Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital frygter for fremtidig millionbesparelse

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den . Skrevet i Nyheder.

Sparekniven skal ifølge medarbejdere ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Herlev Hospital nu svinges i så høj en grad, at det er til fare for både arbejdsmiljø og patientsikkerheden.

En række medarbejderrepræsentanter fra Afdeling for Hjerne og Nervesygdomme på Herlev Hospital skriver i et bekymringsbrev til hospitalsledelsen og en række sundhedspolitikere i Region Hovedstaden, at de er bekymrede for fremtiden på afdelingen. Ifølge brevet, som Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Neurologisk Tidsskrift er kommet i besiddelse af, står afdelingen over for en omprioritering, som direktionen ved Herlev Hospital lægger op til i et forslag til budgettet for 2023. Omprioriteringer vil ifølge brevet blandt andet ramme den neurologiske afdeling med en millionbesparelse, der ikke er noget sted at hente.

Herlev Hospitals budgetforslag en del af Region Hovedstadens budgetplan for 2023, der er i gang med at blive forhandlet og stemt om politisk. Det er dog hospitalsledelsen, der står for interne omprioriteringsforslag.

Hospitalsledelsen ved Herlev Hospital har ikke ønsket ikke at give Neurologisk Tidsskrift adgang til spareplanen, da forslagene i planen ikke endeligt vedtaget endnu. Det fremgår dog i medarbejdernes bekymringsbrev, at afdelingen for Hjerne og Nervesygdomme skal spare 5,5 mio. kr., og at seks sengepladser ifølge planen skal lukkes næste år. Det skaber undren hos medarbejderne, som i brevet gør opmærksom på, at afdelingen har haft rekrutteringsudfordringer og derfor ikke har anvendt de lønkroner, afdelingen tidligere har fået tildelt. 

“Vi har længe kæmpet med rekruttering, hvilket har udmøntet sig i, at vi ikke har brugt de lønkroner, som afdelingen har fået tildelt, hvilket svarer til et minus på 3.351.445 kroner for perioden januar - april 2022. Derudover har det medført lukning af fem sengepladser på N116 og færre kompetencer i form af manglende personale i hele afdelingen, hvilket har påvirket arbejdsmiljøet,” står der i brevet.

På nuværende tidspunkt mangler afdelingen ifølge medarbejderne i alt 22 årsværk fordelt på alle medarbejdergrupper bestående af speciallæger, yngre læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter. Det har blandt andet betydet, at fire ud af afdelingens seks klinikker herunder Epilepsiklinikken, Hukommelsesklinikken, Efter ambulatorium og Neurologisk Ambulatorium ikke overholder udredningsretten. 

Medarbejderrepræsentanterne, der står bag brevet, ønsker ikke at stille op til interview, da afdelingen fortsat er i en proces, hvor de forventer en dialog om budgettet for 2023. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra cheflæge på afdelingen Line Sofie Lunde Larsen.

Flere fejl og mindre sikkerhed

I brevet til hospitalsledelsen skriver medarbejderne imidlertid, at den besparelse, der foreløbigt er lagt op til, skaber særlig bekymring, da den vil føre til øget risiko for fejl og mindske patientsikkerheden. 

Medarbejdergruppen peger på, at lukning af sengepladser vil øge belægningsprocenten, der vil være “fyldt til grænsen” og betyde færre hænder, da bemanding honoreres efter sengetal. Derudover vil der være en risiko for at afvise åbne indlæggelser på grund af for få ressourcer. 

Også arbejdsmiljøet vil blive påvirket yderligere i sådan en grad, at medarbejderrepræsentanterne “frygter, at mange vil opsige deres stilling, da vores arbejdspres i forvejen er højt for alle faggrupper”. 

“Vores arbejdsmiljø er i forvejen presset særligt grundet ovenstående, manglende normering og ressourcer med de rette kompetencer samt flere komplekse og akut syge patienter per medarbejder,” står der i bekymringsbrevet.

Arbejdstilsynet på besøg

Det er ikke første gang, der råbes vagt i gevær i frygt for arbejdsmiljøet på afdelingen. I maj 2022 pointerede Arbejdstilsynet, at der skulle ske en forbedring.

Tilsynet konstaterede ingen overtrædelser af arbejdsmiljøloven, men det blev aftalt, at der skulle gøres en ekstra indsats på området. Medarbejderrepræsentanter frygter nu, at en omprioritering vil medføre en overtrædelse af arbejdsmiljøloven grundet stort arbejdspres.

“Vi medarbejderrepræsentanter i LMU (det lokale medarbejderudvalg, red.) har svært ved at se, hvordan afdelingen skal kunne overholde aftalen med indsatsområder med Arbejdstilsynet trods jeres (hospitalsledelsens, red.) hensigt med en mio. kroner til særlig arbejdsmiljøindsats,” skriver de.