Han henviser bl.a. til historier om, at kosttilskud med beta-karoten kunne beskytte mod lungekræft, kosttilskud med selen kunne beskytte mod tarmkræft, og hormoner efter overgangsalderen kunne nedsatte risikoen for hjerte-karsygdom.
"Fælles for anbefalingerne var, at de viste sig at være forkerte, men også at de faktisk havde den stik modsatte virkning: Beta-karoten øger risikoen for lungekræft hos rygere, og selen nedsætter ikke, men øger risikoen for kræftformer. Og hormoner i overgangsalderen nedsætter ikke forekomsten af hjertekarsygdom, men kan øge risikoen for blodpropper i benene," skriver han.
"Denne type eksempler fra befolkningsstudier, også kaldet observerende studier, har lært os, at vi skal være meget varsomme med at oversætte statistiske sammenhænge fra befolkningsstudier, såkaldte associationer, til anbefalinger. For at være sikker på, at der eksisterer en kausal sammenhæng, kræves der verificering i klinisk kontrollerede, randomiserede studier, såkaldte lodtrækningsstudier," skriver han.
Han mener at det er særdeles vigtigt for forskere at kommunikere de korrekte budskaber fra videnskabelige undersøgelser til kolleger og medier. Især når konklusionerne har konsekvenser for forebyggelse og behandling af sygdomme og kan føre til øjeblikkelige ændringer i adfærd eller klinisk praksis.
Han mener, at vildledende meddelelser til offentligheden skyldes både forskerne, men også journalister og redaktører, der fortolker videnskabelige artikler forkert.
"Fænomenet findes også i fine tidsskrifter som the Lancet, der for nyligt publicerede resultaterne fra et befolkningsstudie med titlen "Virkning af fysisk aktivitet på dødelighed og hjerte-kar-sygdomme hos 130.000 mennesker ......" og den medfølgende redaktionelle leder "Fysisk aktivitet reducerer dødelighed og hjertesygdomsrisici". Mens man ikke kan betvivle, at den samlede videnskabelige dokumentation understøtter konklusionerne, så er det en klar overfortolkning af det konkrete studie at anvende ord som ”virkning” og ”reducerer”, skriver professor Arne Astrup.
Men nu har internationale hjertemedicinske tidsskrifter udarbejdet retningslinjer, som skal forebygge, at der i de videnskabelige artikler optræder ”kausal” sprogbrug, som kan få læsere og medier til at tro, at der er tale om fund, som umiddelbart kan anvendes af borgere og patienter.
"Disse regler bør nærstuderes af såvel forskere som formidlere og kan bruges inden for alle områder. For selv medier, som burde have særlig indsigt i problematikken, bruger ofte overskrifter, som signalerer kausalitet, når de rapporterer resultater af observerende studier. På Videnskab.dk’s hjemmeside tog det få minutter at finde talrige eksempler på misvisende overskrifter: ”15 minutters daglig motion nedsætter dødeligheden hos ældre”, ”Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død”, ”Et par kopper kaffe om dagen nedsætter risikoen for selvmord”og “Ny rapport: Slankekuren slår ihjel”, hvor fælles for de studier, der omtales er, at de er observationelle og derfor ikke kan bruges til at konkludere noget om kausalitet.
I henhold til de nye guidelines, så burde artiklen om ”kaffe og selvmord” på Videnskab.dk få en mere korrekt overskrift som: ”Personer der drikker et par kopper kaffe om dagen har lavere risiko for selvmord” eller ”Kaffedrikning er forbundet med færre selvmord i befolkningsstudie”, skriver Arne Astrup.
De nævnte eksempler handler alle om videnskabelige fund, hvor Astrup mener, at der fejlagtigt gives det indtryk, at de umiddelbart kunne omsættes til råd, der forebygger eller behandler sygdomstilstande eller på anden måde kunne få personer til at ændre adfærd.
Han nævner, at han selv har været i et forskningssamarbejde, der i to uafhængige studier har påvist, at overvægtige personer, der sættes til at spise en sund kost med flere kostfibre fra kornprodukter, grønsager, frugt og bær taber sig rigtig meget, hvis deres tarmflora har et særlig højt indhold af bakteriearten Prevotella og lavt indhold af Bacteroides, altså højt forhold mellem Prevotella og Bacteroides, hvorimod overvægtige med lavt forhold stort set ikke taber sig på en fiberrig kost.
"Det er tænkeligt, men ikke sikkert, at det er Prevotella-bakterierne, som er særligt gode til at fordøje kostfibre og danner visse stoffer, som optages i kroppen, og som virker mættende og slankende. Men selvom bakterieforholdet ikke nødvendigvis er årsag til reaktionen på kostfibre, men blot en markør, kan en måling af forholdet i en afføringsprøve alligevel kunne anvendes til at afgøre, hvilken behandling der er den optimale for den enkelte overvægtige person. Testen mangler dog endnu en del forskning, før den kan anvendes klinisk. Dette er altså et eksempel på en markør, som kan få klinisk anvendelse, selvom den ikke nødvendigvis er kausalt forbundet med vægttabet," skriver Arne Astrup.
Artikel med fuld referenceliste kan findes her på http://arneastrup.dk
