Fyret: Fra venstre hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen.
Kræftskandale koster to hospitalschefer jobbet
Kammeradvokaten vurderer, at Aarhus Universitetshospital i kræftskandalen har begået en række fejl bevidst. Sagen koster nu hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen jobbet.
Det meddeler Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland (Soc.) og Pernille Blach Hansen, regionsrådsdirektør i Region Midtjylland, på et et pressemøde tirsdag morgen.
"Vi har at gøre med meget syge borgere, der ikke har fået den hjælp, de har krav på. Den forventning har vi ikke levet op til, og det beklager jeg dybt," siger Anders Kühnau (Soc.) på pressemødet.
Han tilføjer:
"Jeg vil gerne give uforbeholden undskyldning, det er forfærdeligt, og det bererører os dybt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at det fremadrettet ikke sker. Det bør ikke foregå, og det må ikke ske."
Uvildige rapporter
Fyringen af de to Poul Blaabjerg Claus Thomsen sker på baggrund af to uvildige rapporter, der er lavet, efter at det er kommet frem, at der på mave-tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har været tilfælde af flere brud på patientrettighederne, hvor dødeligt syge patienter ikke har fået den behandling, de havde ret til.
Statens advokat, Kammeradvokaten (advokatfirmaet Poul Schmith), står bag den juridiske vurdering og skriver:
"Sammenfattende er det vores vurdering, at Aarhus Universitetshospitals administration af sundhedslovgivningens regler om maksimale ventetider i den undersøgte periode har været behæftet med en række retlige fejl.
Disse fejl må karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg. De pågældende fejl blev således alle begået bevidst og fastholdt over en længere periode, trods løbende drøftelser og anledninger til at ændre administrationen i overensstemmelse med de klare patientrettigheder på området."
Ny ledelse
Pernille Blach Hansen beskriver det som en dybt ulykkelig situation for alle involverede, og hun fortæller, at der nu er brug for at se fremad med en ny ledelse.
"Vi har brug for at se på sammenhængende ledelseskæder, hvor der er en tættere forbundet ledelseskæde," siger hun.
"Som kontaktdirektør for den pågældende afdeling har Claus Thomsen haft det overordnede ledelsesmæssige ansvar, og vi har på den baggrund set det som nødvendigt at afbryde samarbejdet," siger hun.
Der ud over er det direktionens vurdering, at der er brug for en ny tilgang til ledelse på hospitalet, og at Poul Blaabjerg derfor ryger ud.
"Sagen viser, at der er brug for ny tilgang til ledelse, der går tættere ind i opgavevaretagelsen og de faglige diskussioner. Der er brug for en ledelsesmæssig nyorientering og for at genopbygge tilliden både internt og eksternt Det er en meget stor og vigtig opgave. Her har direktionen vurderet, at der er brug for en ny profil som hospitalsdirektør," siger Pernille Blach Hansen.
Et enigt Forretningsudvalg har taget direktionens vurdering til efterretning.
Der er blevet oprettet en hotline, hvor patienter, der er blevet behandlet på mave-tarmkirurgisk kan henvende sig og få klagevejledning og erstatningsvejledning.
Kerneårsagsanalyse
Anders Kühnau fortæller, at der nu er iværksat en kerneårsagsanalyse for at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt.
"Vi får ikke besked i tide om, at der er problemer. Rapporter viser tendens til en kultur, hvor man skal ordne tingene på det ledelsesniveau, der nu er. Der kan opstå situation, hvor der mangler sygeplejersker, og her skal vi fremover blive bedre til at hjælpe hinanden. Men det kræver, at ledelserne går opmærksom på, at der er et problem. Vi skal i fællesskab kunne løfte det ansvar, vi har har for at give patienterne den behandling, de har ret til," siger Anders Kühnau.
De to fyrede direktører fra Aarhus Universitetshospital, hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægef
Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland (Soc), fortalte på pressemøde om fyringen af hospita
Der har hersket en usund ledelseskultur i på Aarhus Universitetshospital, som skal ændres.
Det si
Kræftskandale
De seneste uger har DR Nyheder afdækket en række forhold på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som er blevet stærkt kritiseret af flere eksperter.
I marts kom det frem, at 293 patienter med tarmkræft i perioden januar 2022 til og med februar i år har ventet unødvendigt længe på en operation på Aarhus Universitetshospital. Siden er tallet vokset til 313. Patienterne har måttet vente op til otte uger på en operation, selv om de har lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at det er besluttet, at de skal opereres. For nogle har det betydet, at deres kræft har bredt sig og er blevet uhelbredelig.
Andre skandaløse omstændigheder har der også været i sagen: Der har eksempelvis været manglende indberetninger til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med, at behandlingsgarantien er blevet overskredet, nogle patienter har fået forkert eller ingen information om mulighed for operation i udlandet, og afdelingsledelsen har indrømmet, at de patienter, som råbte op, er blevet prioriteret.
I forrige uge afleverede ledelsen på Aarhus Universitetshospital sin tredje redegørelse om kræftsagen. Den fik efterfølgende kritik af flere eksperter og regionspolitikere for at være mangelfuld. I redegørelsen fastholdt hospitalsledelsen blandt andet, at reglerne generelt set er blevet fulgt. Aarhus Universitetshospital erkendte kun, at der var sket fejl i 13 ud af de 313 forløb. Her kunne hospitalet enten ikke dokumentere, at patienterne var blevet informeret korrekt om deres ret til behandling på et andet hospital, hvis Aarhus Universitetshospital ikke kunne operere inden for 14 dage, eller også var det ikke blevet forsøgt at finde et andet hospital.