Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forskning: Patienter i immundæmpende behandling bør screenes for hudkræft

Skrevet af Gorm Palmgren den . Skrevet i Nyheder.

Patienter, der får immunsupprimerende eller fotosensibiliserende lægemidler, er i forhøjet risikoen for hudkræft, viser et tysk registerstudie.

Hudkræft som bivirkning til immunsupprimerende eller fotosensibiliserende behandling viser sig allerede to år efter behandlingsstart og over 10 år tidligere end normalt for hudkræft, konkluderer forskerne bag studiet, der blev præsenteret på dermatologi-symposiet EADV Spring Symposium 2022, hvor hudkræft er et af årets hovedtemaer.

De tyske forskere har gennemgået den fælleseuropæiske bivirkningsdatabase EudraVigilance, hvor de har fundet henholdsvis 191 og 75 registreringer, hvor hudkræftformerne basalcellekarcinom (den hyppigste type hudkræft og samtidigt den hyppigste kræftform i Danmark) og spinocellulært karcinom (pladecelle-hudkræft, som udgår fra hudens øverste lag) var rapporteret som mulige bivirkninger til medicinsk behandling. I disse registreringer var immunsupprimerende lægemidler angivet blandt de mest sandsynlige årsager til basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom i henholdsvis 57,1 procent og 60,0 procent af tilfældene. For fotosensibiliserende lægemidler var de tilsvarende tal 41,9 procent og 44,0 procent. 

Sammenlignede sygdomshistorie

Studiets viser desuden, at mediantiden for diagnosticering af basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom var henholdsvis 2,5 år og 2,2 år efter behandling med immunsupprimerende lægemidler. Efter behandling med fotosensibiliserende lægemidler begyndte de bivirkningsrelaterede tilfælde af basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom henholdsvis 5,6 år og 5,9 år efter behandling. Forskerne sammenlignede dernæst sygehistorien for de patienter, hvor karcinomerne muligvis skyldtes bivirkninger, med næsten to millioner karcinom-patienter i det tyske kræftregister. Her viste det sig, at patienter med basalcellekarcinom, som kunne være forårsaget af medicinsk behandling, var 12 år yngre end patienterne generelt (medianalder henholdsvis 60 år og 72 år). For spinocellulært karcinom var det tilsvarende tal også 12 år (medianalder henholdsvis 64 år og 76 år).

Gilenya og andre immunsupprimerende lægemidler med det aktive stof fingolimod var mere hyppigt mistænkt for at være årsag til basalcellekarcinom end spinocellulært karcinom, mens Lenalidomid ikke var mistænkt for at være hyppigere årsag til basalcellekarcinom end spinocellulært karcinom.

På baggrund af resultaterne anbefaler forskerne forebyggende screening for karcinom af patienter, der har været i behandling med immunsupprimerende eller fotosensibiliserende lægemidler. Samtidig påpeger de nødvendigheden af at undersøge, om de observerede sammenhænge skyldes patofysiologiske forhold ved lægemidlerne eller forskelle i patientgrupperne.