”Når Rigshospitalet tager penge for patienter i forsøgsbehandling, som allerede er betalt af forskningsmidler, er det en måde at få finansiering for en behandling to gange. Det er rigtig dårlig stil,” siger Jes Søgaard.
Opdaget ved et tilfælde: Rigshospitalet fik forskningsstøtte og betaling for samme patienter
Ved et tilfælde har Region Sjælland opdaget, at regionen fejlagtigt er blevet opkrævet millionbeløb for at have haft patienter i forsøgsbehandling på Rigshospitalet. Det har ført til, at regionen nu har iværksat en omfattende gennemgang af afregningen for andre patienter i forsøg i Region Hovedstaden for at afdække, om der er tale om en ’enlig svale’ eller et mere generelt problem.
I sommeren sidste år blev Christian Bjørn Poulsen, ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital, kontaktet af en kollega fra Aalborg. Kollegaen fortalte, at de var blevet opkrævet over tre millioner kroner for en patient, der havde fået forsøgsbehandling på Rigshospitalet – selvom behandlingen var betalt af eksterne midler. I Aalborg blev pengene senere betalt tilbage.
Den konkrete sag handlede om en patient, som havde fået eksperimentel CAR-T-behandling gennem DANCART-protokollen – et ikke-kommercielt forskningssamarbejde mellem Rigshospitalet og Herlev Hospital, rettet mod patienter med en bestemt type aggressiv blodkræft (CD19-positiv hæmatologisk sygdom), hvor tidligere behandling enten ikke har virket eller hvor sygdommen er vendt tilbage.
Christian Bjørn Poulsen rakte nogle måneder senere ud til Koncern Økonomi i Region Sjælland, som har det overordnede ansvar for økonomien i regionen. ”Hvis der har været afregnet, som man har gjort det i Region Nord-sagen, så vil jeg gøre opmærksom på, at der kan ligge en kæmpe refusionsmulighed for patienter, vi har sendt til forsøgsbehandling i Region H,” skrev han.
Forskningsaktiviteter, som er helt eller delvist finansieret af andre (for eksempel et firma eller en anden sponsor) – må ikke indgå i de nationale standardtakster (DRG-takster) og kan derfor ikke udløse betaling mellem regionerne.
Refunderer millionbeløb
I december sidste år tog Koncern Økonomi i Region Sjælland kontakt til Rigshospitalet for at få afklaret, om der var blevet opkrævet betaling for behandlinger, der egentlig var eksternt finansieret. Rigshospitalet svarede, at nogle CAR-T-behandlinger ganske rigtigt havde været betalt af eksterne midler, men at denne finansiering stoppede midt i 2023.
De oplyste, at man havde rettet registreringen for de behandlinger med ekstern finansiering, som fandt sted frem til den sidste afregning i oktober 2023. Ingen af Region Sjællands patienter var dog blandt dem, lød det dengang. "Dermed har Rigshospitalet afholdt alle udgifter til CAR-T-behandlinger for Region Sjællands patienter i 2023 og 2024," lød meldingen fra hospitalet.
Men i januar 2025 vendte Rigshospitalet tilbage og erkendte, at to af de patienter, som Region Sjælland havde betalt for, faktisk var blevet behandlet i en protokol, der var eksternt finansieret. Det var derfor en fejl, at der var sendt regninger for dem.
”Jeg synes, at det er kritisabelt, at det her først kommer frem, når vi henvender os til Rigshospitalet. De burde på eget initiativ have rettet op på fejlen og refunderet udgifter til de to patienter fra Region Sjælland,” siger Christian Bjørn Poulsen.
Region Sjælland bekræfter, at Region Hovedstaden i to tilfælde har tilbagebetalt regninger for patienter, hvor behandlingen i forvejen var finansieret af eksterne midler. Der er i alt blevet refunderet cirka 6,6 millioner kroner.
Hæmatologisk Tidsskrift har begæret aktindsigt i andre sager, hvor Region Hovedstaden har tilbagebetalt regninger for patienter i forsøgsbehandling med CAR-T-celleterapi. Svaret afventes.
Undergraver troværdigheden
Jes Søgaard, professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU) forholder sig kritisk til forløbet med de fejlregistrerede forsøgspatienter.
”Når Rigshospitalet tager penge for patienter i forsøgsbehandling, som allerede er betalt af forskningsmidler, er det en måde at få finansiering for en behandling to gange. Det er rigtig dårlig stil. Det er bestemt ikke god praksis,” siger han.
”Den slags kreative bogføring kan være med til at undergrave hospitalets troværdighed, da de andre regioner på sigt kan miste lysten til at samarbejde. Det gør man ikke i et dansk samarbejde mellem forskellige dele af det offentlige sundhedsvæsen,” siger han.
Rikke Mosdal, chefkonsulent i økonomi- og planlægningsafdelingen på Rigshospitalet, har været involveret i sagen, og hun oplyser, at de fejlagtige opkrævninger ikke er sket med overlæg, men kan skyldes, at den afdeling, der har behandlet de pågældende patienter, ikke har registreret, at behandlingen er sket med ekstern finansiering.
”Hvis en patient er forkert registeret i systemet, vil patienten i stedet figurere i Landspatientregisteret som standardpatient – og der bliver derfor sendt en regning på behandlingen ud til hjemmeregionen på et forkert grundlag. Det er naturligvis beklageligt,” siger Rikke Mosdal.
Hvem har ansvaret for at sikre, at den slags fejl ikke sker?
”I sidste instans er det den ledende overlæge på afdelingen eller den protokolansvarlige læge, som skal sikre sig, at det øvrige personale ved, hvordan patienterne skal kodes.”
Hæmatologisk Tidsskrift har taget fat i ledende overlæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme, Peter Kampmann. Han vender tilbage med en kommentar til sagen snarest.
Region Sjælland oplyser til Hæmatologisk Tidsskrift, at regionen antager, at den forkerte fakturering med al sandsynlighed er sket på grund af mangelfuld registrering.
Flere anmodninger om refusion
Region Sjælland har søgt om at få penge tilbage for endnu to patienter, som har fået CAR-T-behandling gennem DANCART-forsøget. Men Rigshospitalet har afvist anmodningerne med den begrundelse, at begge patienter blev behandlet efter, at den eksterne finansiering var ophørt – og at hospitalet derfor selv har betalt for behandlingerne.
Den ene patient blev inkluderet i forsøget i juni 2023, og den anden i august 2023. DANCART har tidligere fået støtte fra Børnecancerfonden – 915.000 kroner til at etablere forsøget og 6 millioner kroner til selve afprøvningen af behandlingen. Ifølge Børnecancerfonden er begge bevillinger nu afsluttet, og de afsluttende rapporter er sendt ind.
”Vi blev ikke oplyst om, at finansieringen havde ændret sig i foråret 2023. Det er ikke kutyme, at vi får oplyst, om de patienter, vi sender i protokol koster penge eller ej. Vi er generelt af den opfattelse, at behandlingen er fuldt finansieret, når vi inkluderer patienter i forskningsforsøg i andre regioner. Og sådan bør det vel også være,” siger Christian Bjørn Poulsen.
Han kan læne sin argumentation op ad de offentlige vejledninger, men der er undtagelser – og det er der netop, når det angår forskningsforsøg, som ikke er eksternt finansierede.
Region Hovedstaden oplyser, at forskningsaktiviteter, som er helt eller delvist betalt af eksterne parter, ikke indgår i DRG-taksterne og derfor ikke skal afregnes mellem regionerne. Det fremgår af en vejledning om betaling for forskning i sundhedsvæsenet.
Til gengæld er der ingen faste regler for, hvordan regionerne skal adskille drift og forskning i deres egne projekter, samarbejder eller sponsorstøttede studier. Ifølge sundhedsloven har regionerne nemlig ret til at forske som en del af den almindelige sygehusdrift. Hvorvidt drift og forskning skal adskilles i disse tilfælde, er en beslutning, regionerne selv træffer.
I Region Hovedstaden sker al afregning mellem regioner ud fra DRG-takster. For højt specialiserede behandlinger lægges et tillæg oveni – et såkaldt mark-up – som skal dække særlige udgifter i de enkelte afdelinger.
”Jeg tror man bliver nødt til at dele tingene op i driftsmidler og forskningsmidler. Selvfølgelig skal de enkelte regioner have mulighed for at drifte egne forskningsprojekter for dertil allokererede forskningsmidler. Og jeg hylder kun, at man allokerer midler til forskning. Men det ændrer vel ikke ved, at behandlingen stadig bør være gratis for andre regioner? Det er vel ikke sådan, at andre regioner skal finansiere Region Hovedstadens forskning? spørger Christian Bjørn Poulsen.
Omfattende undersøgelse
Sagerne med de fejlregistrerede CAR-T-patienter har nu fået Region Sjælland til at iværksætte en omfattende gennemgang af afregningen for andre patienter i forsøgsbehandling i Region Hovedstaden. Undersøgelsen skal afdække, om der er tale om en ’enlig svale’ eller et mere generelt problem.
Afdækningen finder inden for specialerne onkologi, reumatologi og oftalmologi, og det sker ved, at man på de relevante kliniske afdelinger manuelt gennemgår en lang række patienter og registrerer, om de har været henvist til og/eller har deltaget forsøgsbehandling i Region Hovedstaden samt om denne forsøgsbehandling er eksternt finansieret. Det er svært at vurdere, hvor lang tid, det vil tage, da det som udgangspunkt kan være op til 10.000 patientforløb, der skal gennemgås. Dette er en brutto-liste på grundlag af et datatræk i Koncern Økonomi, oplyser Region Sjælland.
”Vi gør det her for at sikre os, at der var tale om enkeltstående fejl. Og så gør vi det også med håbet om, at vi her i regionen kan skærpe vores kontrolmetode fremover. Det er min overbevisning, at der var tale om en enlig svale. Jeg tror ikke, at der er systematik i det. Jeg ved, at man gør meget ude på hospitalerne for at sikre så korrekt registrering som muligt, men der kan ske fejl,” siger Lars Weber Strate, chef for Sygehusafregning og Teknologi ved Koncern Økonomi i Region Sjælland.
”Jeg håber, at vi er færdige med alle gennemgange i maj eller juni måned. Men det er en opgave, som lægger beslag på vores klinikere – og vi vil helst ikke tage tid væk fra patienterne for at bruge den på administrative opgaver. Så det sker, når klinikerne har tiden til det.”
Region Sjælland oplyser, at man inden for neurologi allerede har foretaget gennemgangen. Her blev der ikke identificeret patienter, hvor klinikerne var bekendte med, at den behandling, de fik i Region Hovedstaden, var eksternt finansieret. Afregningen på dette speciale ser således ud til at være korrekt i forhold til patienter i forsøgsbehandling, lyder det.
På et møde i begyndelsen af april i år mellem Region Sjælland, Rigshospitalet og Center for Økonomi i Region Hovedstaden blev det vedtaget, at Region Sjælland fortsætter med at gøre indsigelser, hvis der identificeres patienter, som muligvis ikke skulle være inkluderet i den mellemregionale afregning.
”Indenfor hæmatologien varetager vores to afdelinger på Sjælland behandlingen af vores egne patienter – på nær ganske få sygdomsgrupper med meget få patienter. Derfor synes det bemærkelsesværdigt, at der årligt overføres godt 60 millioner kroner fra Region Sjælland til Region Hovedstaden for hæmatologiske patienter. Det er rigtig mange penge, og derfor ser jeg et behov for en minutiøs gennemgang af hvad der afregnes for, herunder betaling for protokol-patienter,” siger Christian Bjørn Poulsen.
Relateret artikel
Godt tre millioner kroner per patient koster det andre regioner at have hæmatologiske patienter i