Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Næsten hver anden af klinikchefens læger har arbejde i Medicinrådet: Rimeligt, hvis Danske Regioner betalte

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Nyheder.

Danske Regioner vil have hospitalerne til at tage hensyn og skabe bedre vilkår for de læger, som arbejder i Medicinrådet. Men det kan være en stor byrde for en hospitalsafdeling, hvis flere medarbejdere er engagerede i Medicinrådet, fortæller klinikchef Åse Bengård Andersen. Og hun ved, hvad hun taler om.

Medarbejdernes engagement i Medicinrådet sætter med jævne mellemrum Infektionsmedicinsk Klinik ved Rigshospitalet under pres. Fire ud af ti af den lille kliniks overlæger sidder i enten Medicinrådet eller et af fagudvalgene, og den store arbejdsmængde for overlægerne gør det i perioder svært for klinikchef Åse Bengård Andersen at få enderne til at mødes.

”Her i afdelingen har det altid været en kultur, at det er en form for borgerligt ombud at deltage i den slags. Det er noget, vi gerne vil, for det gør jo, at vi føler os på forkant med, hvad der rører sig, men det er jo blevet et meget omfattende arbejde,” siger Åse Bengård Andersen.

Danske Regioner gennemførte dette forår en evaluering af Medicinrådet, som viser, at mange af rådets og fagudvalgenes medlemmer må bruge deres fritid og aftener på at forberede sig til møderne, men det er ikke tilfældet ved Infektionsmedicinsk Klinik. Åse Bengård Andersen har valgt at lave individuelle aftaler med sine medarbejdere om at bruge arbejdsdage på forberedelserne. Det aflaster de ansatte, men kan mærkes i afdelingen, når der er aktivitet i flere udvalg på en gang. 

Afdelingen får ikke tilført ekstra midler, fordi der er medarbejdere, der deltager i arbejde for Danske Regioner, så Åse Bengård Andersen tager det ud af afdelingens budget, når hun giver medarbejdere lov til at bruge arbejdsdage på rådsarbejdet.

”Vi er jo nogle, der skal passe butikken, når de er væk. Belastningen kommer lidt i bølger alt efter, hvornår der er aktivitet i fagudvalgene, og vi ømmer os lidt en gang imellem, når det strammer til, for vi skal jo have tingene til at hænge sammen,” siger Åse Bengård. 

Problemet er, mener hun, at arbejdet i Medicinrådet er langt mere ambitiøst of dermed også langt mere omfattende, end det var i det tidligere RADS.

”Nu bliver der lavet evalueringer, og arbejdet minder mere om en review-proces, og det er jo krævende på en helt anden måde. Læger er jo meget flinke til at sidde derhjemme og lave ting, og når de nu begynder at ømme sig, så tror jeg, det er fordi, at det nu begynder at ligne regulært arbejde. Kravene til det, de skal levere, er ikke bare, at de rækker hånden op og siger deres mening,” siger Åse Bengård Andersen. 

Hun understreger, at det har stor værdi for afdelingen, at medarbejderne er engageret i den type faglige aktiviteter, som rådsarbejdet er, men med det omfang, det har fået, mener hun, at det ville være rimeligt at diskutere, om Danske Regioner i højere grad skulle finansiere rådsarbejdet. 

”Jeg er glad for, at vi sidder med, men som en lille afdeling, bidrager vi temmelig meget til fællesskabet på dette punkt. Der er så mange andre områder, hvor ingen rører en finger, uden at der bliver skrevet en regning, så det er da ikke en urimelig tanke at man fik betaling for at deltage. Jeg er godt klar over, at det ikke er noget, man bare lige laver om, men det ville da på en måde være rimeligt. Særligt, når arbejdet tager karakter af evalueringer, for så begynder det at ligne en regulær arbejdsopgave,” siger Åse Bengård Andersen.