Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danske forskere har udviklet prototype på kryptofarmaka

Du har nok hørt om kryptovaluta. Nu kommer danskere forskere med kryptofarmaka.

Det er forskere på Københavns Universitet, som har udviklet en prototype på en app, der potentielt kan optimere dosering af lægemidler til den enkelte patient samt via teknologien bag kryptovaluta som bitcoin samtidigt sikre imod falske produkter. Appen hedder ’MedBlockChain’ og er udviklet af gruppens tidligere kandidat-studerende, Lasse Nørfeldt. Den tager blandt andet afsæt forskningsgruppens tidligere arbejde med digitalisering af lægemidler, eksempelvis i form af at printe medicin som spiselige QR-koder.

”For 200 år siden blev det første patent på fremstilling af tabletter indgivet, og produkterne har ikke ændret sig meget siden. Vi benytter os stadig af de samme tabletter. Det, vi nu gør, er at foreslå en helt ny type produkt,” siger professor Jukka Rantanen fra Institut for Farmaci i en pressemeddelelse.

”Ved at genoverveje principperne for produktionsdesign, relaterede produktionsløsninger og distributionsmodeller for farmaceutiske produkter er det muligt at reducere den samlede medicinpris dramatisk og samtidig forbedre medicinens sikkerhed og effektivitet,” siger han.

Kernen i Jukka Rantanen og hans forskningsgruppes bud på en fremtidig løsning for lægemidler indebærer det nye begreb kryptofarmaka. Appen benytter sig af den såkaldte blockchain-teknologi, der formentlig er bedst kendt i forbindelse med kryptovalutaen bitcoin. Det gør, at sikkerheden er høj, og det skal den være, for patienterne kan vælge at give adgang til en række personlige data – lige fra pulsure, skridttællere og internetopkoblede badevægte til genetiske profiler, skærmtid og brug af sociale medier.

Alt sammen viden, der kan gøre computersystemer baseret på kunstig intelligens i stand til gradvist at indkredse den mest gunstige dosis for den enkelte patient.

”Disse former for data findes allerede i vores informationsrige samfund. Det ville være logisk at anvende denne ’big data’ til noget nyttigt. Ikke kun til deling på Facebook, din trænings-app eller lignende, men også til at finde frem til din optimale medicinske dosis,” siger Jukka Rantanen.

Tanken om blockchain ligger måske stadig fjernt for de fleste, men faktisk benyttes teknologien på lignende vis allerede i alt fra forsikringer og finans til fragt og fødevarer, forklarer Jukka Rantanen.

Eksempelvis har kinesiske forbrugere allerede vænnet sig til at kunne scanne varer i supermarkedet og eksempelvis få bekræftet, at der vitterligt er tale om bacon, som er produceret i Danmark, og ikke et kopiprodukt.

”Alt det her er teknologisk muligt. Nu er det store spørgsmål, hvordan vi skal håndtere alle de data, og hvem der skal kunne få adgang til dem. Det er en diskussion, som vi håber at starte med det her nye koncept om kryptofarmaka,” siger Jukka Rantanen.

For forskergruppen på Københavns Universitet er næste skridt at afprøve appen på en testgruppe af patienter. Eksempelvis inden for diabetes, hvor patienterne oftest er vant til jævnligt at tage medicin og at måle deres personlige blodsukker.

 

 

Hvad er blockchain?

En blockchain er en voksende kæde af data, hvor hver del – eller blok – hænger sammen ved hjælp af en særlig, krypteret kode.

Hver blok har sit eget tidsstempel og indeholder viden om tidligere blokke. Derfor kan man altid gå tilbage og spore, hvad der er sket undervejs.

Et netværk af computere – ofte i enormt antal – deler kæden af datablokke. Når nye blokke tilføjes, bekræftes det af alle computerne i netværket via en konsensusmekanisme.

Designet gør blockchains næsten umulige at manipulere – og dermed en meget sikker måde at behandle og bevare data.

Ved blockchain sammenlænkes informationer – eller datablokke – i en kæde, som ikke kan påvirkes, uden at det samtidig ændrer på alle andre led af informationer i kæden. Dermed vil alle ændringer blive registreret og kunne spores. Skulle noget se mistænkeligt ud, kan systemet samtidig slå alarm.

En patient, som skanner en QR-kode på sin medicin, vil eksempelvis kunne få en alarm, hvis koden ikke matcher den, som lægemiddelproducenten har tjekket ind i systemet, eller hvis medicinen ikke stemmer overens med recepten. Omvendt kan lægemiddelproducenten få en alarm, hvis en ellers unik medicinkode bliver registreret mere end én gang.

Også fraværet af registreringer kan danne grundlag for alarm, da det kan afsløre, at patienten ikke tager sin medicin som planlagt. Den information kan eksempelvis blive delt med patientens læge eller pårørende.

Kilde: Københavns Universitet

Del artikler