Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, hilser kvalitetsløft velkommen – men er skeptisk over for afkortningen af sygeplejerskeuddannelsen.

Et bredt flertal i Folketinget forkorter sundhedsuddannelser – men lover bedre kvalitet

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en reform, der både forkorter flere sundhedsuddannelser og tilfører dem et kvalitetsløft. Uddannelserne til blandt andet sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut og ergoterapeut bliver tre måneder kortere – men får samtidig flere undervisningstimer, bedre praktik og bedre faciliteter.

Reformen er støttet af regeringen og otte andre partier, og indebærer en samlet investering på op mod to milliarder kroner årligt, fuldt indfaset i 2032.

Professionsbachelor-uddannelserne indenfor sundhed

Sygeplejerske
Jordemoder
Bioanalytiker
Ergoterapeut
Ernæring og sundhed
Fysioterapeut
Klinisk tandtekniker
Optometrist
Protese- og ortoseteknologi
Psykomotorisk terapeut
Radiograf
Tandplejer

Fremover skal de fleste sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser tilrettelægges med 15 ECTS-point mindre end i dag. Forkortelsen af uddannelserne skal konkret ske ved at erstatte bachelorprojektet med en kortere, afsluttende professionsprøve. Samtidig vil man reducere ikke-praksisorienteret undervisning.

Dermed vil sygeplejersker fremover kunne være færdiguddannede på tre år og tre måneder i stedet for tre et halvt år.

Afkortningen blev allerede varslet i regeringens udspil sidste år og mødte dengang kritik fra både studerende og fagfolk. Dansk Sygeplejeråd (DSR) var blandt de kritiske røster og udtrykte bekymring for, at en forkortelse ville gå ud over kvaliteten. 

Forkvinde i DSR, Dorthe Boe Danbjørg, er stadig ikke begejstret for afkortningen af sygeplejerskeuddannelsen. Men til gengæld hilser hun det velkomment, at reformen styrker praktikken, øger undervisningen i mindre hold og prioriterer bedre vejledning.

"Sygeplejerskeuddannelsen er allerede god. Med den nye reform er der potentiale til, at den kan blive bedre," siger Dorthe Boe Danbjørg.

Fokus på bedre undervisning og praktik

Aftalen lægger op til et historisk løft af sundhedsuddannelserne. De uddannelser, der i dag har de laveste undervisningstilskud – blandt andet sygeplejerske-, jordemoder- og ergoterapeutuddannelsen – får nu en betydelig forøgelse af undervisningstilskuddet.

Det skal blandt andet bruges på:

  • Flere undervisningstimer og bedre vejledning

  • Bedre simulations- og værkstedsfaciliteter

  • Øget fokus på sundhedsinnovation og teknologiforståelse

  • Undervisning i mindre hold

  • Bedre kobling mellem teori og praksis

Kommuner og regioner får desuden mulighed for at søge midler til at afprøve nye praktikmodeller, og det bliver et krav, at praktiksteder har uddannede vejledere.

Udover forbedringer under selve uddannelsen bliver det fra 2030 muligt at tage en sundhedsuddannelse på deltid uden deltagerbetaling, hvis man for eksempel arbejder ved siden af. Samtidig oprettes nye professionsmasteruddannelser målrettet for eksempel sygeplejersker og socialrådgivere, så det bliver muligt at bygge videre fagligt senere i livet – uden at skulle betale for det.

Der bliver også etableret nye merituddannelser til sygeplejerske og socialrådgiver, og eksisterende merituddannelser får et kvalitetsløft og bliver gratis.

Mere fleksibilitet – og flere internationale studerende

Reformen åbner desuden op for 800 nye engelsksprogede studiepladser uden for København og Aarhus – målrettet områder med mangel på arbejdskraft. Studerende skal også fremover kunne tage enkelte moduler som efteruddannelse eller vælge hele fleksible forløb.

"Vi retter op på den fejlagtige nedlukning af engelsksprogede pladser ved at åbne 800 nye studiepladser målrettet områder med høj beskæftigelse. Vi skal ikke vende ryggen til de internationale talenter, vi har brug for i Danmark," siger uddannelsesordfører for Moderaterne, Rasmus Lund-Nielsen.

Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne. Kun Radikale Venstre og Nye Borgerlige er ikke med.

 

Relateret artikel