”Det er for alvor gået op for os læger, at hvis vi vil have indflydelse og forandre sundhedsvæsenet i den retning, der er brug for, så må vi selv tage teten. Hæver vi ikke stemmen, så sker der ingenting,” siger Susanne Axelsen.
Kan man lave revolution midt i en sundhedskrise?
Ja, siger lægerne, som indvender, at det netop er, når krisen kradser, at der er brug for fundamental nytænkning. ”Vi kan ikke vente, for så er der ikke noget sundhedsvæsen lige om lidt,” siger formanden for de Lægevidenskabelige Selskaber, der står bag initiativet #Hverdagsrevolution.
”Vi står på en måde i den perfekte storm,” siger Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber og overlæge på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital. Hun tilføjer: ”I den her situation, er vi nødt til at spørge os selv, om vi gør det godt nok i hverdagen. Vi må se på, om det vi laver virker, inden vi bevidstløst fortsætter.”
At det står værre til i sundhedsvæsenet end ventet, kunne den nyslåede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde konstatere efter blot et par uger i sin nye stilling.
Ventelisterne på behandling på de danske hospitaler er allerede tårnhøje, men de kommer til at bli
Dermed bekræfter hun det billede, som alle med en aktie i sundhedsvæsenet har vidst længe: At vi har et sundhedsvæsen med historisk store udfordringer i form af en aldrende befolkning, flere behandlingsmuligheder, mangel på arbejdskraft og at mange sundhedsprofessionelle samtidig vælger at forlade faget på grund af utilfredsstillende løn- og arbejdsvilkår.
Revolution undervejs
For at hjælpe sundhedsvæsenet ud af sin nuværende krise ønsker de Lægevidenskabelige Selskaber sig en revolution af sundhedsvæsenet og har igangsat det under slagordet #Hverdagsrevolution.
”Det er for alvor gået op for os læger, at hvis vi vil have indflydelse og forandre sundhedsvæsenet i den retning, der er brug for, så må vi selv tage teten. Hæver vi ikke stemmen, så sker der ingenting,” siger Susanne Axelsen. For kritik er vigtig, men det er mindst lige så vigtigt at komme med løsninger.
#Hverdagsrevolution kommer i forlængelse af initiativet #Vælgklogt, som for tre år siden blev søsat som et samarbejde mellem Danske Patienter og de Lægevidenskabelige Selskaber. #Vælgklogt opfordrer sundhedsprofessionelle og patienter til i hverdagen at undgå unødvendige undersøgelser og behandlinger, der nu finder sted i sundhedsvæsenet, for dermed at kunne finde bedre løsninger.
#Hverdagsrevolution handler om at få forankret tankegangen, så forbedring af eksisterende og nye behandlinger bliver en en integreret del af sundhedsvæsenet.
”Det er jo ude på gulvet, der hvor klinikerne arbejder, at vi finder ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Hvis vi ikke fortæller politikerne og vores arbejdsgivere, hvordan vi ønsker, at sundhedsvæsenet ser ud, hvor skal de så vide det fra?” siger Susanne Axelsen.
100 millioner til en testinfrastruktur
Et af de redskaber til at forbedre sundhedsvæsenet, som de Lægevidenskabelige Selskaber har store forhåbninger til, er platformsforsøg. Forsøgene opbygger en blivende test-struktur og giver mulighed at teste flere typer behandlinger sideløbende.
Platformsforsøg lyder kedeligt, men dækker over en regulær revolution i sundhedsvæsnet. ”Vi lærte
Anders Perner, professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet, står i spidsen for Danmarks største platformsforsøg, The Intensive Care Platform Trial (INCEPT), der er ved at bliver bygget til alle intensivafdelinger i landet. INCEPT er finansieret med 7,3 millioner kroner fra Sygesikringen Danmark, men Anders Perner anslår, at det reelle investeringsbehov er langt større.
"En investering på 50 millioner ville give mulighed for at rulle et stort, forkromet platformsforsøget ud på samtlige intensivafdelinger i Danmark," siger han. For det beløb vil det være muligt at lave central projekt- og metodestyring, integrere det med automatisk dataopsamling fra journalsystemerne, sikre valid blodprøvetagning døgnet rundt og hyre ph.d. studerende til at udføre de første tests af antibiotika, væske, blodfortyndende og hjerteflimmer behandlinger.
”En sådan investering vil kunne sikre og overvåge implementeringen af resultaterne, så de hurtigt kommer ud og hjælper patienter i hele landet,” siger Anders Perner.
Han vurderer, at samme ramme relativt simpelt vil kunne bruges til at oprette platforme til at forbedre behandlingerne inden for det kirurgisk område, akutmedicin og almen medicin. Områder, hvor der i dag mangler solid evidens for en stor del af de behandlinger, der gives.
”Det vil være meget gavnligt at flere også kom i gang nu – jo før jo bedre. Jeg vurderer, at 100 millioner vil kunne betale opbygningen af tre-fire platformsforsøg, afhængigt af hvor forkromede de skal være,” siger Anders Perner.
En kulturændring
Tal fra OECD anslår, at 20-30 procent af de behandlinger, der udføres i sundhedsvæsenet, er unødvendige og i værste fald skadelige for patienterne, og at der er et besparelsespotentiale på 30-40 milliarder årligt.
Klinisk forskning, der kommer overflødige og patientskadelige behandlinger til livs, kan spare sun
100 millioner er mange penge, men hvis de kan identificere bare et par procent af de 20-30 procent unødvendige behandlingerne, kan de være givet godt. Patienterne vil få en bedre og mere sikker behandling, og der er meget at spare ved ikke at bruge tid og kræfter på overflødige behandlinger.
Jes Søgaard, sundhedsøkonom, professor og centerdirektør på Syddansk Universitet, medgiver, at der er potentiale for at spare et tocifret milliardbeløb ved at gå på jagt efter de unødvendige behandlinger.
Alligevel forudser Anders Perner, at det bliver vanskeligt at skaffe midler til at få opbygget den nødvendige test-kultur i sundhedsvæsenet.
”For mig at se er den største forhindring den politiske vilje til i en periode at allokere penge til sundhedsvæsenet, så det kan forbedre sig selv,” siger Anders Perner.
Susanne Axelsen er enig:
”Selvfølgelig drømmer jeg om politisk opbakning, strukturændringer, penge, tillid til os på gulvet, men jeg ved også, at det ikke bare kommer flydende, fordi vi beder pænt. Det er derfor, vi må få tankegangen så meget ud at leve, at den bliver en del af alles egen historie, så det bliver en del af vores identitet.”
Det vil kræve kulturændringen, hvor alle i sundhedsvæsenet skal vænne sig til at teste, luge ud i unødvendige behandlinger og kontinuerligt spørge sig selv, om det de gør, er nødvendigt.
”Det er som et stort skib, der langsomt skal vendes. Det her er et langt sejt træk,” siger Susanne Axelsen.
Håb og desillusion
Susanne Axelsens største frygt er, at de ansatte i sundhedsvæsenet bliver så pressede, at de simpelthen giver op i forhold til at skabe den nødvendige forandring.
”Det er en udfordring, hvis vi føler, det hele er ude af vores hænder. Vi skal have indgydt det håb igen – selv til de mest desillusionerede. Men jeg indrømmer, at vi er i ellevte time i forhold til at gøre noget,” siger Susanne Axelsen. Hun frygter, at det kan føre til personaleflugt:
”Det ødelægger arbejdsglæden, når man gør ting, fordi man plejer, men det ikke giver mening. Så er det ikke sjovt at gå på arbejde.”
Lars Louis Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, bekræfter, at medindflydelse har stor betydning for, hvorvidt ansatte vælger at blive i deres fag eller forlade det.
”Arbejdet man laver, skal være meningsfyldt, det er rigtigt vigtigt for arbejdsglæden. Der er også vigtigt at have indflydelse på hvornår og hvordan man bedst løser arbejdsopgaverne, men også i forhold til de fælles beslutningsprocesser, der sker på arbejdet,” siger Lars Louis Andersen. Han beskriver det modsatte af indflydelse er en følelse af at være en maskine, en robot, en skakbrik, der flyttes rundt af andre.
”Muligvis har lægerne haft det på den måde, og der er derfor, de søger indflydelsen nu,” siger Lars Louis Andersen.
Susanne Axelsen beskriver den nuværende situation i sundhedsvæsenet som at stå helt ude på kanten og se ned i et sort hul. Herfra kan man vælge at hoppe, men man kan også vende sig om og se, om der er sten på vej hen til det sorte hul, man kan hoppe tilbage på.
”Vi er nødt til at skabe entusiasme og engagement i forhold til forandring,” siger Susanne Axelsen, og tilføjer: ”Der er intet bedre end at opleve, at vi har indflydelse, og at det vi gør, har betydning for patienterne.”
Fakta
- #Hverdagsrevolution handler om at få skabt en kulturændring i sundhedsvæsenet, så kontinuerlig forbedring af eksisterende og nye behandlinger bliver en integreret del af sundhedsvæsenet. Følg hashtagget og læs mere på hjemmesiden www.lvs.dk
- #Vælgklogt er et samarbejde mellem Danske Patienter og Lægevidenskabeligt Selskab. Læs mere på www.vælgklogt.dk
- #Hverdagsrevolution handler om at få skabt en kulturændring i sundhedsvæsenet, så kontinuerlig forbedring af eksisterende og nye behandlinger bliver en integreret del af sundhedsvæsenet. Følg hashtagget og læs mere på hjemmesiden www.lvs.dk