Praktiserende læger æder modregning på 8.000 kroner, men finder den unfair og demotiverende

Praktiserende læger finder sig i forliget, der er lavet med regionerne omkring overskridelsen af det økonomiske loft i 2023, også selvom de finder gratis arbejde uacceptabelt. Modregningen betyder, at hver enkelt læge i gennemsnit bliver modregnet cirka 8.100 kroner i efteråret 2024.

Beløbet, der i alt er på 26 millioner kroner, er et forlig med udgangspunkt i, at Regionernes Lønnnings- og Takstnævn gjorde krav om en modregning på 187,6 mio. kroner, mens Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mente, at der overhovedet ikke skulle foregå nogen modregning.

”Ud fra en samlet vurdering af de risici, der er ved at overlade fortolkningen af overenskomsten og fastsættelsen af et modregningskrav til en opmand (voldgiftsmand, red.), der ikke har været en del af forhandlingerne, blev PLO’s bestyrelse enige om at acceptere et forlig,” skriver PLO-formand Jørgen Skadborg til sine medlemmer.

Forhandlingerne gik især på aktiviteten i regions- og udbudsklinikker, som PLO ikke mener skal inkluderes i rammen. Regionerne bøjede sig på dette punkt, hvad kalenderåret 2023 angår. Dernæst var der spørgsmålet om blandt andet flere gruppe 1-sikrede, herunder ukrainske flygtninge, og de ekstraordinære opgaver og konsultationer forbundet med fedmemidlet Wegovy. Efter flere forhandlingsrunder endte forliget på de 26 millioner kroner, der skal fordeles mellem 3.200 læger, idet der er 300 ansatte læger, som ikke bliver modregnet. 

Det blev som led i forliget aftalt, at modregningen som udgangspunkt sker i oktober 2024 ved en lavere opregulering af praktiserende lægers honorarer.

Spørgsmålet om, hvor vidt regions- og udbudsklinikker skal medtages i økonomirammen fremadrettet, er med det aktuelle forlig ikke definitivt afklaret.

”RLTN valgte til sidst at frafalde deres krav på dette område, for så vidt angår økonomirammen for 2023, men ikke for 2024 og frem. Der udestår derfor hårde forhandlinger herom, når vi skal indgå aftale om økonomirammen for 2024 og frem, idet parterne fortsat står stejlt over for hinanden,” skriver PLO-formand Jørgen Skadborg til sine medlemmer. 

Et strammere greb i 2024

I 2024 laver PLO som noget nyt hver måned en ny prognose for økonomien. Prognosen for februar viser, at det kan forventes, at aktiviteten vil ligge 3,8 procent under rammen. Prognosen viser også, at aktiviteten i januar var lavere sammenlignet med tidligere år, men at februar måned derimod ligger på samme niveau som sidste år. PLO understreger også, at dette er tidlige og derfor meget usikre prognoser.  

Jørgen Skadborg har tidligere erklæret, at han gerne havde set, at PLO havde opdaget kursen mod overskridelse tidligere.

”Den ramme, vi opererer med, har eksisteret siden 2013, og måske har vi været lullet søvn af 10 år uden overskridelser,” udtalte formanden i den forbindelse.

Praktiserende læger: Uacceptabelt at arbejde gratis

Praktiserende læger, som Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Medicinsk Tidsskrift har været i kontakt med, har overvejende forståelse for forliget, som er indgået mellem parterne. Vi bringer i det følgende en række citater fra læger, der kommenterer på udfaldet af efterårets konflikt.

Jannik Falhof, praktiserende læge, Grenå

”Det har været det muliges kunst, og det er et kompromis, som vi kan leve med – der er ingen praktiserende læger, som kommer til at gå fra hus og hjem på grund af det her. Når det er sagt: Man beder en sektor om at arbejde gratis, og det er helt uacceptabelt. Det er arbitrært kun at have blik for økonomien, så det tror jeg, at vi som læger er stødt over på det moralske plan, og det er selvfølgelig ikke motiverende for vores arbejde. Skadborg og forretningsudvalget har gjort, hvad de kunne, og jeg ønsker mig ikke en gentagelse af konflikten i 2012 under Henrik Dibberns formandskab, hvor det hele blev meget emotionelt. Skadborg er mere rationel og resultatorienteret.”

Helle Frandsen, praktiserende læge, Køge

”Jeg tænker, de 26 millioner er det bedste, vi kan opnå, under de givne omstændigheder, men jeg synes ikke, at det er fair. Wegovy-patienter har taget ekstremt mange ressourcer, hvilket har gjort, at økonomiloftet er overskredet. Der er en fornuftig grund til overskridelsen, og vi burde ikke modreguleres overhovedet. Min personlige holdning er, at Wegovy-patienter burde overgå til kontrol og vedligeholdelse i kommunalt regi, ligesom rygestoptilbud og andre kommunale tilbud. Det ikke en opgave for almen praksis på den lange bane.”

Merete Hansen, praktiserende læge, Hurup, Nordjylland

”Jeg forstår godt, at regioner skal have budgetsikkerhed, men så må vi have et opgaveloft både i forhold til,, hvad den raske befolkning kan forvente af et offentligt finansieret sundhedsvæsen, og hvad sygehuse kan kræve af forundersøgelser og lignende, inden de vil se vores patienter. Regionen kan næppe konkurrere med os hverken på pris eller fleksibilitet, de burde selv offentliggøre budgetter for deres egne regionsklinikker. Danmark bruger ikke nok penge på primærsektoren, så det er i bund og grund noget pjat, at vi skal skændes om så lille en del af det samlede sundhedsbudget, når vi løser så mange opgaver hurtigt og fleksibelt.”

Kim Agerholm Brogaard, praktiserende læge, Aabenraa

"Som praktiserende læge tager jeg den overenskomstmæssige forpligtelse seriøst. Jeg ser og behandler mine patienter, som jeg skal. En øget aktivitet i min klinik betyder, at jeg har lagt flere arbejdstimer for at behandle flere syge patienter. Det er derfor en frustration at stå efterladt på perronen og ikke blive betalt for et stykke arbejde, man allerede har udført. Men når alt kommer til alt, er det økonomiske forlig ikke det vigtigste for mig. Det er vigtigere, at økonomirammen tages med ind i drøftelserne for den fremtidige økonomiske model for almen praksis.”