"Med de nye anbefalinger indfører vi en såkaldt fast-track-kategori, som giver patienterne hurtigere adgang til nogle præparater," siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (Soc.)
Verbale tæsk til Medicinrådet i ny analyse
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Sundhedspolitik.
En ny analyse af Medicinrådets alt for lange sagsbehandlingstider lægger blandt andet op til, at sagsbehandlingen bliver opdelt i tre spor. Analysen giver også en omgang verbale tæsk til rådet, som blandt andet beskrives som at have "en defensiv tilgang til omgivelserne" og en ledergruppe, som ikke er "udpræget velfungerende og præget af en opsplitning mellem de faglige afdelinger og stab/direktør".
Årsrapporten fra Danske Regioner i denne uge kunne igen vise et problem, som har præget Medicinrådet i flere år: Alt for lange sagsbehandlingstider. Allerede i foråret 2022 annoncerede Danske Regioners bestyrelse, at man ville alliere sig med eksterne konsulenter i jagten på at nedbringe Medicinrådets lange sagsbehandlingstider. Konsulentvirksomheden Implement blev valgt og har gennemgået arbejdsgangen i Medicinrådet og dets sekretariat for at finde nye muligheder for effektivisering af sagbehandlingen. Der er blandt andet gennemført 41 interviews med 53 personer.
Men før en behandling kan foreslås, skal der jo som bekendt en diagnose til. Og Implements diagnose af det seks år gamle Medicinrådet er ikke for god:
"Medicinrådet fremstår på nogle områder som en organisation, der er ældre end sin alder og med en defensiv tilgang til omgivelserne. Der er også områder med et udviklingsefterslæb. (...) Beskrivelsen af rolle og ansvarsfordeling mellem Sekretariatet og fagudvalg er ikke længere retvisende og bør opdateres og specificeres. Tillidsforholdet mellem Rådet og Sekretariatet er forbedret i løbet af det sidste år, men særligt den faglige tillid kan styrkes. Arbejdsmiljøet er generelt godt blandt medarbejderne, men tilfredsheden påvirkes negativt af arbejdspres og manglende frihed, indflydelse og tillid. Ledergruppen er ikke udpræget velfungerende og præget af en opsplitning mellem de faglige afdelinger og stab/direktør. Medicinrådets sekretariat har mistet en del medarbejdere og har svært ved at tiltrække sundhedsøkonomer."
Også medlemmer af de 56 fagudvalg under Medicinrådet har ytret kritik af, hvordan tingene foregår:
"Sekretariatets og fagudvalgenes, og i enkelte tilfælde også Rådets, roller opleves ikke af alle som værende tydeligt definerede og giver i nogle tilfælde anledning til uklare forventninger og forskellig måde at bruge fagudvalgene på. (...) Det er fra flere hold givet udtryk for, at den beskrevne ansvarsfordeling mellem Sekretariatet og fagudvalg ikke er fyldestgørende og korrekt. I Medicinrådets kommissorium er Sekretariatets rolle, i store træk, beskrevet som værende supporterende. I praksis udfylder Sekretariatet i stigende grad en substantiel rolle. På den anden side har fagudvalg en oplevelse af, at der er situationer, hvor de bliver taget til indtægt for og har marginal indflydelse på dele af vurderingsrapporterne og sagsoverblik," står der blandt andet i analysen.
Tre spor
Analysen lægger op til en mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen ved blandt andet at styrke valideringsprocessen og indføre faste ansøgningstidspunkter, der ligger i takt med rådsmøderne. I dag er ansøgningstidspunkterne ikke faste, ligger ikke i takt med rådsmøderne og overholdes i øvrigt kun i stærkt begrænset omfang. Det betyder, at der i bedste tilfælde kun er 6 uger til den reelle sagsbehandling (vurderingsfasen) og i værste tilfælde endda kun ca. 2 uger, såfremt målet på 16 ugers sagsbehandlingstid skal overholdes.
Desuden styrkes visitationen af ansøgninger, og der lægges op til, at sagsbehandlingen fremover vil blive opdelt i tre spor med sagsbehandlingstider på henholdsvis 18, 16 og 14 uger. De forskellige tider dækker over ”fuld behandling”, ”reduceret behandling” og ”hurtig behandling”.
De nuværende politisk fastsatte rammer for sagsbehandlingstiden, vurderet efter metoden QALY, er 16 uger. Men den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på de 46 sager, som blev igangsat på baggrund af ansøgninger fra lægemiddelvirksomheder, var omtrent 22 uger i 2022, viser Medicinrådets årsrapport fra 2022.
"Analysen indeholder konkrete løsningsforslag, som skal sikre, at nye lægemidler behandles hurtigt og effektivt til gavn for de mange patienter. Med de nye anbefalinger indfører vi en såkaldt fast-track-kategori, som giver patienterne hurtigere adgang til nogle præparater,," siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (Soc.)
Behandlingsvejledningerne
Endelig kommer analysen også med anbefalinger i forhold til behandlingsvejledningerne, som der er et kæmpe efterslæb på. På Medicinrådets hjemmeside fremgår det, at der er 16 igangværende behandlingsvejledninger. 10 af de 16 er sat i bero. Behandlingstiden er sat til 8-10 måneder eksklusiv opstartsfase og udbud, men den faktiske behandlingstid måles ikke.
"Manglende kommunikation om status på behandlingsvejledninger gør det svært for omgivelserne at gennemskue, hvad der sker og hvorfor. Virksomhederne efterspørger mere transparens. Der er behov for yderligere beskrivelse af processen for behandlingsvejledninger og varianter for at opnå større grad af ensartethed og for at imødekomme situationer, hvor det ikke er nødvendigt at udarbejde en fuld, ny behandlingsvejledning," skriver Implement i analysen.
Medicinrådets afdeling for behandlingsvejledninger er fortsat under opbygning, og der er derfor fokus på tre overordnede udviklingsindsatser, vurderes det i analysen. De går på at beskrive de forskellige varianter for behandlingsvejledninger, beskrive processen for sammenligningsgrundlag, omkostningsanalyse og rekommandation og endelig at gøre det nemmere at opdatere vejledningerne.
