Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Der er klart flere udfordringer ved at få en blodprop i hjertet, hvis man er kvinde, end hvis man er mand, og noget tyder på, at ikke kun forsinkelsen i behandlingen har betydning, men at der nok er større forskel på kvinder og mænds hjerter, end vi troede,” siger Ann Bovin.

Kvinder med hjertesygdom fejldiagnosticeres med stress og angst

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Sygdom.

Kvinder med akut hjertesygdom diagnosticeres senere og har dårligere prognose og højere dødelighed end mænd. Dertil kommer, at kvinder oftere oplever komplikationer til den invasive behandling, ligesom effekten af den medicinske behandling er ringere hos kvinder end hos mænd. 

Hjertesygdom bliver oftere overset hos kvinder end hos mænd, og der mangler specifik forskning i behandling af kvinder med hjertesygdom, da den evidensbaserede behandling altovervejende har signifikant effekt for mænd, mens kvinder synes at have dårligere behandlingseffekt og flere komplikationer. Det har store konsekvenser for kvindernes prognose, ikke alene for kvindernes livskvalitet, men også for deres sygelighed og dødelighed. Det fortæller kardiolog med speciale i iskæmisk hjertesygdom på Sygehus Lillebælt Vejle, Ann Bovin. Hun har ikke specialiseret sig i kvinders hjertesygdom, men som en del af sygehusets iskæmiteam og som leder af sygehusets lipidkinik og hjerterehabiliteringsklinik har hun solid erfaring, som peger i én retning:

”Vi er i Danmark blandt de bedste i verden til at behandle akut blodprop i hjertet. Målrettede forebyggende indsatser, et yderst velfungerende præhospitalt beredskab, effektive medicinske behandlinger og en enorm udvikling inden for den invasive kardiologi bidrager alt sammen til det billede. Overlevelsen er steget markant både for kvinder og for mænd med akut blodprop i hjertet. Men desværre er det sådan, at kvinderne stadig halter bagefter mændene. Der er nemlig klart flere udfordringer ved at få en blodprop i hjertet, hvis man er kvinde, end hvis man er mand, og noget tyder på, at ikke kun forsinkelsen i behandlingen har betydning, men at der nok er større forskel på kvinder og mænds hjerter, end vi troede.”

Symptomer miskendes

Forskning (VIRGO-studiet) viser, at både mænd (89,5 procent) og kvinder (87 procent) oplever helt klassiske, anginøse brystsmerter (defineret som smerter, trykken, strammen eller ubehag i brystet) ved en blodprop i hjertet. Der er ingen signifikant forskel mellem kønnene. Imidlertid præsenterede kvinderne sig signifikant hyppigere end mændene med mindst tre andre ledsagende symptomer eksempelvis mavesymptomer, hjertebanken, smerter eller ubehag i kæbe, nakke, arme eller mellem skulderbladene, som formentlig er medvirkende til, at kvinders symptomer ofte opfattes mere ukarakteristiske. Et studie viste endvidere, at signifikant flere kvinder (29,5 procent) end mænd (22,1 procent) havde søgt læge for de samme symptomer forud for indlæggelsen med blodprop i hjertet. Men symptomerne på hjertesygdom hos kvinderne blev ofte miskendt og blev oftere end hos mændene tilskrevet angst, stress og træthed. Når kvinder får symptomer på en blodprop i hjertet, kommer de også signifikant senere på hospitalet end mænd med samme diagnose.

”Det er bekymrende, at kvinder ikke indlægges og behandles lige så hurtigt som mænd, særligt når vi ved, at tiden til primær PCI (ballonudvidelse, red.) ved akut elevations myokardieinfarkt er så afgørende for prognosen. Forsinkelsen skyldes både kvindernes egen opfattelse af og reaktion på symptomerne, og de pårørendes og de sundhedsprofessionelles fortolkning af symptomerne,” siger Ann Bovin.

Flere kvinder skal udredes

Ann Bovin mener, at man i højere grad bør sætte ind med information om iskæmisk hjertesygdom i primærsektoren: Det er nødvendigt, at praktiserende læger i højere grad undersøger kvinder med symptomer for potentielle hjerte-årsager til symptomerne og ikke tænke stress og angst som den første, mulige diagnose.

”Man bør udrede kvinder for hjertesygdom, når de henvender sig med et af de klassiske kardinalsymptomer på iskæmisk hjertesygdom, inden man tilskriver symptomerne eksempelvis psykiske årsager, særligt hvis kvinderne samtidig har én eller flere risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom; det gælder både de klassiske risikofaktorer som tobaksrygning, arteriel hypertension, hyperkolesterolæmi, diabetes mellitus, fysisk inaktivitet og usunde kostvaner, men man må også være opmærksom på andre risikofaktorer hos kvinder som eksempelvis metabolisk syndrom, søvnapnø, kronisk nyreinsufficiens, autoimmune sygdomme og psykosociale faktorer,” siger Ann Bovin, som tilføjer, at man som minimum bør udføre et hjertekardiogram og en screening af kvindernes risikoprofil ved karakteristiske brystsmerter uden anden oplagt årsag, og på lav indikation henvise til yderlige kardiologisk undersøgelse, i særdeleshed ved forekomst af både symptomer og risikofaktorer.

Utilstrækkelig behandlingseffekt

Når kvinderne behandles for hjertesygdom, er effekten af behandlingen heller ikke lige så god som hos mændene. Flere kvinder end mænd har fortsat angina-symptomer trods behandlingen. Når man udfører invasiv kardiologi, som eksempelvis ballonudvidelse (PCI), oplever kvinder efterfølgende flere komplikationer til behandlingen end mænd – de har f.eks. flere alvorlige blødningskomplikationer, hyppigere hjertesvigt og højere dødelighed, og dertil har kvinderne flere restsymptomer efter behandlingen, fortæller Ann Bovin.

”Kvinderne oplever også hyppigere end mændene hjertekramper uden at have forkalkning af de store kranspulsårer omkring hjertet. Faktisk er det halvdelen af kvinderne, som ikke har obstruktiv koronarsygdom i de store kranspulsårer. I stedet har flere kvinder småkarssygdom – en tilstand, som er vanskeligere at diagnosticere, oftere mis­kendes, og ofte giver betydelige symptomer trods behandling og påvirker kvindernes livskvalitet, ligesom det bevirker, at de har en væsentlig højere mortalitet end mændene. Vi kan tilbyde dem en vifte af behandlinger, men alligevel oplever et ikke ubetydeligt antal kvinder – i modsætning til mænd – altså ikke at have den tilstrækkelige effekt af behandlingerne.”

Man ved, at der er forskel på kvinder og mænd, men det bliver mere og mere klart, at mænds og kvinders hjertesygdom også har forskelle, pointerer Ann Bovin, som i øvrigt fremhæver, at langt hovedparten af den lægevidenskabelige evidens på behandling af iskæmisk hjertesygdom og akut myokardieinfarkt er udført på en population hovedsageligt bestående af mænd, og kun få studier viser signifikante effekt, hvis man kigger på kvinderne alene:

”Kvinderne har flere komplikationer til behandlingerne, de har lavere behandlingseffekt og flere restsymptomer, derudover har de en dårligere prognose end mændene. Så ét er sikkert; der i den grad brug for evidensbaserede studier, som specifikt undersøger kvindelige populationer. Eksempelvis er der ikke engang evidens for noget så grundlæggende som ’Hjertemagnyl’ i primær profylakse til kvinder, idet studierne primært er udført på mænd.” 

Virkeligheden er nemlig sådan, at videnskabelige studier på området hurtigere kan afsluttes med en bred population, hvor overvægten naturligt er mænd, som debuterer lidt tidligere end kvinder med iskæmisk hjertesygdom og derfor er yngre og har mindre komorbiditet. 

Ann Bovin oplyser, at der i øjeblikket er flere pågående studier om kvinders hjertesygdom i Danmark.