Lægemiddelstyrelsen med ny forsøgsordning med risikodeling
1. juni træder en ny fire-årig forsøgsordning med medicintilskud på vilkår om risikodeling i kraft.
Det skriver Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at styrelsen får mulighed for at inkludere fem lægemidler i ordningen.
Generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling betyder, at det offentlige sundhedsvæsen dækker udgifterne til tilskud til et nærmere bestemt antal patienter (målpopulationen), der vurderes at opfylde betingelserne for tilskud, mens lægemiddelvirksomhederne dækker det offentliges udgifter til tilskud til det antal patienter, der måtte overstige målpopulationen.
Virksomhederne kan ansøge fra den 1. juni 2022. Ansøgningsperioden løber indtil den 31. maj 2024.
