Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Stærk dokumentar om seks-årig drengs rejse mod blindhed er en fint slebet lille perle

DOKUMENTAR. Der er lavet en del dokumentarer om at blive blind, men få formidler det så stærkt som en ny stilfærdig og neddæmpet dansk dokumentar "Mod de blindes verden" om en næsten blind mor og hendes lille søn, Silas, som også er på vej til at miste synet.

 

Da Christina Nahnsen for 12 år siden ønskede at blive gravid, lovede lægerne, at barnet ikke kunne arve hendes øjensygdom Stargardts sygdom, som er en uhelbredelig sygdom i nethinden,  som medfører et markant synshandicap eller blindhed. 

Men da hendes søn Silas var godt fem år, fornemmede hun, at noget var galt, og at han måske alligevel var ramt af samme sygdom som hun selv. Og da han begyndte i skolen og ikke mere kunne genkende kammeraterne på afstand, fik han diagnosen Stargardts sygdom. Lægerne havde taget fejl.

I dag er Silas 11 år, hans Stargardts sygdom har siden udviklet sig aggressivt, og han har ligesom sin mor meget lidt syn tilbage.

I dokumentaren "Mod de blindes verden" følger vi, hvordan Silas i stigende grad lever i tusmørket mellem de blinde og de seendes verden og derfor også får mere og mere brug for hjælp fra ikke kun sin mor, men også en omverden, som ikke altid forstår, at man ikke er en dum lille dreng, men blot har et synshandicap og derfor mobber og driller fremfor at hjælpe.

Men inden Silas’ synshandicap for alvor udvikler sig, møder vi ham som moderen Christina Nahnsens lille beskytter i hverdagen hjemme og ude, hvor han er den, som sørger for, at hun ikke går ind i mure, cykelstativer etc. Trods sin dygtige og flittige brug af en lysende mobilitystock.

Men som tiden går, er det ikke kun ham, der hjælper til i forhold til sygdommen. Hun har fået en ekstra opgave oveni rollen som mor, hun forbereder ham nemlig på livet som stærkt synshandicappet eller blind i takt med, at hans syn bliver dårligere og dårligere.

Det gør hun blandt andet ved at forsøge at give ham det, som hun ikke selv har fået som barn, nemlig en oplevelse af, at blinde er ligeså meget værd som andre mennesker. Og ikke mindst ved at sørge for, at han får set så meget som muligt, mens han stadig kan.

Vi følges således blandt andet med mor og søn på akvarium på den Blå Planet, hvor han i sin begejstring hele tiden udbryder: Mor se, mor se! Og senere er vi også med på hvalsafari på Island, hvor hun giver ham mulighed for at se de hvaler, som hun så som barn, men som hun ikke selv mere kan se, men kun nyde som lydbilleder.

Silas´ mor vil træne ham til at kunne klare sig i de seendes verden, så han ikke risikerer at blive isoleret fra alt og alle, som hun selv blev, da hun som barn mistede synet. Og hun er et godt forbillede. Livet som blind kan være aktivt og udadvendt, demonstrerer Christina Nahnsen, der laver mad, bevæger sig rundt ude i samfundet og bruger sin fritid på dans i ind- og udland:

”Jeg ønsker bare ikke, at han kommer til at føle sig unormal. Vi har samme alder, han og jeg, da vi fik vores diagnose. Jeg blev holdt udenfor og mobbet. Ingen ønskede at hænge ud med mig mere," fortæller Christina Nahnsen, der alligevel kæmper med at finde ud af hvad, der vil være et godt liv for sin søn. 

Christina Nahnsen har under navnet Miss Blindsport i flere år holdt foredrag og på anden måde været aktiv i forhold til at oplyse om synshandicappede og blindes sygdomme og forhold. Men "Mod de blindes verden" er ikke kun en informerende film om blindhed, men også et uendeligt rørende og nænsomt portræt af et mor-søn forhold, hvor parterne på grund af de barske omstændigheder er mere forbundne på godt og ondt, end mor og barn nødvendigvis er.

Filmen viser med stor indlevelse og nænsomhed et mor-søn forhold, hvor de to i gensidig respekt for, hvem der er den voksne, og hvem der fortsat er barnet, alligevel begge kan finde ud af at hjælpe hinanden til at navigere i en verden rig på modstand og uforstående medmennesker.

Men balancen mellem behovet for at hjælpe og modtage hjælp kan være en skrøbelig balance, når man som dem samtidigt forsøger at fastholde retten til at være mennesker på lige fod med andre og ikke mindst fastholde mulighederne for frihed, glæder og oplevelser, selv om man ikke kan se.

"Mod de blindes verden" er dygtigt og følsomt instrueret af den brasiliansk-danske instruktør Julie Bezerra Madsen, der med sin film beviser, at man kan lave enestående, dybt vedkommende, nuancerede og stærke dokumentarfilm om menneskeskæbner uden at jagte følelsesporno, clickbaits, sensationer og drama. Mod de blindes verden er en fint slebet lille perle, som de fleste med trang til en smuk og stille stund vil kunne have stor glæde af.

Dokumentaren af Julie B. Madsen har været udtaget til konkurrencen Nordic:Dox og nomineret til kritikerprisen.

"Mod de blindes verden" kan ses her på DR TV 

  

Tags: kultur, corona

Del artikler