Når Patrik Wallin stiger på bussen, slår han straks sin computer op. Det er et godt tidspunkt at få svaret på e-mail-konsulationer, skrevet statusattester og lavet behandlingsplaner. Foto: Jesper Balleby
Patrik Wallin bruger sin transporttid på at arbejde som praktiserende læge
At tilbyde kørsel tur-retur betyder, at Lægefællesskabet i Grenå har været i stand til at tiltrække flere læger til et yderområde. For speciallæge Patrik Wallin har busordningen i Lægefællesskabet i Grenå bevirket, at han både kan være på forkant med dagens arbejde og også kan komme halvanden time tidligere hjem til sine børn.
Kl. 06:30
Tågen ligger tæt over de gule murstensbygninger ved Aarhus Universitet, og det er stadig helt mørkt. En mørkeblå minibus kører ud fra parkeringspladsen ved Institut for Folkesundhed. Bag rattet sidder praksisassistent og medicinstuderende Søren Dahl, som i dag skal køre læger, praksisassistenter og medicinstuderende til Lægefællesskabet i Grenå.
Kl. 06:44
Patrik Wallin, en af Lægefællesskabets speciallæger, stiger på ved bussens første stop i Skæring. Forinden har han nået at spise morgenmad med familien og tilbagelagt en cykeltur på 10 minutter hen til busstoppestedet. Han slår straks sin bærbare computer op og får koblet sig på det trådløse netværk i minibussen. For lige nu er et godt tidspunkt at få svaret på e-mail-konsultationer, skrevet statusattester og lavet behandlingsplaner, som sygeplejerskerne kan støtte sig op ad i deres arbejde med de kroniske patienter.
”Vi har valgt at køre ad motortrafikvejen og landevejen til Grenå, for det er en meget lige vej, og så kan vi bedre arbejde undervejs,” forklarer Patrik Wallin og smiler lidt, da den trådløse forbindelse forsvinder, fordi der kortvarigt er dårlig mobildækning på ruten.
Kl. 06:55
Bussen kører i tæt morgentrafik på motortrafikvejen mod Grenå. Patrik Wallin er ved at svare på en e-mail fra en kvindelig patient, der arbejder med udsatte unge i Grenå. Hun er blevet sygemeldt og nu fyret, fordi hun er udbrændt efter at have arbejdet med de mange belastede unge. Patrik Wallin skriver et støttende svar og ærgrer sig over, at man ikke kan få tidlig pension, hvis man har et mentalt belastende arbejde.
”Der fokuseres meget på nedslidning på grund af fysisk hårdt arbejde, men det er mentalt krævende arbejde, som folk bliver udbrændte af,” siger han.
Kl. 07:07
Det er så småt ved at blive lyst. Praksisbussen kører igennem Tirstrup. Praksisassistent Anna Just Jessen, der sidder på forsædet, vender sig om mod Patrik Wallin. Hun er ved at gennemgå sms’er fra de patienter, der gerne vil have en tid samme dag. Mange praktiserende læger tilbyder deres patienter, at de kan booke en ”samme-dags-tid” om eftermiddagen, hvis de vil være sikre på at få en tid næste dag. Men sådan er det ikke hos Lægefællesskabet i Grenå. For det skal ikke være de ressourcestærke, der er hurtige til at booke en tid, som kommer til først. Så her er arbejdsgangen, at patienterne skal sende en sms, hvis de vil have en tid næste dag, og så tager en praksisassistent – under supervision af en speciallæge – stilling til, hvornår de skal ses.
”Jeg har en gravid i uge 9+1, der gerne vil have lavet en GRAV-1 (første graviditetsundersøgelse, red.). Hvordan skal jeg booke hende ind?” spørger Anna Just Jessen.
”Bed hende om at ringe ind, så hun kan få en tid hos en læge, der kan følge hende gennem hele graviditetsforløbet,” svarer Patrik Wallin omme fra bagsædet.
Kl. 07:20
Bussen nærmer sig Grenå. Anna Just Jessen vender sig om igen. En mand fra Ukraine vil gerne have en tid til at få fulgt op på sin hjerte-kar-sygdom. Der er brug for en russisk tolk. Patrik Wallin kender godt patienten. Det tager tid at skaffe en russisk tolk, og det kan ikke nås til i dag. Han mener, at patienten skal følge det sædvanlige opfølgningsprogram for hjertepatienter.
”Du kan booke to tider til ham. Han kan komme ind til forberedende undersøgelser nu, og det behøver vi ikke tolk til. Så kan han senere få en tid til samtale, hvor der er tolk med,” siger Patrik Wallin.
Kl. 07:32
Bussen svinger ind på parkeringspladsen bag det gamle Grenå Sygehus, hvor Lægefællesskabet holder til sammen med en række andre sundhedstilbud. Patrik Wallin, Anna Just Jessen, Søren Dahl og to medicinstuderende, som er på et ti-dages fokuseret klinikophold i Lægefællesskabet, stiger ud af bussen og går op mod klinikken. Første punkt på dagen er et fællesmøde klokken 7.45 for læger og praksispersonale. Her bliver organisatoriske spørgsmål taget op, og dagens arbejde koordineres, inden konsultationer med patienterne går i gang klokken 8.00.
Om eftermiddagen kører praksisbussen retur fra klinikken i Grenå klokken 15 og er tilbage ved Aarhus Universitet omkring klokken 16.
I marts 2020 blev Patrik Wallin, speciallæge i almen medicin, ansat i Lægefællesskabet i Grenå. I begyndelsen kørte han i bil fra hjemmet i Skæring til Grenå og var hver dag hjemme omkring klokken 17.30. Det var under Corona-tiden og kunne hænge sammen, fordi Patriks kone arbejdede meget hjemme på det tidspunkt og derfor havde mulighed for at hente parrets tre børn. Men da Patrik Wallins kone skulle afsted til sin arbejdsplads igen, og samtidig også havde brug for bilen, blev det sværere at få hverdagen til at gå op. Så fra efteråret 2020 begyndte Patrik Wallin at tage Lægefællesskabets bus til Grenå.
”Jeg når meget arbejde i bussen, så jeg er på forkant med dagens arbejde, når jeg møder ind i Grenå. Samtidig kan jeg nå at hente min syvårige datter på skolen klokken 16, og det gør en verden til forskel. Jeg får halvanden time mere sammen med hende om dagen, og det giver også en bedre føling med skolen og pædagogerne, når jeg kan nå at hente hende,” siger han.
Rent lægefagligt er det også spændende for Patrik Wallin at arbejde med patienterne i et udkantsområde som Grenå, hvor der er langt til det nærmeste sygehus i Randers.
”Jeg får lov til at bruge min faglighed, for patienterne forventer, at vi kan hjælpe dem med alle deres problemstillinger herude. Vi kan ikke bare henvise til sygehuset i Randers, for måske har patienterne ikke bil, og så skal de både med Letbane og bus. Vi kan heller ikke uden videre henvise til psykolog, for en del patienter har ikke selv råd til at betale for en psykolog.” Han tilføjer:
”Samtidig kan jeg godt lide, at vi er på fornavn med samarbejdspartnerne herude. Jeg kender sagsbehandlerne og akutsygeplejerskerne her i området, og vi har et godt samarbejde. Sådan er det ikke i en storby som Aarhus,” siger Patrik Wallin.
Patrik Wallin er læge i Lægefællesskabet i Grenå. Han stiger på ved bussens første stop klokken 6.44. Forinden har han nået at spise morgenmad med familien og har tilbagelagt ti minutter på cykel hen til busstoppestedet. Foto: Jesper Balleby
Artiklen er oprindeligt udgivet i Medicinsk Tidsskrifts trykte magasin fra december 2024
Relateret artikel
Interessen for at arbejde der, hvor behovet er størst, er stor. Mange læger vil gerne bruge deres
Lægefællesskabet må selv betale for bussen
Lægefællesskabet i Grenå må selv betale for omkostningerne til deres praksisbus, selvom bussen er med til at tiltrække praktiserende læger til et yderområde. Holdningen i Lægefællesskabet er, at regionen burde være med til at finansiere ordningen.
I 2019 investerede lægefællesskabet i Grenå i en ni-personers minibus og udstyr, så lægerne kunne arbejde i deres praksisbus, der hver dag kører fra Aarhus til Grenå om morgenen og retur om eftermiddagen. Det kostede 500.000 koner i startomkostninger og 150.000 kroner i løbende omkostninger per år.
”Det var et aktivt valg for os at investere i bussen, fordi vi gerne ville kunne tiltrække læger fra Aarhus. På den måde gør vi transporttid til arbejdstid. Det er attraktivt for eksempel for de læger, der gerne vil kunne nå hjem og hente børn,” siger Jannik Falhof, der er en af praksisejerne i Lægefællesskabet i Grenå. Men omkostningerne til bussen må Lægefællesskabet selv betale, og det kan være en udfordring for klinikkens økonomi, der i forvejen er presset, fordi Grenå er et yderområde med mange komplekse patienter.
”En busordning er en af de muligheder, man kan bruge for at tiltrække flere praktiserende læger til yderområderne. Jeg mener, at regionen burde finansiere sådan en ordning, for man skal have en vis størrelse som praksis, før man selv kan finansiere det,” siger Jannik Falhof, som tilføjer:
”En mulighed kunne være, at flere sololæger og klinikker gik sammen om en busordning med flere stop på vejen. Og hvis man ville tænke det endnu bredere, kunne man også gøre det til en busordning for forskellige typer af speciallæger, der kunne blive transporteret ud til deres praksis.”