Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ingen hjælp til handicappede borgere i regeringen og KL’s økonomiaftale

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Økonomi.

Regeringen og KL’s økonomiaftale 2022 efterlader handicaporganisationerne desillusionerede, fordi den helt uventet ikke indfrier forventningerne om et løft til det trængte specialiserede socialområde. Årets sidste chance for en saltvandsindsprøjtning bliver finanslovsforhandlingerne, men forventningerne er lave, fortæller formand for Epilepsiforeningen Lone Nørager Kristensen. 

Forskellige signaler fra Social- og Ældreminister Astrid Krag har over det seneste år fået blandt andet Epilepsiforeningen og Danske Handicaporganisationer til at tro, at ministeren ville bringe penge til et løft af det specialiserede socialområde med sig til dette års økonomiforhandlinger med KL. Organisationerne står imidlertid paf tilbage, for Astrid Krag havde ingen penge med til handicapområdet, og KL accepterede.

Her er økonomiaftalen for 2022 (kl.dk) 

“KL kom med et krav om 5,5 mia. kroner til området, og de udvandrede også fra forhandlingerne den ene aften, men er alligevel ikke stærkere, end at de bed til bolle, så det endte med ingenting til handicapområdet,” siger Lone Nørager Kristensen.

De seneste år er en række historier om svigt, fejlmedicinering og mangel på overvågning af beboere på bosteder for borgere med handicap dukket op i medierne. Blandt andet oplevede en familie, som på grund af corona havde været afskåret fra besøg, for et halvt år siden, at deres epilepsiramte og mentalt retarderede datter gik rundt med et brækket ben i en måned, uden at skaden blev opdaget af personalet på hendes bosted, og kort efter oplevede en mor til et barn på et andet bosted, at hendes datter blev skoldet på store dele af kroppen, da personalet overså, at hendes badevand var skoldende varmt.

Manglende kompetencer og ressourcer

Historierne illustrerer ifølge formand for Epilepsiforeningen Lone Nørager kristensen et helt generelt problem, som har præget det specialiserede socialområde i en årrække. Personalet på bostederne har hverken kompetencer eller ressourcer til at tage vare på stærkt handicappede mennesker, og det betyder blandt andet, at disse borgere ikke får den basale sundhedsfaglige hjælp, de har brug for. 

Problemet har været kendt længe og er blandt andet dokumenteret i en rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed fra 2018, hvor en undersøgelse blandt 132 bosteder viste, at der var problemer med patientsikkerheden på ni ud af ti bosteder, og at problemerne på hver tredje bosted var store. Handicaporganisationerne har presset på for at få politisk opmærksomhed på problemet, og det så ud til at lykkes dem, da social- og sundhedsminister Astrid Krag i forbindelse med det seneste års historier ved flere lejligheder har givet udtryk for, at problemerne skal løses.

Forud for forhandlingerne har socialminister Astrid Krag ved flere lejligheder gennem længere tid givet udtryk for, at tiden var kommet til at prioritere området, og derfor troede man i organisationerne, at der med sikkerhed ville komme penge til området, og at spørgsmålet kun ville handle om hvor mange. 

“Det handler om at styrke økonomien, visitationen og vidensniveauet – uanset hvilken myndighed der har ansvaret,” og “Jeg kan ikke love, at vi løser alle problemer fra den ene dag til den anden. Men vi har ambitionerne om at gøre det bedre, har taget flere skridt og er på vej med nye tiltag,” skrev Astrid Krag eksempelvis i Politiken 22. januar i år.

Svaret på organisationernes overvejelser blev imidlertid nul kroner. Regeringen og KL valgte, da det kom til stykket, at prioritere midler til velfærd for børn og ældre, og Lone Nørager Kristensen har nu svært ved at se, hvor der skal komme penge til handicapområdet fra.

 “Der er et meget stort udækket behov på det specialiserede område lige fra BPA-ordninger til folk, der ikke kan få aflastning til skoler og så videre. Det, man måske kan knytte et håb til nu, er, at der kommer noget over finansloven, men efterhånden er finanslovsforhandlingerne jo en øvelse i at dække underskud, og de penge, der eventuelt kunne komme derfra, vil jo så gå fra noget andet,” siger hun.