"Vi er blevet faktureret for et kommercielt CAR-T-produkt – men det er ikke dét, vi har fået. Hvis vi havde vidst, at vi ville blive opkrævet prisen på et kommercielt CAR-T-produkt, så havde vi ikke sendt patienten i protokol, så havde vi da betalt for det kommercielle CAR-T-produkt, som er langt mere gennemtestet," siger Christian Bjørn Poulsen.
Region betaler millioner til Rigshospitalet for behandling, der koster en tiendedel at fremstille
Godt tre millioner kroner per patient koster det andre regioner at have hæmatologiske patienter i en forsøgsbehandling med CAR-T på Rigshospitalet – og dét til trods for, at den medicin patienterne har fået, har kostet en tiendedel af prisen. Det er moralsk helt forkert, at vi skal betale en så massiv overpris for deltagelse i forskningsforsøg," siger ledende overlæge Christian Poulsen fra Sjællands Universitetshospital. Han bakkes op af professor Jes Søgaard, der kalder prissætningen for "meningsløs".
I 2023 og 2024 har Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital sendt ti patienter til et forskningsforsøg på Rigshospitalet. Her bliver en særlig type kræftmedicin, som er udviklet af forskere og ikke af medicinalindustrien, testet. Hver gang en patient er blevet en del af forsøget, har Rigshospitalet sendt en regning på godt tre millioner kroner.
Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Hæmatologisk Tidsskrift har fået aktindsigt i korrespondancer mellem Koncern Økonomi i Region Sjælland og Rigshospitalets økonomi- og planlægningsafdeling. Heraf fremgår det, at det koster i omegnen af 300.000 kroner at fremstille det CAR-T-produkt, som patienterne får som en del af forsøgsbehandlingen.
”Jeg synes, at det er moralsk helt forkert at tage så massive overpriser for sundhedsydelser. Vi har betalt en eksorbitant stor pris for en behandling, hvor den reelle pris er meget mindre. Det har jeg virkelig svært ved at se, at man kan tillade sig, når det drejer sig om klinisk forskning,” siger Christian Bjørn Poulsen, ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital.
Millionregningerne er sendt for patienter, der har fået eksperimentel CAR-T-behandling som led i det forskningsprojekt, der hedder DANCART. Det er et ikke-kommercielt samarbejde mellem Rigshospitalet og Herlev Hospital, hvor man tester en ny behandling på patienter med den aggressive lymfekræft storcellet B-cellelymfom. Det drejer sig om patienter, hvor sygdommen enten er vendt tilbage efter behandling, eller hvor den ikke har reageret på den tidligere behandling. For at kunne deltage i forsøget skal kræftcellerne bære det såkaldte CD19-protein, som behandlingen er målrettet mod.
Sådan er lovgivningen
Rikke Mosdal, chefkonsulent i økonomi- og planlægningsafdelingen på Rigshospitalet, har været involveret i en række sager om patienter, der har modtaget behandling gennem DANCART-forsøget.
Rigshospitalet opkræver en betaling på godt tre millioner kroner per patient, som har fået behandling i regi af DANCART. Udgiften til CAR-T-produktet er cirka 300.000 kroner. Kan du redegøre for, hvad de øvrige udgifter dækker over?
”Vi afregner ud fra de nationale DRG-takster for behandlingen. I dette tilfælde den nationale DRG-takst på en CAR-T-behandling. Takstgrundlaget afspejler gennemsnitsudgiften, der har været på CAR-T-behandlinger i tidligere regnskabsperioder. Afregningen afhænger ikke af, om patienten er med i et forskningsforsøg eller ej. Den afhænger af, om der er ekstern finansiering eller ej. I dette tilfælde er forskningen internt finansieret af Hovedstaden, og så er opkrævningsreglerne de samme som for en standardbehandling,” siger Rikke Mosdal.
DRG-takster er standardpriser, som sygehuse i Danmark bruger til at afregne behandlinger med hinanden. De bygger på gennemsnitspriser fra tidligere år. Når et forskningsprojekt som DANCART er internt finansieret, det vil sige betalt af Region Hovedstaden selv, bliver der opkrævet betaling som ved almindelig behandling.
DRG-taksten på en CAR-T-behandling er jo primært udregnet ud fra prisen på de kommercielle CAR-T-behandling, som er langt dyrere, end det akademisk CAR-T-produkt, som patienterne får i DANCART. Betyder det ikke de facto, at Region Hovedstaden tjener millioner af kroner på klinisk forskning?
”Udgifter til intern finansieret forskning indgår i takstgrundlaget for DRG-taksterne. Derfor kan du godt sige, at regionerne er med til at finansiere forskning, som ikke er eksternt finansieret,” siger Rikke Mosdal.
De er vel ikke bare med til finansiere den, de betaler en ret markant overpris?
”Lige i dette konkrete tilfælde er forskellen stor, men der er samtidig mange eksempler på forløb, hvor hospitalernes udgifter ikke er blevet dækket af den opkrævede takst. Det er vilkårene, når man opererer med de her nationale gennemsnitstakster. De afspejler aldrig den præcise udgift til en specifik patient. Det er sådan, lovgivningen er skruet sammen,” siger Rikke Mosdal.
Er det rimeligt, at en region opkræves betaling for en behandling, som patienterne reelt ikke har fået? Burde der ikke skelnes mellem, hvorvidt der er givet et kommercielt CAR-T-produkt eller et akademisk fremstillet CAR-T-produkt med en markant lavere pris?
”Vi arbejder løbende på, at DRG-taksterne skal afspejle vores omkostninger bedst muligt. Lige nu kan vores system ikke adskille, om der er tale om den ene eller den anden type CAR-T-behandling,” siger Rikke Mosdal.
Ifølge Takstvejledningen for 2025 er prisen for en CAR-T-behandling sat til 3.645.319 kroner. Det er Sundhedsdatastyrelsen, der beregner de såkaldte DRG-takster (standardpriser), og de gør det på baggrund af sygehusenes regnskaber fra to og tre år tidligere. Det betyder, at taksterne for 2025 bygger på udgifterne i 2022 og 2023.
Rikke Mosdal forventer, at taksten på CAR-T vil falde med tiden, fordi de nyere regnskaber i stigende grad vil indeholde de billigere akademiske behandlinger – og dermed trække gennemsnitsprisen ned.
Falske forudsætninger
Christian Bjørn Poulsen har svært ved at se, hvordan kommercielle behandlinger og forsøgsbehandlinger kan slås i hartkorn. Det har nogle meget uhensigtsmæssige konsekvenser, siger han.
”En region eller et hospital bør af princip ikke have økonomiske incitamenter for at køre forskningsforsøg – men sådan bliver det jo, hvis man kan tjene millioner af kroner på at have patienter i protokol. Det kan godt være, at det rent juridisk er inden for rammerne, men etikken og moralen bliver kraftigt udfordret.”
”Jeg kender ikke til andre situationer, hvor det er i orden at fakturere for en vare, man ikke får. Vi er blevet faktureret for et kommercielt CAR-T-produkt – men det er ikke dét, vi har fået. Hvis vi havde vidst, at vi ville blive opkrævet prisen på et kommercielt CAR-T-produkt, så havde vi ikke sendt patienten i protokol, så havde vi da betalt for det kommercielle CAR-T-produkt, som er langt mere gennemtestet. Jeg synes, at vi har handlet ud fra falske forudsætninger.”
Christian Bjørn Poulsen mener, at der er behov for en ekstern og uvildig vurdering af reglerne på området.
”Er det rimeligt at tage massive overpriser for patienter, som får behandling i forskningsforsøg uden for deres hjemmeregion? Der er for mig at se nogle klare uhensigtsmæssigheder i systemet. Men jeg er jo part i sagen – og der er interessekonflikter fra begge sider, så jeg så meget gerne, at der blev iværksat en uvildig vurdering af reglerne på området,” siger han.
”Lovgivningen skal sikre, at der er lighed i sundhed for alle borgere i Danmark. Men hvis vi betaler massive overpriser for enkelte patienter, der behandles i vores naboregion, så bliver der skævhed i sundhed mellem Sjælland og Hovedstaden. I Region Sjælland mangler vi penge, og der er ansættelsesstop, hvilket betyder, at vi ikke kan ansætte flere speciallæger på Sjællands Universitetshospital. Det går ud over vores patienter. Og derfor gør det endnu mere ondt at være vidne til, at vi betaler overpris for at få behandlet vores patienter i en anden region. De får flere penge at yde sundhed for, og vi får færre. Det synes ikke rimeligt.”
Tal fra Region Sjællands centrale økonomiafdeling viser, at regionen i 2024 betalte 2,5 milliarder kroner for at få patienter behandlet i andre regioner. Af det beløb gik 2,1 milliarder kroner til Rigshospitalet. Alene den hæmatologiske afdeling på Sjællands Universitetshospital brugte 45 millioner kroner på behandlinger uden for regionen i samme periode.
Tallene viser dog ikke, hvor stor en del af udgifterne der er gået til patienter, som har deltaget i forskningsforsøg.
Skal afspejle omkostningerne
Jes Søgaard, professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU), giver Christian Bjørn Poulsen ret i, at det synes urimeligt, at et akademisk fremstillet CAR-T-produkt sidestilles med et kommercielt produkt, når det takseres.
”DRG-takster skal være empiriske. De skal afspejle de faktiske omkostninger. Og det gør de jo åbenlyst ikke i det her tilfælde. Det forekommer slet ikke rimeligt, at en CAR-T-behandling kan takseres til over tre millioner kroner, hvis produktionsprisen på produktet er 300.000 kroner. Det giver ikke mening,” siger han.
Pligt til at informere
Region Sjælland har i fire tilfælde gjort indsigelse mod at skulle betale for patienter, der deltog i DANCART-forsøget. I to af sagerne har Rigshospitalet valgt at tilbagebetale udgifterne – i alt cirka 6,6 millioner kroner. I de to andre er ønsket om tilbagebetaling blevet afvist med den begrundelse, at den eksterne finansiering af forsøget stoppede i foråret 2023, og at Region Hovedstaden derefter selv har betalt for at udføre behandlingen.
Jes Søgaard mener, at Rigshospitalet burde have informeret de relevante afdelinger i de øvrige regioner om, at de økonomiske vilkår for DANCART blev ændret i midten af 2023 – og at det herefter ville koste over tre millioner kroner per patient at deltage.
”Rigshospitalet har pligt til at informere om de ændrede vilkår. Og så skal der indgås en aftale om finansiering. Man kan ikke bare sende en faktura med en overhead på knap tre millioner. Det skal være aftalt og afklaret, og der skal være forhandlet en rimelig takst for de faktiske omkostninger, som Rigshospitalet har i forbindelse med behandlingen,” siger Jes Søgaard.
Overhead dækker over de ekstra udgifter, som et hospital lægger oven i prisen for at dække generelle omkostninger som administration og drift.
”Det er ikke sket, og det har sat Region Sjælland – og andre regioner – i en meget vanskelig situation. Man har ikke haft mulighed for at vælge behandlingstilbuddet til eller fra på et oplyst grundlag,” siger han.
Rikke Mosdal fastslår, at en region, der henviser en patient til behandling i en anden region, ikke på forhånd oplyses om, hvad behandlingen kommer til at koste. I de specifikke tilfælde med CAR-T-behandlingerne har Region Sjælland ikke oplyst, at de er stillet i udsigt, at behandlingen skulle ske uden betaling, siger hun.
”De henviser med henblik på at få et behandlingstilbud til patienten. Hvis tilbuddet findes, kan de ikke efterfølgende afvise at betale for en udført behandling.”
Læs mere om Region Sjællands indsigelser imod at betale for patienter i DANCART-protokollen her.
Enige om betaling
I marts i år blev reglerne for betaling af patienter i forsøgsbehandling drøftet på et møde i Forum for mellemregional afregning – et forum hvor regionerne taler sammen om betaling for behandlinger på tværs af landsdele. Dagen efter, den 4. marts, talte Lars Weber Strate, chef for Sygehusafregning og Teknologi i Region Sjælland, og Lars Æbeløe-Knudsen, økonomichef i Region Hovedstaden, sammen i telefon. De blev enige om, at sagen var afklaret, og at Region Sjælland skulle betale for de resterende patienter i CAR-T-behandling, fordi den eksterne finansiering af forsøgsprojektet var udløbet. Det gjaldt også de to patienter, hvor der tidligere var gjort indsigelser. Lars Weber Strate bekræfter, at det var aftalen.
Samtidig har de to tilfælde, hvor Region Sjælland ved en fejl blev opkrævet betaling for patienter i DANCART-forsøget, mens forsøget stadig var eksternt finansieret, ført til, at regionen nu gennemgår regninger for andre patienter i forsøgsbehandling i Region Hovedstaden. Gennemgangen dækker blandt andet kræftområdet (onkologi), gigtsygdomme (reumatologi) og øjensygdomme (oftalmologi).
Læs mere om undersøgelsen i denne artikel.
Relateret artikel
Ved et tilfælde har Region Sjælland opdaget, at regionen fejlagtigt er blevet opkrævet millionbelø