Hver tredje syge borger i Region Hovedstaden, der ringer op til akuttelefonen 1813, vælger at afbryde opkaldet, mens de venter i telefonkøen. Ventetiden er simpelthen for lang.
Selv om lang ventetid har været problem i årevis i 1813, så er andelen af afbrudte opkald siden sommeren 2021 steget voldsomt, idet den har ligget på mellem 23 og 35 procent om måneden.
På et møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg tirsdag var der bred politisk opbakning til den plan for Akuttelefonen 1813, som taskforcen er kommet med.
Andelen af afbrudte opkald ud af alle opkald pr. måned fordelt pr. år.
Planens 16 anbefalinger går på at gøre 1813 mere robust og med fokus på kerneopgaven, have en høj faglig og brugeroplevet kvalitet, og at driften er effektiv.
"Der er store udfordringer med robusthed og ventetider, og vi har manglet at få bygget ovenpå den eksisterende løsning. Derfor er jeg glad for brobyggeraftalen med praktiserende læger, der tager opkald til 1813 i tiden umiddelbart efter egen læge lukker på hverdage mellem 16 og 18. Nu vil regionen i dialog med PLO-Hovedstaden se på, om aftalen kan udvides til også at omfatte brobygningsperioder i weekender," siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.).
Han understreger, at der er brug for at fokusere på kerneopgaven med borgernes akutte behov og mindre på generel vejledning.
Den politiske målsætning for 1813 har været, at 90 procent af opkaldene skal besvares inden for tre minutter, mens 100 procent skal besvares inden for ti minutter. Men næsten konstant har regionen ikke kunnet leve op til den målsætning. Derfor vil et politisk flertal på baggrund af et forslag fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre nu lempe de politiske krav, så det fremover er målsætningen, at 90 procent af opkaldene skal besvares inden for fem minutter.
Det møder kritik fra blå partier.
"Forslaget går slet ikke ud på at hjælpe borgerne, men er blot en selvhjælp til "uheldige" politikere. Socialdemokratiet og Radikale Venstre, og nu med SF og Enhedslisten med i toget, får udelukkende statistik og optællinger af fakta-ventetid til at være tynd cellofan og vildledning. Man fører borgerne bag lyset ved at få registreret kortere ventetider, fordi servicemålet ændres fra tre til fem minutter," skriver Finn Rudaizky (DF), medlemaf regionsrådet i Region Hovedstaden, i et debatindlæg hos Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Hver fjerde opkald handler om børn
I spidsen for den syv mand store taskforce bag planen har været Dorthe Crüger, lægefaglig koncerndirektør. Taskforcen har bl.a. hentet eksternt input fra konsulentfirmaet Implement Consulting Group, og en af deres anbefalinger handler om etablering af specialistspor. Data viser, at 23,4 procent af opkaldene i 2021 handlede om børn op til ti år. Det er samtidig en gruppe, som kræver en høj faglighed, da små børn ofte er syge uden, at det nødvendigvis er alvorligt, men hvor symptomerne indimellem dækker over alvorlig sygdom, som kræver hurtig behandling.
"Det er rigtig godt, at der kommer et særligt fokus på at rekruttere og uddanne nogle medarbejdere til at tage opkald specifikt vedrørende f.eks. børn. Det kan være med til at løfte det faglige niveau og i højere grad sikre, at det kun er de børn, som har brug for fysisk konsultation nu og her, der sendes til børnemodtagelserne. Mens de børn, som ikke har akut behov for at blive set af en læge, kan blive hjemme i deres seng med god omsorg fra forældrene – og måske se egen læge næste dag," siger formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (Kons.).
Det er taskforcens vurdering, at der også kan ligge et rekrutteringspotentiale i oprettelse af et børnespor eller andre specialspor.
