Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Grundlæggende finder vi, at rutinemæssig vejning af skolebørn kan medføre negative konsekvenser, når børn bliver rutinemæssigt vejet, som det sker i folkeskolen. Det kan medføre øget vægtfokus, nedsat tilfredshed med vægt og oversensitivering omkring deres vægt, uanset vægtgruppe. Især overvægtige børn oplever ubehag,” siger Julie Dam Jessen.

Studie: Vejning af børn har stigmatiserende effekt

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den . Skrevet i Overvægt.

Rutinemæssig vejning i skolen kan have skadelige psykosociale konsekvenser for især børn med høj BMI.  Børn med normalt BMI har primært positive eller neutrale oplevelser forbundet med at komme på vægten hos en sundhedsplejerske.

Det er resultatet af et systematisk review, foretaget af Julie Dam Jessen, der lige nu er KBU-læge i en almen praksis i Nærum.

”Grundlæggende finder vi, at rutinemæssig vejning af skolebørn kan medføre negative konsekvenser, når børn bliver rutinemæssigt vejet, som det sker i folkeskolen. Det kan medføre øget vægtfokus, nedsat tilfredshed med vægt og oversensitivering omkring deres vægt, uanset vægtgruppe. Især overvægtige børn oplever ubehag,” siger hun.

Området er mangelfuldt undersøgt i litteraturen, og det er slående, hvor lidt forskning der er foretaget omkring konsekvenserne af at veje børn, siger Julie Dam Jessen om sit studie, der er lavet med fedmeforsker, DSAM-konsulent og praktiserende læge Rasmus Køster-Rasmussen som medforfatter. Seks studier er inkluderet i det aktuelle review, og især et af de engelske og amerikanske studier fremhæver Julie Dam Jessen som værende stærkt: Et randomiseret studie fra USA, hvor 28.000 børn indgik.

Også praktiserende læger skal overveje konsekvenser af vejning

Forskeren og KBU-lægen tror ikke nødvendigvis, at man skal droppe al vejning. Den praktiserende læge eller sundhedsplejersken skal ikke stille sin vægt ud til storskrald, men derimod kun tage den i anvendelse, når der er en eksplicit grund.

”Det skal være velovervejet. Man skal overveje konsekvenserne, også hos den praktiserende læge. Skal vi være opmærksomme på sygdomme, så er der god indikation for vejning. Men når det bliver rutinemæssigt, er det i mine øjne langt mere hensigtsmæssigt at fokusere på det samlede helbred, fysisk, socialt og mentalt,” siger Julie Dam Jessen.

Vi håndterer i dag vægt og vejning af børn som noget neutralt, selvom det langt fra er tilfældet, vurderer hun. 

”Der er værdier og ideer på spil, når det kommer til vægt. Vi vil gerne sørge for den bedst mulige sundhed for børnene, men vægt er ikke lige med sundhed i sig selv og det skal vi som sundhedsprofessionelle bakke op om,” mener Julie Dam Jessen.

Er der ikke gode ting at sige om rutinemæssig vejning, hvad overvågningen af befolkningssundheden angår, der kan opveje en vis stigmatiserende effekt?

”Rutinemæssig vejning i danske skoler blev indført i 1897 for at overvåge infektioner og fejlernæring. Altså helt andre sundhedsmæssige problemstillinger end det almene barn i folkeskolen står over for i dag. Jeg mener, at vejning ikke skal ske i dag rutinemæssigt, uden at man overvejer indikationerne og de mulige konsekvenser. Sundhedsstyrelsen argumenterer i dag for, at rutinemæssig vejning muliggør en tidlig indsats overfor overvægt."

Hun fortsætter: 

"Men Vidensråd for Forebyggelse kom i 2021 med en rapport, der konkluderede, at der ikke findes effektive interventioner til forebyggelse af overvægt hos børn. Når vores review tyder på, at der tilmed kan være skadelige konsekvenser, risikerer man dermed med rutinemæssig vejning at gøre mere skade end gavn. Og så er det bare rigtigt vigtigt, at man evaluerer forebyggende helbredsscreeninger som denne," siger Julie Dam Jessen.

Hun har ikke ønsket at forholde sig til spørgsmålet om GLP1-behandling med Wegovy (højdosis semaglutid) i denne sammenhæng, da præparatet slet ikke er nævnt i det aktuelle forskningsprojekt.

overvægt