Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Specialiseret behandling af bipolar lidelse giver større tilfredshed blandt patienter og personale

For tre år siden vedtog Region Hovedstadens Psykiatri som de første i landet at specialisere behandlingen af bipolar lidelse, det som tidligere blev kaldt maniodepressivitet. Og at dømme efter de foreløbige erfaringer tegner det til at være en stor fordel for både patienter og personale.

For patienterne betyder det en langt bedre behandling. Og for personalet en større tilfredshed ved at kunne koncentrere sig om blot en enkelt psykisk lidelse.

“Vi kan se, at når vi samler klinikerne, bliver de rigtig dygtige til at behandle bipolar lidelse. På den måde opnår vi en bedre både medicinsk og psykologisk behandling af patienterne, ligesom de bliver mere tilfredse med behandlingen,” fortæller Lars Vedel Kessing, professor, overlæge og dr. med., Psykiatrisk Center København.

Han er øverste leder af den nu tre år gamle KAG Bipolar enhed, som blev oprettet til formålet, og hvor man har integreret personale fra hele regionen, som diagnosticerer og behandler patienter med bipolar lidelse. KAG står for klinisk akademisk gruppe. Og i praksis betyder omorganiseringen, at der er oprettet en ambulant enhed og et bipolart team i hvert af de fem store psykiatriske centre i RHP.

Stort studie i gang

Men en ting er erfaringer, noget andet egentlig evidens. Derfor er man i KAG Bipolar i fuld gang med et ambitiøst studie, der skal undersøge fordele og ulemper ved behandling her versus standard behandling. 1.000 patienter med bipolar lidelse er blevet delt i to grupper, hvoraf den ene får en specialiseret behandling, og den anden får den traditionelle generaliserede behandling.

“Man kan sige, at vi ruller vejen ud, samtidig med, at vi forsker i den og undersøger, om der er effekt af det, vi gør,” siger Lars Vedel Kessing.

Hypoteserne lyder på færre og kortere indlæggelser til patienterne, færre depressive og maniske symptomer, fremgang i uddannelse, arbejde og familieliv samt øget livskvalitet og tilfredshed med behandlingen. Og på at både den medicinske og psykologiske behandling kommer til at ske i henhold til gældende retningslinjer.

Desuden skal der regnes på økonomien i det hele undervejs.

“Vi har etableret KAG Bipolar inden for budgettet, fordi tanken var at det skulle være udgiftsneutralt. Vi har ikke fået tilført flere midler, og på sigt tror jeg på, at den specialiserede behandling bliver markant billigere, fordi vi kan spare og forkorte nogle indlæggelser. Tidligere undersøgelser har netop vist, at vi kunne reducere udgifterne pr. patient med 11 procent, fordi indlæggelserne blev færre og kortere,” som han påpeger. 

Nu følger behandlingen retningslinjerne

Som konsekvens af den nye form for behandling, som de 2.000 patienter i Region Hovedstaden med bipolar lidelse får, følger den i højere grad end tidligere de nationale retningslinjer, både i forhold til den medicinske og psykologiske behandling. Det betyder f.eks.,  at flere patienter end tidligere får lægemidlet lithium, mens færre får antidepressiv medicin. Og ifølge Lars Vedel Kessing ser resultaterne foreløbig lovende ud.

“Før vi gik i gang med den specialiserede behandling kunne vi se, at det langt fra var alle steder, at patienterne fik den evidensbaserede behandling. Der var betydelig variation i brugen af de forskellige lægemidler, foruden at der var meget uens og slet ikke nok tilbud om psykologisk behandling i form af gruppebaseret psykoedukation. Så man kan sige, at specialiseringen reelt har til formål at få klinisk praksis til at leve op til de evidensbaserede retningslinjer,” siger han.

Den store udfordring før etableringen af KAG Bipolar var, at patienterne med bipolar lidelse i Region Hovedstaden fik en generaliseret behandling, som foregik på 99 forskellige ambulatorier, mens indlæggelse foregik på 63 forskellige sengeafsnit.

Her blev de behandlet af i alt 2.000 klinikere i ambulant regi - som også skulle behandle patienter med alle mulige andre psykiske lidelser.

“Vi har lavet et lille regnestykke, der viser, at før vi kom i gang med KAG-Bipolar, så hver ambulant behandler i gennemsnit én patient om året med bipolar lidelse. Mere kunne det ikke blive til, når de skulle behandle alle psykiske lidelser, og det kun var fire procent af de ambulante besøg, der handlede om patienter med bipolar lidelse,” fortæller Lars Vedel Kessing.

Uens og utilstrækkelige

Et andet resultat var, at behandlingerne blev meget uens og utilstrækkelige. For når kravet er, at klinikerne skal kunne behandle alle psykiske lidelser, svarer det til, at man som læge både skal være specialist i sukkersyge, cancer og skjoldbruskkirtelsyge. Og det siger sig selv, at det er fuldstændig umuligt at være opdateret på alle sygdomme, påpeger han, og minder om, at psykiatrien rummer en lang række sygdomme, og ofte meget komplicerede og overlappende sygdomme, som skal behandles meget forskelligt. Noget andet er hele undervisningsdelen, hvor eksperterne i bipolar lidelse har skullet undervise samtlige klinikere og holde dem løbende opdateret. Det er med den nye specialiserede tilgang blevet langt mere givende, som Lars Vedel Kessing siger det, “fordi der kommer et mere kvalificeret modspil og en helt anden dialog, når man sidder med læger, psykologer, sygeplejersker og andre, som i deres dagligdag kun har at gøre med bipolare lidelser og hvor det er tydeligt, at de har langt mere omfattende og specifik klinisk erfaring”.

“Vores indtryk i ledelsen af KAG Bipolar er, at de enkelte klinikere i højere grad føler det meningsfuldt at gå på arbejde nu. Desværre kan vi ikke helt sige endnu, at det har gjort rekrutteringen af klinikere nemmere. Helt generelt har vi set, at psykiatrien samlet er blevet endnu mere udfordret i forhold til mangel på personale de sidste tre år. Vi håber, at dette projekt kan være med til at vende udviklingen. Men det er et langt sejt træk, der skal til,” som han siger.

Tidshorisonten for studiet af den specialiserede behandling vs. den generaliserede er 2025. Til den tid håber Lars Vedel Kessing, at Region Hovedstadens Psykiatri kan levere de argumenter, som skal til for at al behandling af bipolar lidelse i hele landet bliver specialiseret. Og så håber han, at den samtidig udbredes til resten af de psykiske lidelser, eller i hvert fald til områderne depression og skizofreni. 

Del artikler