og fortæller, at tilbuddet kun kræver fem timer per patient om året. Derudover har de et kontrolleret studie på vej, forsikrer han. 

Sten Madsbad er ikke overbevist om, at man skal klassificere overvægt som sygdom endnu, da det vil sygeliggøre en stor del af befolkningen, men han er enig med Jens-Christian Holm i, at man bør overveje at sætte ind mod overvægt tidligt. 

”Det er meget svært at slippe af med overvægten, når man først er voksen. Det er hos børnene, at man skal forsøge at gøre noget,” siger Sten Madsbad.

Dokumenterer hjælp på længere sigt

Spørgsmålet er dog, hvad der er det rette tilbud og den rette model, som man bør tilbyde. 

”Det er vigtigt, at vi finder et tilbud, som vi kan dokumentere hjælper børnene på længere sigt. Overvægtige børn har ofte overvægtige forældre, så derfor er det formentlig hele familien, der skal indgå i tilbuddet. Det får de med Holbæk-modellen, men vi mangler langtidsdata derfra (fem år eller mere, red.),” siger Sten Madsbad. 

Han er dog ikke helt afvisende for, at man i fremtiden bør klassificere overvægt som en sygdom: 

”Tidligere har vi ikke har haft nogen effektiv behandling mod overvægt, og det ændrer sig ikke ved at kalde overvægt en sygdom. Det vil dog ændre sig i fremtiden med de nye effektive lægemidler (semaglutid 2,4 mg og tirzepatid, red.), der medfører store vægttab,” siger Sten Madsbad.

Det er Jens-Christian Holm ikke enig i, da det normalt ikke stopper klinikere i at kalde noget en sygdom, bare fordi tilstanden er udbredt.

”Jeg synes ikke, at prævalens-argumentet holder på nogen måde. Bare fordi sygdommen er udbredt, gør det ikke overvægt mindre til en sygdom. I stedet efterlader man folk uden hjælp fra sundhedsvæsenet,” siger Jens-Christian Holm og går videre:

”Så siger man, at der mangler langtidsdata på Holbæk-modellen. Men det er ikke krav, man stiller til behandling af andre sygdomme. Man diskriminerer på den måde overvægt som sygdom og efterlader folk uden hjælp. Konsekvensen ved den tænkegang er katastrofal for patienterne.”

Overlæge: Overvåg overvægt uden at dømme

Med studiet viser det danske forskerhold også, at de rutinemæssige tandeftersyn hos børn kan  være et praktisk vindue til at måle børns BMI og dermed overvåge muligheden for overvægt, så man kan gribe ind og eventuelt give forældrene et tilbud om hjælp, siger Jens-Christian Holm.

”Det er vigtigt ikke at sige, at overvægt hos børn bare er hvalpefedt og tykke knogler. Overvægt er med til at ødelægge børnenes vækst, udvikling, trivsel og livskvalitet.” 

”Overvægt er en kompleks sygdom, der påvirker nerver, hormoner og livskvalitet, og så er sygdommen umådelig svær at slippe af med, når man først har den. Det handler ikke om viljestyrke, som nogle tror, det styres i stedet i høj grad af genetik,” siger Jens-Christian Holm. 

Sten Madsbad mener, at man bør overveje at bruge screening af personer med overvægt for at finde de personer, der er i risiko for at udvikle følgesygdomme som type 2-diabetes, og så give dem et tilbud. 

”Det er ikke alle med overvægt, der er i risiko for at udvikle følgesygdomme, og screening og behandling af følgesygdomme hos personer med overvægt vil være et stort fremskridt, da man så kan differentiere mellem dem, der har et behov, og dem, der ikke har.”

Detaljer fra det danske studie

Det danske studie, hvor der indgår ​​knap 1.000 danske børn, blev præsenteret på European Congress on Obesity (ECO) 2022, der blev afholdt i starten af maj.

Der indgik 335 førskolebørn (alder på 2,5 og 5 år) og 657 børn i skolealderen (6-8 år) i undersøgelsen. De fik målt BMI hos dem alle, og der blev taget blodprøver og målt blodtryk hos 392 børn. 

Resultatet viser, at ved undersøgelsens start var andelen af ​​børn med overvægt 13,7 procent i begge grupper (førskolebørn og skolebørn). Opfølgningen et år senere viste, at niveauet af overvægt havde ikke ændret sig hos førskolebørn. Til gengæld var andelen af børn med overvægt steget til 17 procent blandt skolebørnene. 

Resultaterne viste desuden, at:

• Forskellene i kardiometaboliske risikomarkører mellem børn med og uden overvægt var små hos førskolebørn.
• Hos skoleeleverne var der dog klare forskelle i blodprøveresultaterne mellem dem med overvægt og dem i normalvægtområdet. Dog var begge grupper inden for normalområderne.
• Skolebørn med overvægt havde signifikant højere niveauer af fastende glukose, insulin, triglycerider og alaninaminotransferase, hvilket kan indikere en højere risiko for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og leversygdomme.