Til den årlige julefrokost i firmaet forstiller vi os, at vi alle er ’lige’ i nogle timer. Vi drikker og spiser, slipper os løs og ser andre sider af vores kollegaer. Men ikke alle sider er lige positive, magthierarkiet er der stadigvæk, og det kan medføre, at chefen, der til daglig har retten til at lede og bestemme, konverterer magten til grænseoverskridende seksuelle handlinger.

Den danske Metoo- lavine har sat spot på krænkende seksuel adfærd på arbejdspladsen. Og julefrokosten er én af de arenaer, hvor det ofte går galt. Selvom coronaen har aflyst en del julefrokoster, er det relevant at se nærmere på julefrokostens faldgruber, og hvad der sker på de danske arbejdspladser, når vi drikker og ønsker hinanden en glædelig jul.

Årets fest

At vi på vores breddegrader slår os løs ved juletid, er der en lang tradition for, som går tilbage til før Kristi fødsel og handler om lys i mørke og fejring af jævndøgn. På denne tid af året er fest og løssluppen stemning noget, som mange ser frem til.

Ifølge Astrid Højgaard, ledende overlæge og klinisk lektor på Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital, er der mange, der møder op til julefrokosten på arbejdspladsen med en følelse af virkelig at skulle koble fra og med en ’agenda’ - som de ikke selv er helt bevidste om. ”Der foregår et kompliceret spil til en julefrokost, som handler om, at nogle – typisk kvinder – forsøger at tiltrække magten og andre – typisk mænd - tiltrækkes af at udøve magt,” siger Astrid Højgaard. ”Og når man mere eller mindre har besluttet at julefrokosten er der, hvor man smider alle konventioner over bord – de konventioner som ellers tøjler vores opførsel – bliver vi overladt i et spændingsfelt mellem magtstrukturer og grænseløs adfærd, og så kan det gå galt,” siger Astrid Højgaard.

Det handler om magt

Selvom Metoo- bevægelsen primært har handlet om, at ældre, magtfulde mænd har krænket yngre, underordnede kvinder, er det ifølge Astrid Højgaard ikke altid den vej rundt, at krænkelserne sker. ”Vi skal huske, at kvinderne også kan krænke og selv spiller en rolle i forhold til at ville tiltrække magtfulde mænd,” siger Astrid Højgaard; ”Men når det er sagt, mener jeg, at det altid er den i den magtfulde position, som har ansvaret.”. 

Christian Graugaard, professor på Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet er enig i, at julefrokosten på arbejdet bliver brugt til at ’reframe’ dagligdagen og skabe et kunstigt rum af ’lighed’ i nogle timer. ”Det giver både mulighed for at opdage nye, positive sider af sine kollegaer, men også for at lave nogle alvorlige fodfejl,” siger han. ”Problemet er, at hierarkiet fra dagligdagen stadigvæk eksisterer, og at magten kan blive overført til seksuelle krænkelser under dække af en løssluppen stemning og alkohol,” siger han.

En særlig personlighedstype

Mange mænd kunne aldrig drømme om at krænke kvinder, hverken under indflydelse af alkohol eller en forestilling om, at kvinden selv havde lagt op til det ved for eksempel at være klædt udfordrende. ”Krænkelser sker altid på et komplekst bagtæppe af køn, social kontekst og personlighed,” siger Christian Graugaard.

Det er den selvhævdende personlighedstype med narcissistiske træk, der i højere grad opfører sig grænseoverskridende end andre, og netop den personlighedstype findes der en del af i magtfulde og ledende stillinger. ”Men omvendt ved man jo, at magten kan korrumpere, så magt i sig selv kan godt føre til grænseløs adfærd,” understreger Christian Graugaard. ”På den måde kan man ikke sige, at der er en klar årsagssammenhæng, men at det at have magt er en risikofaktor i forhold til det at krænke andre mennesker.”

Ledelsen skal tage ansvar

Det er ledelsen, der har ansvaret for, at en julefrokost på arbejdspladsen skal være et hyggeligt, socialt arrangement, hvor alle har det rart. Og der kan man ifølge Astrid Højgaard tale om, at der sker ledelsessvigt rundt omkring på arbejdspladserne. Før Metoo-bevægelsen foregik seksuelle krænkelser i det ’skjulte’ og var derfor ikke noget, man syntes, at man skulle forholde sig til. ”Selvom julefrokosten formelt bliver betragtet som et tilbud til de ansatte, er der et stort pres på, at alle skal deltage, og man risikerer at sætte sig selv udenfor fælleskabet, hvis man bliver hjemme. Derfor har ledelsen også et ansvar for, hvad der sker til festen,” siger hun og understreger, at når nogle mænd i årevis er sluppet af sted med at krænke kvinder på arbejdspladsen, er der tale om et ledelsessvigt. At seksuelle krænkelser har været tabuiserede og dermed svære at tale om, er ingen undskyldning. ”Nogle ledere vil føle det voldsomt ubehageligt at skulle italesætte den slags. Men det er nødvendigt. Det kan også være en løsning at skærme medarbejdere, som ikke kan styre det, og aftale med dem at de går hjem, inden de stærke drinks kommer på bordet til julefrokosten,” siger hun. ”Det vigtigste er, at ledelsen på en arbejdsplads erkender, at seksuelle krænkelser sker og tager ansvar for det.”

-ends