Region Hovedstaden får flere bekymringsbreve fra sygeplejersker efter kontroversielt forslag.
Sygeplejersker i Region Hovedstaden overvejer at sige op på grund af kontroversielt forslag
Et nyt kontroversielt forslag fra Region Hovedstaden har skabt stor frustration blandt mange sygeplejersker. En række af dem har nu sendt bekymringsmails til både regionsledelsen og regionsrådet og overvejer at sige op.
Regionen vil nemlig have de sygeplejersker, som sjældent har vagter i weekender og på helligdage, til at tage flere. Alle sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og jordemødre skal fremover minimum tage 18 vagter om året i weekender og på helligdage, lyder det i det nye forslag fra Region Hovedstaden.
Det bekymrer primært sygeplejersker i ambulatorierne, hvoraf mange måske ikke har arbejdet i sengeafsnit eller været i vagter i mange år.
Alle sygeplejersker ansat på Hjerteambulatoriet Bispebjerg/Frederiksberg Hospital skriver i et bekymringsbrev, at de er "meget bekymrede for vores arbejdsplads og ikke mindst for de patienter, som vi behandler og udreder her".
Ambulatoriet er landets største hjerteambulatorium med ca. 76.000 patientkontakter årligt og er fuldt bemandet med meget erfarne kardiologiske sygeplejersker, som tager sig af de hjertepatienter, som ikke skal indlægges, men kontrolleres eller behandles ambulant. Der er 35 sygeplejersker ansat, to sygeplejersker med specialfunktion og en assisterende afdelingssygeplejerske. Sygeplejerskerne i hjerteambulatoriet arbejder selvstændigt med sygeplejen og har også lægedelegerede opgaver – for eksempel skal de dosere blodfortyndende medicin, hjertesvigtsmedicin og hypertensionsmedicin.
"Vi yder højt specialiseret sygepleje, og alle vores funktioner kræver grundig oplæring, der i flere tilfælde tager måneder, før man kan arbejde selvstændigt. Derfor er det ikke en mulighed for os at anvende vikarer, når vi mangler kompetente sygeplejersker," skriver de bekymrede sygeplejersker blandt andet i brevet.
Derfor vil det skabe store huller i bemandingen, hvis ambulatoriets sygeplejersker skal til at tage minimum 18 vagter om året på sengeafsnittene.
"Hvis vi skal til at lægge ca. 10 procent af vores timer på sengeafsnittene, vil det unægtelig betyde længere ventetider i ambulatoriet. Ventetider betyder for en del patienters vedkommende øget utryghed og forlænget behandlingstid. For andre patienter vil det betyde, at vi får svært ved at overholde udredningsretten – hvilket vi allerede kæmper med nu. Hvem tager ansvaret for denne forringelse?" skriver de.
"I flere af vores funktioner har vi tilrettelagt programmerne således, at patienterne kommer hos den samme sygeplejerske hver gang. Dette er noget patienterne efterspørger, og det øger patientsikkerheden, skaber tryghed og kontinuitet i behandlingen, hvilket bl. a. har været medvirkende til, at vores Hjertesvigtsklinik lige har vundet prisen som Danmarks bedste."
Overvejer at sige op
De fleste sygeplejersker i ambulatoriet har tidligere arbejdet på sengeafsnit med vagter. At skulle tilbage til det får flere til at overveje at sige op.
"På trods af en markant lønnedgang har vi hver især valgt at arbejde i ambulatorium af forskellige årsager. Konsekvensen af den varslede ændring af arbejdsforholdene betyder, at vi allerede på nuværende tidspunkt overvejer vores fremtidige arbejde i Region H.," skriver de.
Allerede ubesatte stillinger
Også ambulatoriesygeplejeskerne på Neurologisk Ambulatorium, Hjerne- og Nervesygdomme på Herlev Hospital advarer i et bekymringsbrev om, at minimum 18 vagter om året på sengeafsnittene vil skabe øgede ventelister, fordi der ikke vil ekstra ledige hænder at få.
"Det er allerede en realitet, at der ikke er ansøgere til ledige ambulante stillinger i neurologisk regi, hvis disse også indeholder vagtbyrde i sengeafsnit. Der er i forvejen ubesatte stillinger og mangel på sygeplejersker – ikke kun i sengeafsnit – men også i neurologisk ambulatorie," skriver de bekymrede sygeplejersker, som fortæller, at allerede nu kan de ikke følge op på igangværende medicinske behandlinger.
"Ligeledes er udredningsretten allerede svær at leve op til, hvor der fx nu er 121 patienter der endnu ikke har fået et opfølgende opkald fra sygeplejersker, efter de er opstartet medicinsk behandling – her bliver der dagligt tilføjet 10-12 patienter. Er det overhovedet realistisk med mindre tilstedeværelse af plejepersonale?" skriver de.
"Sygeplejersker er ikke bare ”hænder”, som kan varetage alt – vi er specialiserede i hver sin ”niche”! Vi har en autorisation, som vi også bekymrer os for i forhold til det ansvar, som kræves af os i vagt på sengeafsnit," understreger de.
Skæv fordeling af vagter
Årsagen til det kontroversielle forslag er, at regionen mener, at fordelingen af vagtarbejdet på hospitalerne i dag er skæv.
”Vores borgere og patienter har brug for, at der er sundhedspersonale på vagt på alle tider af døgnet hele året. En del af vores medarbejdere har mange weekendvagter, og vi vil gerne tilbyde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor medarbejderne trives og har lyst til at gøre livslang karriere,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc).
Regionens øverste MED-udvalg, der består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter, skal drøfte forslaget i dag, 10. maj. På baggrund af denne drøftelse ventes direktørerne for alle hospitalerne i Region Hovedstaden i maj at træffe en beslutning om en bedre fordeling af vagtarbejdet.
Idéen til forslaget udspringer af regionens plan for fastholdelse og rekruttering ”Det handler om arbejdsliv.”
Ændringen vil i første omgang gælde for nyansatte, og i foråret 2024 for allerede ansatte.
Relateret artikel
