Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danske forskere: Middel mod gigt og psoriasis giver øget risiko for udvikling af hudkræft, men...

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den . Skrevet i Sygdom.

Det immundæmpende middel methotrexat, der blandt andet anvendes til behandling af psoriasis og gigt, er forbundet med en øget risiko for udvikling af hudkræft. Risikoen er generelt dosisafhængig for nogle typer af hudkræft. Men resultaterne er ikke stærke nok til, at risiko for hudkræft bør være en vigtig overvejelse ved ordination af methotrexat, skriver forskerne. 

Det viser data-analyser fra et nyt, landsdækkende case-kontrol studie med deltagelse af blandt andre seniorforsker ved Herlev og Gentofte Hospitals dermatologiske afdeling Alexander Egeberg og professor på Syddansk Universitet Anton Pottegård.

Forskergruppen har undersøgt sammenhængen mellem den immundæmpende behandling og tilfælde af hudkræfttyperne basalcellekræft, pladecellekræft (kutan planocellulær karcinom) og modermærkekræft (kutan malignt melanom). 

Resultaterne viser også, at der er en dosisafhængig stigning i risikoen for at udvikle basalcellekræft og pladecellekræft, men ikke ved modermærkekræft i behandlingen med methotrexat. 

Sammenhængen mellem brug af methotrexat og pladecellekræft og modermærkekræft forsvandt dog, når undersøgelsespopulationen blev begrænset til patienter med psoriasis. Det indikerer ifølge forskerne bag studiet, at overvågningsbias påvirkede resultaterne.

“På nuværende tidspunkt kan vores resultater derfor ikke understøtte, at risiko for hudkræft bør være en vigtig overvejelse ved ordination af methotrexat. Vores resultater fortjener dog yderligere opmærksomhed for fremtidige undersøgelser, der ideelt set vil omfatte data om UV-eksponering,” skriver de i konklusionen.

Modstridende fund

Tidligere studier på området har vist modstridende resultater, hvorfor der stadig mangler evidens for den direkte sammenhæng. 

Et af de større randomiserede studier er CIRT-studiet fra 2020, der fandt en øget risiko for hudkræft for gruppen af patienter behandlet med methotrexat (2,2 procent) sammenlignet med placebo (1,1 procent). Studiets formål var dog at undersøge, om methotrexat gav en beskyttende effekt mod tilbagevendende kardiovaskulær sygdom.

Modsat fandt en systematisk litteraturgennemgang og meta-analyse fra 2022, at selvom methotrexat kan være forbundet med højere risiko for malignt melanom, at “den sande effekt kan betragtes som værende ubetydelig”. 

Selvom biologiske behandlinger generelt har vundet indpas i en lang række behandlingsregimer, anvendes methotrexat fortsat i høj grad for flere reumatologiske og dermatologiske sygdomme.