Nyt landsdækkende kræftforskningscenter skydes i gang
Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Prioriteringer.
Arbejdet med at etablere et landsdækkende center for kræftbehandling, forskning og udvikling i blandt andet immunterapi er skudt i gang. Det fremgår af en ny aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL, hvor aftaleparterne sætter 16 konkrete initiativer fra Kræftplan IV i gang.
Det nye center får navnet Danish Comprehensive Cancer Center og skal styrke det nationale samarbejde om kræftforskningen og medvirke til, at nye behandlingsmetoder hurtigere kommer ud til kræftpatienterne.
”Centret skal først og fremmest bidrage til et højt niveau i den danske kræftforskning, så vi får udviklet nye, livsvigtige behandlinger til patienterne. Hvis patienterne skal have fuld gavn af de nye landvindinger i kræftforskningen, skal vi også have de nye behandlingsmetoder spredt ud i hele landet så hurtigt og systematisk som muligt. Det skal det nye center være med til at sikre”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Danish Comprehensive Cancer Center skal drives af regionerne med inddragelse af de sundhedsvidenskabelige fakulteter og Kræftens Bekæmpelse og forankres i et centralt placeret sekretariat. Centret etableres i 2017, hvor de første midler udmøntes. Der er afsat fem mio. kr. årligt fra 2017 og frem til etablering og drift af centret.
Udover Danish Comprehensive Cancer Center fremgår det af den nye aftale, at der også skal etableres et-to centre for eksperimentel kræftkirurgi. Rammerne for centret/centrene fastlægges i regi af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, og patienter fra hele landet skal kunne henvises til centret/centrene. De et-to centre vil blandt andet få til opgave at evaluere eksperimentelle kirurgiske teknikker, blandt andet med henblik på at vurdere en eventuel national udbredelse af nye behandlingsprincipper. De et-to centre skal samtidig sikre læring til landets øvrige kræftcentre ved udbredelsen af behandlingerne.
Der er afsat 10 mio. kr. i 2017-2020 (tre mio.kr. i 2017-2018 og to mio.kr. i 2019-2020) og to mio.kr. årligt fra 2021 til etablering og drift af et-to centre for kræftkirurgi.
Aftaleparterne mener desuden, at der er brug for et kompetenceløft i kræftkirurgien. Det skal understøtte brugen af operationsteknikker, der tilgodeser en så præcis og skånsom behandling som muligt hos den enkelte patient. Sundhedsstyrelsen skal, med inddragelse af regionerne og de faglige miljøer, beskrive en ramme for systematisk og struktureret kompetenceudvikling af speciallæger og andet personale inden for kræftkirurgien. Den samlede ramme færdiggøres ultimo 2017, hvorefter Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner aftaler implementering og opfølgning.
DMCG’erne skal udarbejde og præsentere en plan for faglig gennemgang og løbende vedligeholdelse af de kliniske retningslinjer for behandling af kræft. Plan for anvendelse af midlerne i 2017 skal præsenteres primo 2017.
Der er afsat 49 mio.kr. i alt fra 2017-2020 (12 mio.kr. i 2017, 11 mio.kr. i 2018 og 13 mio. i 2019-2020) og 13 mio.kr årligt fra 2021 og frem til kompetenceløft i kræftkirurgien. Derudover er der afsat 4 mio.kr. årligt fra 2017 og frem til DMCG’ernes arbejde med kliniske retningslinjer, som udmøntes via Sundhedsstyrelsen.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL og skal understøtte de nationale målsætninger i den nye kræftplan og beskriver, hvordan de 2,2 mia. kr., der er sat af over de næste fire år, skal fordeles mellem regioner og kommuner, og hvem der har ansvar for hvert initiativ.
Med Kræftplan IV, som kaldes Patienternes Kræftplan, har regeringen sat sig det mål, at flere skal overleve kræft, og at kræftpatienterne skal opleve hurtige, sammenhængende og trygge forløb med plads til deres egne ønsker. De 16 initiativer er fordelt på fire indsatsområder;
- Patienten først og fremmest
- Forebyggelse målrettet børn, unge og særlige grupper
- Øget kvalitet og forbedret overlevelse
- Rettidig omhu
Indsatsområderne skal tilsammen sikre bedre sammenhæng og patientinddragelse og styrke forebyggelsen, behandlingen og opfølgningen af kræft.
Den nye aftale fastslår også, at der årligt kommer en status på, hvor langt man er kommet med initiativerne i Kræftplan IV.
Om Kræftplan IV
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev i Finanslovsaftalen for 2017 enige om at prioritere et yderligere løft af kræftområdet på ca. 1,5 mia. kr. i en ny Kræftplan IV. Løftet kommer udover allerede prioriterede midler til bl.a. øget kapacitet i kræftudredningen.
Der bliver således samlet tilført ca. 2,2 mia. kr. i perioden 2017-2020 til en styrket kræftindsats.
Kræftplan IV har tre nationale målsætninger:
• At kræftoverlevelsen i Danmark i 2025 er på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande • At der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge • At 90 procent af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge, der sikrer sammenhæng og tryghed i patientens forløb
