Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Børn med leukæmi kan spares for senfølger ved færre kemo-behandlinger

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Nyheder.

Børn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) kan nu nøjes med halvt så mange behandlinger med kemoterapi. Et nyt, stort europæisk samarbejde med Aarhus Universitetshospital i spidsen står for at udbrede den nye behandlingsform.

Normalt gives kemo-behandlingen til børn med ALL i 15 doser over 30 uger. I forskningsprojektet har man sammenlignet 15 doser behandling med otte doser behandling. Resultaterne viste, at overlevelsen var lige god, men der var signifikant færre bivirkninger i gruppen, som kun fik otte doser.

"Det er en markant forbedring for de børn, som må leve et helt liv med senfølger efter behandlingen, idet nogle af disse senfølger kan være meget alvorlige og nedsætte livskvaliteten betydeligt," siger Birgitte Klug Albertsen, der er overlæge på Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og leder af forskningsprojektet.

Resultaterne af forskningsprojektet, som nylig blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology, har betydet, at der er ændret i standarden for behandlingen i en række europæiske lande, idet Norden nu deltager i et stort samarbejde med ti andre europæiske lande om en fælles behandlingsprotokol for børn og unge voksne med ALL. I Danmark og Litauen har man allerede taget den nye behandlingsstandard i brug, og de øvrige lande vil følge efter i det kommende år.

Altafgørende internationalt samarbejde

ALL er en sjælden og alvorlig form for kræft i blodet, som hovedsagelig rammer børn og unge. I 1960'erne og 1970'erne var overlevelsen kun 10 procent, men takket være fremskridt i behandlingen er den nu over 90 procent.

Behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL) består af langvarig og intensiv kemoterapi med forskellige stoffer, som sammenlagt varer 2,5 år. Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen, men behandlingen med enzymet er også forbundet med svære akutte bivirkninger og senfølger.

Senfølgerne kan f.eks. være nedsat funktion af bugspytkirtlen, så patienterne kan udvikle diabetes, manglende dannelse af enzymer, som så skal indtages i tabletform i forbindelse med måltider, samt kroniske mavesmerter. Senfølgerne kan også være forandringer i knoglerne, der resulterer i knoglesmerter eller så svære forandringer, at det bliver nødvendigt med kunstige led eller ledproteser

Endelig kan blodpropper i hjerne medføre svære mentale og motoriske handicaps, og blodpropper i resten af kroppen kan medføre nedsat lungefunktion og påvirkning af lungekredsløbet eller tendens til smerter i og hævelser arme eller ben.

Eftersom ALL er en sjælden sygdom, indgik man tilbage i 1980'erne et nordisk samarbejde omkring behandlingen af børnekræft kaldet NOPHO (Nordisk Forening for Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi). Det er inden for dette samarbejde, at forskningsprojektet er lavet.

"Det er altafgørende for udviklingen i behandlingen af børnekræft, at vi kan samarbejde på tværs af landegrænser. Hvis vi kun kunne inkludere danske patienter, ville det ikke være muligt at lave et studie som dette," siger Birgitte Klug Albertsen, der i øjeblikket er generalsekretær for NOPHO.

 

 

FAKTA:

Om studiet

Randomiseret studie om nordiske børn (fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland) med akut lymfatisk leukæmi (ALL) i alderen 1-17,9 år behandlet efter NOPHO ALL2008-protokollen (Nordisk Forening for Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi, fælles nordisk ALL protokol initieret i 2008).

Alle 20 nordiske børneonkologiske centre er med i samarbejdet. Tæt samarbejde med Rigshospitalet, København (sponsor for NOPHO ALL2008-protokollen) og Børn og Unge Forskning på Aarhus Universitetshospital (centraliseret analyse af asparaginase enzym-aktiviteter for børn og voksne i de nordiske og baltiske lande).

Studiet er finansieret af Børnecancerfonden.