Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Vi praktiserende læger skal ikke længere behandle diabetespatienten efter, hvad der er bedst rent lægefagligt. Nu skal vi i vores arbejde inkludere samfundsøkonomiske overvejelser truffet i en specifik kontekst i 2024," siger Peder Reistad.

Lægeformand: ”Vi praktiserende læger skal ikke længere behandle diabetespatienten efter, hvad der er bedst rent lægefagligt"

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

En ny vejledning skal hjælpe praktiserende læger i Region Hovedstaden med at skifte patienter fra semaglutid til billigere medicin. Selvom vejledningen er godt tænkt, forstår Peder Reistad, formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Hovedstaden (PLO-Hovedstaden), ikke prioriteringen bag. "Vi praktiserende læger skal ikke længere behandle diabetespatienten efter, hvad der er bedst rent lægefagligt,” siger han.

Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital har lavet et dokument for at støtte regionens læger i den proces, hvor titusinder af diabetespatienter over hele landet skal have ændret deres medicin. Det sker på grund af Lægemiddelstyrelsens beslutning om at ændre reglerne for tilskud til bestemte typer dyr diabetesmedicin (de såkaldte GLP-1-receptoragonister), især Ozempic (semaglutid) fra Novo Nordisk. De nye regler træder i kraft 25. november.

Mange patienter skal flyttes over på billigere diabetesmedicin som følge af skærpelsen. Lægemiddelstyrelsen har tidligere vurderet, at der er tale om omtrent halvdelen af landets cirka 100.000 brugere af GLP-1-præparater. Den halvdel, der skal flyttes, er mennesker med type 2-diabetes, som ikke først har prøvet billigere diabetesmedicin.

I princippet er dokumentet fra Klinisk Farmakologisk Afdeling positivt, mener både Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og PLO-Hovedstaden. Men der er fortsat betydelig bekymring over, hvordan vejledningen vil påvirke patienternes behandling og muligheden for at træffe de lægefagligt bedste beslutninger. 

Samfundsøkonomiske overvejelser

Peder Reistad, praktiserende læge i Kokkedal og formand for PLO-Hovedstaden, tager godt imod den nye håndsrækning fra Region Hovedstaden, men udtrykker bekymring over de bagvedliggende beslutninger.

”Vi praktiserende læger skal ikke længere behandle diabetespatienten efter, hvad der er bedst rent lægefagligt. Nu skal vi i vores arbejde inkludere samfundsøkonomiske overvejelser truffet i en specifik kontekst i 2024. Vi aner ikke noget om, hvordan dette vil påvirke patientbehandlingen kvalitativt, patientens compliance eller patientens overlevelse. Om ganske få år, når patentet udløber, vil vi formentlig alle skulle vende tilbage til at bruge GLP-1-analoger, og måske vil vi endda blive kritiseret for at have været så skødesløse ikke at bruge dem i en periode, selvom vi vidste, at det var den bedste medicin,” siger han.

Peder Reistad finder det også påfaldende, at man fremover skal forsøge kombinationsbehandling med både metformin, DPP-4-hæmmer, SGLT-2-hæmmer og sulfonylurinstof inden et eventuelt tillæg af GLP-1-præparaterne semaglutid eller dulaglutid.

”Vi skal pludselig til at genoptage brugen af lægemidler, som vi troede, var obsoleten (forældede, red.),” siger han med henvisning til sulfonylurinstof.

”Dette er ellers et lægemiddel, som vi af diabetesspecialister er blevet opfordret til at udfase de sidste 10 år,” tilføjer han. 

Betydeligt merarbejde uden honorering

Udover de lægefaglige bekymringer peger Peder Reistad på det ekstra arbejde, omlægningen medfører.

”At omlægge patienternes diabetesmedicin er en kompleks opgave med betydeligt merarbejde i alle lægeklinikker. Et arbejde, der er uhonoreret, da denne patientgruppe er på forløbsydelse,” påpeger han.

Algoritmen som et nødvendigt redskab

Maria Krüger, praktiserende læge på Frederiksberg og medicin- og IT-ordfører for DSAM, finder algoritmen fra Bispebjerg Hospital brugbar og overskuelig.

”Selve tilskudsreglerne er meget komplicerede, og det har affødt mange spørgsmål fra kolleger om, hvilke patienter, som er berettiget, og hvilke, som ikke er. Vi har fra DSAM’s side forsøgt at opridse en række patientcases, som kan bruges som beslutningsstøtte, men jeg synes faktisk, at denne algoritme er bedre og en god vejledning,” siger hun.

Hun anerkender dog også udfordringerne ved omlægningen og peger på, at det er meget besværligt og ressourcekrævende at omlægge den medicinske behandling hos patienter, som er i stabil behandling. Det sker ifølge DSAM-talsmanden efter, at mange læger mere eller mindre har udfaset de ældre diabetespræparater til fordel for GLP-1’ere.

DES anerkender udfordringerne

Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) skriver i en mail, at disse medicinændringer kommer til at "stå højt på dagsordenen for mange diabetespatienter og for mange diabetesbehandlere, og at blandt sidstnævnte vil dette ekstra arbejde nok primært ramme de praktiserende læger."