Nye internationale retningslinjer: Vægttab skal betragtes som behandlingsmål ved type 2-diabetes
Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Nyheder.
Milliardplan skal rette op på årtiers misrøgt af psykiatri
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Nyheder.
Otte ud af ti læger i psykiatrien har i en undersøgelse sagt, at de må afvise behandlingskrævende patienter på grund af manglende sengeplads. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
af Ritzau
Lægeforeningen vil med en plan på 4,5 milliarder kroner de næste ti år rette op på årtiers udsultning af psykiatrien.
En kræftpatient, der sendes hjem efter seks strålebehandlinger, selv om der var brug for 24, fordi der kom en endnu mere syg patient ind.
Myndighederne ville halvere brugen af tvang i psykiatrien – syv år senere er tallet steget
Den slags sker ikke i behandlingen af alvorlig fysisk sygdom i Danmark. Men det tilsvarende ses jævnligt i psykiatrien.
Derfor skal den underfinansierede psykiatri i de næste ti år tilføres 450 millioner kroner årligt - samlet 4,5 milliarder - bare for at komme lidt på niveau med behandlingen af fysisk syge.
Sådan lyder et nyt udspil fra Lægeforeningen.
Forsinket politisk plan
Udspillet kommer, mens der fortsat ventes på en længe varslet, forsinket politisk 10-års plan for psykiatrien.
- Det er et politisk svigt af dimensioner, at mens antallet af psykiatriske patienter steg med 30 procent over et tiår, så er udgifterne ikke fulgt med opgaverne, og at mange børn og voksne bliver udskrevet fra psykiatrien, før de er færdigbehandlede, siger formanden for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.
Otte ud af ti læger i psykiatrien har i en undersøgelse sagt, at de må afvise behandlingskrævende patienter på grund af manglende sengeplads.
- Psykiatrien har i årtier været underprioriteret. Ved sidste års finanslov fik området 600 millioner kroner årligt. Det bør blive startskuddet til en investeringsplan, der gør op med den markante ulighed for psykisk syge, siger hun.
Samtidig peger hun på, at det fulde omfang af de psykiske konsekvenser af corona fortsat er ukendte. Det gør det endnu mere nødvendigt med en langsigtet plan for psykiatrien.
- Psykiatrien er udsultet
Vicedirektør Annette Wandel fra paraplyorganisationen Danske Patienter støtter udspillet.
- Psykiatrien er udsultet og mangler penge på alle hylder. Alt for mange får utilstrækkelig hjælp. Når de udskrives, er der kæmpe, udækkede behov og forskellighed i, hvordan de hjælpes lokalt, siger hun.
- Det har voldsomme omkostninger for både den enkelte og for en hel familie omkring patienten.
Gitte Ahle er overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun bakker op om Lægeforeningen.
- Der er brug for en langsigtet plan. Et løft på fem procent årligt i en årrække lyder fornuftigt. For det vil tage år at rette psykiatrien op, og alle de lavthængende frugter er plukket for længst, siger hun.
Hun peger på, at vanrøgten af området har medført flere drab, vold i samfundet og på bosteder, stigning i selvmord, misbrug og brugen af tvang samt masser af arbejde for politiet.
- I stedet er mange penge til psykiatrien de senere år overvejende gået til mindre tunge lidelser som angst og depression.
Kæmpe fald i antallet af helt unge rygere
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Ny robot fjerner enhver form for ’rysten på hånden’ hos kirurger
Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Nyheder.
Region er med til at udvikle kultur som sundhed i Europa
Skrevet af Maria Cuculiza den . Skrevet i Nyheder.
En efteruddannelse i medfølelse ændrede arbejdslivet for praktiserende læge
Skrevet af Hanna Sigga Madslund den . Skrevet i Nyheder.
Region og læger klar til at forhandle om modernisering af lægevagten
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Region Nordjylland løfter behandlingen af hjerneskadepatienter
Skrevet af Natascha Houlind Petersen den . Skrevet i Nyheder.
Endnu et tilfælde af abekopper i Danmark
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Her er verdens mest sælgende lægemidler
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Kunstig intelligens er god til at spotte hudkræft - men endnu bedre til at udelukke det
Skrevet af Gorm Palmgren den . Skrevet i Nyheder.
Patienter uenige i Medicinrådets afgørelse om ny behandling for knoglemarvskræft
Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Nyheder.











