En simpel urintest kan muligvis gøre det lettere for læger at afgøre, hvor hårdt en patient er ramt af cystisk fibrose (CF), og hvor stor gavn patienten har af sin medicin, viser ny dansk forskning.

I dag er måling af klorid-koncentrationen i sved den mest anvendte metode til at vurdere funktionen af CFTR-proteinet, der er dysfunktionelt i CF. Men den metode er tidskrævende, kræver erfarent personale, har stor intraindividuel variation og afspejler ikke i tilstrækkelig grad sygdommens sværhedsgrad.

”Målet er, at urintesten skal anvendes som klinisk værktøj til at bestemme både sværhedsgraden af den genetiske dysfunktion og medicinens genoprettende virkning hos den enkelte patient med cystisk fibrose,” siger professor Jens Leipziger fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag studiet, der netop er udgivet i Annals of Internal Medicine.

CF har vist sig ofte at tære på nyrerne. Studier har blandt andet fundet, at CF-patienter har en meget reduceret evne til at øge nyrens baseudskillelse i forhold til raske kontrolpersoner. Derfor var det nærliggende at antage, at denne evne kunne fungere som biomarkør for en patients CFTR-funktion.

For at teste den hypotese målte forskerne udskillelsen af bikarbonat i urinen blandt 50 voksne patienter, der havde indtaget natriumbikarbonat opløst i vand. Målingerne blev foretaget før og seks måneder efter, patienterne var begyndt på behandling med Kaftrio (elexacaftor/tezacaftor/ivacaftor).

Forskerne fandt, at en højere bikarbonatudskillelse var forbundet med bedre lungefunktion og pankreasufficiens samt en lavere risiko for kronisk Pseudomonasinfektion.

Efter behandling med Kaftrio sås en signifikant øgning på 3,9 mmol per tre timer i patienternes bikarbonatudskillelse, således at de i gennemsnit opnåede cirka 70 procent af den baseudskillelse, som ses hos raske kontrolpersoner.

”Håndteringen af cystisk fibrose har ændret sig med den nylige introduktion af behandling, der retter sig mod selve den sygdomsfremkaldende mekanisme. Da den nye behandling netop sigter efter at forbedre funktionen af CFTR, er urintesten et mål for, hvorvidt eller hvor godt en behandling virker,” forklarer Jens Leipziger og peger på, at et andet vigtigt fund er den tydelige sammenhæng mellem urintestens resultater og sygdomskarakteristika for cystisk fibrose.

Håber på bedre behandlingsresultater

Kaftrio blev godkendt i Danmark i 2020, og de fleste danskere med cystisk fibrose er nu i behandling med lægemidlet, der øger antallet af CFTR-proteiner på celleoverfladen og forbedrer aktiviteten af det defekte protein.

Den nye behandling forventes at øge patienternes levetid og livskvalitet markant. Men på nuværende tidspunkt modtager alle patienter med cystisk fibrose den samme dosis medicin til trods for, at lægerne ser forskelle i både bivirkninger og den kliniske effekt af medicinen.

”Vi ved, at medicin optages, omsættes og udskilles forskelligt fra person til person. Hvis man med en let og simpel test kan følge patienternes effekt af medicinen, forventer vi, at patienter vil kunne opnå et bedre behandlingsresultat,” siger Jens Leipziger.

De nuværende resultater afspejler et tidligt stadie i udviklingen af urintesten, tilføjer han, og derfor er flere kliniske forsøg i gang med at undersøge testens kliniske anvendelighed.

Entyvio (vedolizumab) er et sikkert og effektivt valg til børn med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), konkluderer forskere bag nyt internationalt studie.

Meget få studier har undersøgt effekten af biologisk behandling specifikt til børn med IBD, og man savner data på de pædiatriske patienter. Nu viser de første resultater af VEDOKIDS-studiet, at det biologiske lægemiddel vedolizumab har en gavnlig effekt hos børn under 18 år.

VEDOKIDS er et prospektivt kohortestudie, som blev gennemført på 17 centre i seks lande. I 14 uger fulgte man 142 børn og unge i alderen 0-18 år, som startede i behandling med vedolizumab.

42 procent af børnene med colitis ulcerosa og 32 procent af børnene med Crohns sygdom opnåede klinisk remission efter 14 uger. Det vil sige, at de hverken havde behov for steroidbehandling eller sondeernæring. Koncentrationen efter 14 uger var højere hos børn med colitis ulcerosa end hos børn med Crohns sygdom (11,5 μg/mL [IQR 5,5-18,1] vs. 5,9 μg/mL [3,0-12,7]; p=0,006).

32 (23 procent) ud af 142 børn rapporterede mindst én bivirkning, hvoraf de mest almindelige var hovedpine (4 procent) muskelømhed (3 procent) og feber (2 procent). Ingen af bivirkningerne blev klassificeret som alvorlige, og kun to patienter afbrød behandlingen på grund af bivirkninger.

På baggrund af resultaterne, som er udgivet i tidsskriftet Lancet Gastroenterology and Hepatology, konkluderer forskerne, at vedolizumab bør overvejes som behandling til børn, som ikke har opnået respons på andre godkendte behandlinger.

Ikke godkendt i Danmark

I Medicinrådets lægemiddelrekommandationer og behandlingsvejledninger vedrørende biologisk behandling af Crohns sygdom og colitis ulcerosa er der ikke foretaget en evidensgennemgang af lægemidler til behandling af børn. I stedet henvises der til et baggrundsnotat fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS) fra 2017.

Af baggrundsnotatet fremgår det, at der kun foreligger enkelte større prospektive kliniske studier vedrørende biologisk behandling af pædiatriske patienter. Tre pædiatriske multicenterstudier danner grundlag for de godkendte indikationer (infliximab og adalimumab til moderat til svær Crohns sygdom og infliximab til moderat til svær colitis ulcerosa). Vedolizumab anbefales altså indtil videre ikke til børn og unge under 18 år.